mandag den 1. september 2014

August Update

August er gået, vi er nu i en ny måned og det betyder at det er blevet tid til endnu en update! August har for mange betyder at ferien er slut og skolen starter igen. For mig har det ikke været sådan, da jeg blev student her til sommer, og et job har endnu ikke været til at finde.
Jeg mindes næsten ikke at der har været en dag uden regn hele denne måned. Det er åbenbart hvad man må finde sig i når Juli har været helt ulidelig varm.
Men August har været en god måned fyldt med oplevelser og nye udfordringer!

Hvad er noget jeg har gjort, som jeg er stolt over?
Jeg har gjort noget lidt grænseoverskridende. Jeg meldte mig som frivillig til Zombie Run, som blev lavet i forbindelse med Festugen i Trekantsområdet. Det har betydet at jeg bl.a. har skulle mødes med en kæmpe gruppe fremmede mennesker og øve to aftener, for derefter at skulle ud med de mennesker og være zombier. Jeg fik 'rollen' som aggressiv zombie, hvilket betød at jeg skulle jagte folk. Jeg valgte at være åben og positiv over for det, og det har jeg fået rigtig meget ud af. Faktisk tror jeg slet ikke jeg ville have haft det så sjovt, som jeg har, hvis jeg bare skulle være "tøffe zombie" (som de kaldte det). Det har været en udfordring, men jeg har nydt det!
Så jeg er stolt over at jeg turde og måden jeg greb det hele an på.

 Hvad har jeg lært? 
At lægge zombie makeup. Hehe.
- og hvordan man meget effektivt får folk til at gå i panik...

 Hvilke bøger har jeg læst?
Jeg er stadig i gang med A Storm of Swords 2: Blood and Gold, men i August kom der en ny bog på min hylde. Nemlig Let's Explore Diabetes with Owls af David Sedaris. Den handler egentlig ikke om diabetes og ugler er kun med meget kort. Men Sedaris er en meget sjov mand og har en underholdene måde at skrive på. Den er derudover også den første non-fiktions bog, som er kommet på min hylde.

 Hvilke spil har jeg spillet mest?
Jeg har lavet denne en smule om - så det kun er det/de spil jeg har spillet mest, som bliver nævnt. 
 Jeg har fået spillet en del Skyrim og klaret Dark Brotherhood questen - en af mine yndlings. Derefter gik jeg tilbage til Dawnguard questen, som jeg har haft lidt på pause. Men lige nu sker der ikke rigtig noget, så tror jeg vil i gang med en af de mange andre quests, som jeg efterhånden har fået fat i.

 Hvilke sange har jeg lyttet til mest? 

Favorit produkt/accessories/ting/andet? 
Denne måned 'random favorit' (som man jo kan kalde som i forkortet form) må nok være mit zombie outfit - og egentlig bare mit zombie look generelt. Jeg synes det blev rigtig fedt! Fik endda en "Wow, den er faktisk virkelig creepy!" på det sidste af løbene, hvor det var lyst.
Syens jeg har fået skabt mig et ret godt zombie look!

Favorit outfit/tøjstykke? 
For august må det nok være dette sæt, som har været det bedste jeg har haft på. Det er meget afslappet og simpelt, men samtidig bliver det piftet op af leggins'ne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar