onsdag den 27. august 2014

New in - H&M og Arnold Busck

 I dag har jeg været et smut i Kolding Storcenter sammen med min mor og storesøster. Det har resulteret i at jeg har fået lidt nyt lækkert med hjem. H&M har en ret fed sports kollektion, som jeg har rodet lidt rundt i, og fandt lidt lækkert. Jeg har virkelig manglet tøj som er lavet og købt til at dyrke motion i. Det jeg har nu er bare noget gammelt tøj, som jeg har "degraderet", fordi jeg manglede noget at træne i.
Derudover havde jeg et lille tilgode bevis til Arnold Busck, som blev til The perks of being a wallflower af Stephen Chbosky, to farve blyanter, et sæt tegne stumper (tror jeg de hedder), og en meget fancy notesbog. Alt i alt har det været en meget vellykket shopping tur.

lørdag den 23. august 2014

Den dansende Baby Groot

Lille sjovt fund jeg gjorde på Tumblr. Du kan ganske enkelt spille hvilken som helst sang, og han danser til den. Link til den originale post
Hvis i ikke har set Guardians of the Galaxy endnu, synes jeg helt bestemt i skal tage ind og se den. Den kan helt klart anbefales!

torsdag den 21. august 2014

Kom til Zombie Run!


Hvis du er i eller i nærheden af nedenstående byer, så kom endelig til gys og zombie aften!
 


søndag den 17. august 2014

Banan pandekager med chokolade

Dette er ikke en helt ny vidunder opskrift, men derfor er det jo ikke mindre grund til at dele den alligevel. Det er ihvertfald en opskrift jeg er meget glad for. Jeg fandt den originale opskrift på Blogilates.com, men har ændret lidt på den. Man behøver jo heldigvis ikke følge en opskrift 100%, hvis man ikke føler for det.
Men de her er nok de nemmeste pandekager i verden, og så er de sunde, så det er jo bare et ekstra plus!


Indgredienser
1 banan
2 æg
2-3 stykker mørk chokolade (70% eller højere)



Skær bananen i skiver og slå æggene ud. Blend det sammen.
Hvis ikke du har en blender kan du også bare komme det i en skål og mose bananen med en gaffel, eller lign. og piske det sammen med håndkraft. Denne metode gør dog at der kommer banan-klumper i. 
 Hak chokoladen. Så fint eller groft som du foretrækker det. Jeg har dog erfaring med, at hvis man har blendet banan og æg, så falder chokoladen til bunden. Så jeg plejer at have det ved siden af, og komme det på senere. MEN hvis du har moset bananen kan man sagtens komme chokoladen i selve dejen, for der falder den ikke til bunden så meget, som den blendede version. 

Kom lidt fedtstof på en pande og steg dem. Jeg foretrækker at lave dem små og lidt tykke (især fordi man kan lave et pandekagebjerg), men større vil også kunne virke. Det er også her, hvis dejen er blendet, at chokoladen skal tilføjes. Jeg plejer at bruge en teske og drysse chokolade stykker på pandekagerne, individuelt.
Steg dem til de er gyldne (eller hvordan du foretrækker det). De kan spises herefter, dog foretrækker jeg at lave dem aftenen før og spise dem kolde til morgenmad, dagen efter. Så smager de nemlig HELT VILDT godt!

Bon appetit!

onsdag den 13. august 2014

Glædeligt gensyn med barndommen

Psst.. To af dem mangler, da de var udlånt.
 Da jeg fandt ud af at 'mit' bibliotek havde alle Sigge-bøgerne skyndte jeg mig at reservere dem. Dengang jeg var 11-12 år, gik til ridning og helt heste tosset, var de nogle af mine yndlings heste bøger. Til trods for de er til 8-10 årige. Men historien er bare så sød og hyggelig. Dengang var der dog kun 2-3 af dem, så det har været meget spændende for mig at læse om hvordan det er gået for Elina og Sigge.

Jeg synes det er vigtigt nogle gange at gå lidt i barndommen. Bare at smide alle bekymringer væk for en stund. Og så 'begrave' sig i noget af det, som man nød at gøre som barn. Jeg tror det er meget sundt for sjælen.

søndag den 10. august 2014

Bær smoothie med banan

Jeg elsker smoothies! De smager godt, er sunde og super nemme at lave. Så jeg tænkte jeg ville give opskriften på en af mine personlige favoritter. Meget af det er dog noget jeg laver på øjemål, men jeg vil prøve at give så præcise måleenheder som muligt.

 




Indgredienser:
½ til 1 hel banan 
En lille håndfuld frosne jordbær
Lidt blåbær
1½-2 dl æblejuice med hindbær. 


Alt dette blendes så sammen. Og voila! Så er der lækker smoothie. Andre bær og anden juice/væske kan også bruges :)

onsdag den 6. august 2014

New in - Drage leggins

 Jeg var egentlig igang med at planlægge et andet indlæg i dag, da min mor kom ind på mit værelse med en pakke. Og det var en længe ventet pakke. Den indeholdte nemlig et par Rhaegal Dragon Egg leggins fra Black Milk.
Lige siden deres Game of Thrones kollektion udkom, har disse været på listen over tøj, jeg meget gerne ville eje fra dem. Og pludselig stod jeg, efter at have haft fødselsdag og være blevet student, med penge nok til at købe dem. Så de blev bestilt og jeg ventede ellers meget tålmodigt. Nu er de her så endelig! Og de er så flotte og sidder super godt.

lørdag den 2. august 2014

fredag den 1. august 2014

Juli Update

Inspireret af WonderlandWardrobe vil jeg hver måned lave et lille 'update indlæg'. Jeg vil ihvertfald prøve at lave det hver måned, det er ikke sikkert det er muligt.
Jeg har overvejet at lave månedlige favorit indlæg, men jeg synes ikke de passede helt til mig da mange af dem har fokus på skønheds produkter og lign. og det bruger jeg for det første ikke ret meget, og for det andet synes jeg det her kunne være lidt mere spændende.
Så derfor var den måndelige update meget mere passende til mig. Så det vil jeg prøve. Det kan være jeg ændre spørgsmålene lidt hen af vejen. Det må tiden vise.

Hvad er noget jeg har gjort, som jeg er stolt over?
Denne her bliver svær.. Denne måned bliver den lidt lille. MEN jeg har endelig gennemført Assassin's Creed II! Det har samlet set "kun" taget mig 27 timer! 

Hvad har jeg lært? 
At nogle gange skal jeg bare springe ud i ting, og lade være med at tænke for meget over det.

Hvilke bøger har jeg læst?
 Jeg er lige for tiden i gang med at gnave mig igennem A Storm of Swords 2: Blood and Gold. Det er bog nummer 4 i A Song of Ice and Fire (bedre kendt som 'Game of Thrones'). Det er en bog jeg har brugt meget lang tid på at læse, fordi jeg synes den er hård at læse - ikke på en dårlig måde. Den kræver bare rigtig meget fokus og der er meget man skal huske. Derudover er der rigtig mange personer man skal have styr på. Så den er lidt krævende for mig at læse, så derfor går det lidt langsomt. Samtidig er den rigtig god og helt vildt spændende, så det opvejer for den hårde læsning.

Hvilke spil har jeg spillet?
Sidste episode af season 1 i The Wolf Among Us udkom denne måned, så selvfølgelig er det et af de spil jeg har spillet. Det var en super fed episode og en anelse skræmmende. Den ligger virkelig meget op til en season 2, så den vil jeg glæde mig til.

Derudover fik jeg endelig taget mig sammen til at fortsætte med Assassin's Creed II, som jeg har siddet fast i. Og sjovt nok er det første jeg gør, er at tage hen til den by hvor det det jeg ledte efter (codex sider) var. Så endelig kom jeg videre og det næste jeg kommer til ender ud i at jeg ikke må blive opdaget. Jeg er ikke særlig sneaky... Jeg er for meget en Leeroy Jenkins!


Da jeg har været i sommerhus har jeg, traditionen tro, spillet masser af Sims 3!

 Og her de sidste par dage har jeg spillet en del Killing Floor, da jeg bare har haft brug for at slå hjernen lidt fra og 'pløkke' monstre ned.

Hvilke sange har jeg lyttet til mest?




Favorit produkt/accessories/ting/andet? 
Sjovt nok har jeg et skønheds produkt denne måned! Som så er to ting;
Begge er fra The Body Shop - deres oliven Body Scrub og oliven Body Butter. Min hud har aldrig været så lækker blød eller duftet så godt, som da jeg afprøvede de to.

Favorit outfit/tøjstykke?
For juli må mit yndlings tøj nok være mine sorte shorts fra Only. De blev en del af mit klædeskab i juni, og skal da love for vejret har været shorts-venligt her i juli. Så det var så dejligt med et par sorte shorts - da de er så lette at style. Især fordi jeg foretrækker sorte som min 'underdel'. De har ihvertfald gjort mine sommerlooks nemmere!