Viser opslag med etiketten Sundhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sundhed. Vis alle opslag

mandag den 9. januar 2017

Gør lige nytårs forsættet mere overskueligt

 Jeg tror problemet med nytårs forsæt ofte er at de er for store. Jeg formår i hvert fald tit at sætte store mål for det nye år. Uden at tænke hvordan i al verden jeg skal opnå dem. 
Det er skisme svært at overskue. 
Jeg får aldrig lagt nogen form for plan over hvordan jeg vil nå de mål, jeg får sat mig. Jeg sætter bare målene. Det kommer jo aldrig til at virke. Jeg er ret sikker på, at det er derfor mine forsæt aldrig holder. 

I år har jeg som sådan kun et enkelt mål, som skal klares inden året er omme. Jeg vil prøve at læse 12 bøger på 12 måneder. Jeg får læst alt for lidt. Og tænker at det her er en god måde at få sat spark i sagerne. Samtidig med at antallet er overskueligt for mig. Forstår ikke hvordan folk kan læse 50-60 bøger på et år. Jer der kan, får lige en klapsalve herfra! Det er virkelig dedikeret læsning.
Det eneste jeg tænker jeg skal gøre der er at lave en form for nummeret oversigt. Så jeg ved hvor langt jeg er og hvad jeg har læst. 

Men derudover vil jeg prøve at lave må ugentlig mål/udfordringer. En ide jeg fik i sidste uge.
En uge er nem at overskue. Og på den måde er det nemmere for mig, at fokusere på det jeg skal. Her tænker jeg især træning. Jeg har brug for at komme ind i en god rutine. 
Jeg har langsigtede mål, men det bliver meget nemt uoverskueligt, fordi det kommer til at foregå over såå lang tid. Jeg skal bare gøre det, men hvordan?
Så jeg vil lave små ugentlige mål. F.eks. i næste uge vil jeg være aktiv hver dag. Så som minimum skal jeg ud og gå en tur. Så hvis jeg ikke lige kan overskue den planlagte træning, er er det på med vandreskoene.
Der er ingen begrænsning på størrelsen af målene. Det kan være træn mindst 3 gange. Drik 2 liter vand hver dag. Det kan være ekstra udfordrene og knap så meget.

Jeg har vel som sådan et nytårsforsæt i det mål, at jeg gerne vil kunne passe bl.a. mine jeans igen.
Jeg vil gerne fokusere på min sundhed og faktisk passe ordenligt på mig selv og min krop. Og jeg ved jo godt at det kræver motion og sund kost og lardidar.
Men jeg vil hjælpe mig selv med at holde det store mål med de små mål.

lørdag den 9. juli 2016

Den Tykke Yoga Måtte

Jeg har haft yoga som fag på højskolen hver tirsdag formiddag. Derfor blev min yoga måtte slæbt med op på skolen. Der bliver grint lidt af min måtte. Og det er fordi den er ret stor. Jeg tror den er en halv (måske endda lidt mere?) gang bredere end en normal yoga måtte. Så den giver lidt opmærksomhed, på den led. 
Men jeg har den egentlig ikke for bredden, men for tykkelsen. 
Jeg startede med at lave pilates 3-4 gange om ugen tilbage i 2.g. Der brugte jeg en helt normal yoga måtte, som jeg havde fået fra Netto. Den har været hel fin, men det gav også problemer, som var grunden til at jeg nu har en tyk. 

Forskellen på tykkelse af den almindelige og den tykke yoga måtte
Den største grund til det store monstrum, er at jeg døjer lidt med mine knæ. Det er ikke slemt, mest når jeg skal stå på dem. Det kan jeg ikke uden det gør ondt. Hvilket gjorde nogle øvelser lidt besværlige at lave. Jeg kompenserede ved at bruge et sammenfoldet tæppe under mine knæ. Det hjalp nok til, at jeg kunne lave pilates, der krævede at jeg stod på knæene. Det var en lille smule besværligt at skulle arbejde med tæppet, men det gik. 

En anden grund et min ryg. Den har jeg også lidt problemer med. Jeg følte ikke jeg fik nok støtte i min ryg, og det var egentlig bare lidt ubehageligt for den, at ligge på den tynde måtte. 
Det samme gjaldt for fronten på mine hofter. Knogler der bore sig ind i gulvet er bare ikke rart. Især ikke når det er ømt dagene efter. 

Alt det er ændret med den tykke. Jeg kan stå på knæ på den uden problemer, det er rart for min ryg og min hofte. Hvilket gør det så meget nemmere for mig at lave ting på den.
Jeg kan helt klart anbefale en tyk yoga måtte, også selvom man måske ikke har problemer med knæ, ryg eller lignende. De er virkelig rare. 

tirsdag den 14. juni 2016

Hokus Pokus, sundhed i fokus!

 Jeg vil i gang med et nyt projekt, og jeg tænkte at jeg ville følge det lidt med bloggen. Både for mere motivation, men også for selv at kunne følge op på mine fremskridt. 
Det forholder sig sådan at jeg er blevet lidt buttet på højskole. Af flere forskellige årsager. Men mest af alt for meget slik og chips. 
Jeg er ikke overvægtig. Problemet er bare at min vægt ligger i fedt. Og det er det dårlige fedt. Derudover har jeg lidt svært ved at passe en del af mit tøj. Det er ret nederen. 
Og jeg savner dengang jeg trænede og spiste sundere. Jeg havde det generelt ret godt i min krop. Jeg vil gerne tilbage der til! 

Så det er det mit nye projekt omhandler. Jeg vil have min sundhed i fokus! Og jeg vil, som sagt, følge mine fremskridt og andet på bloggen.
Men i korte træk er det jeg vil at træne mindst 3 gange om ugen, og spise sundt. Især med fokus på at få frugt og grønt, for det er jeg helt forfærdelig til.

Så bloggen bliver nok lidt sundhedspræget fremover. 

tirsdag den 16. juni 2015

Detox vand

 Jeg postede for nogle måneder siden et billede af at jeg var i gang med at lave et par kander detox vand. Jeg blev spurgt om hvordan jeg lavede det, så da jeg var i gang med at lave det i dag, tænkte jeg at jeg da lige kunne tage et par billeder til bloggen. 
Det er sådan set bare vand med frugt i, som så får lov til at stå og trække. Det smager super godt og er en god måde at få nogle af alle de gode næringsstoffer. Og så er det også bare nogle gange lidt mere spændende at drikke vand med lidt smag. 

Det er faktisk ret simpelt at lave. Egentlig kan man bare skære noget forskelligt frugt ud og komme det i en kande med vand, men jeg giver jer lige opskriften på min favorit. 

Indgredienser: 
1 appelsin 
1 citron
½-1 agurk
vand

Skær frugterne ud og kom dem i en kande eller to. Fyld kanderne med vand og stil dem i køleskabet. Lad dem trække i mindst 3-4 timer. Jeg foretrækker at lave dem om aftenen og lade dem stå natten over. Bare for at få så meget smag som muligt.

søndag den 31. maj 2015

Lækre (og sunde) morgenmads "småkager"

 Jeg er helt vild med de her! De smager skønt. Og derfor blev jeg nødt til at dele opskriften. Jeg har spist dem som en del af min morgenmad, men de kan også bruges som en eftermiddagssnack. 

Ingredienser: 
1 banan 
3 håndfulde havregryn
Evt. et skævt mælk

Kom det hele i en blender og blend det sammen. Tilføj mælken hvis blandingen bliver for tør - den skal gerne være lidt snasket. Fordel det på en plade i to flade, runde 'småkager'. Put i en forvarmet ovn (150 grader varmluft) i ca. 15 minutter. Tag dem ud, og tadaa.. Der er mad! 
Jeg har spist mine med jordbær til. Hvilket er en super lækker kombination. Men de smager også ret godt i sig selv. 
Jeg tænker at de også må være gode med lidt peanutbutter i 'dejen'. Jeg må i gang med at eksperimentere lidt...

fredag den 29. maj 2015

Opdateret smoothie opskrift

Tilbage i august postede jeg en smoothie opskrift. Nu kommer jeg med en opdateret version, da jeg laver den her ofte, når jeg laver smoothies. Især nu når foråret er over os, og snart sommeren.
Ingredienser;
Jordbær
Hindbær
Blåbær
Banan
Spinat
Juice

Det her er pt. min go-to smoothie. Jeg laver mine smoothies på øjemål. Så hvor meget der skal i ved jeg faktisk ikke. Det bliver hvad jeg lige føler for, og hvor meget der er plads til. Det eneste jeg ved hvor meget der er af er bananen (1) og spinaten (2-3 kugler). Det eneste der ikke er frossen er juicen og bananen. Jeg bruger også kun juice som er ren presset frugt. Ikke med en masse sukker og det i. Jeg prøver også at undgå det som en fra koncentrat. Kan ikke huske hvorfor dog.. 
Lige for tiden har jeg lavet smoothies til morgenmad næsten hver dag. Mmh.. Det er bare sådan en god måde at starte dagen på, udover larmen fra blenderen. Hehe. 
Jeg er begyndt at tilføje spinat i også, fordi man får nogle af de gode ting fra spinat, men man kan ikke smage det. Win! I det hele taget synes jeg smoothies er en lækker måde at få en masse godt på. Min krop har det ihvertfald skønt.

tirsdag den 26. maj 2015

Projekt 'Vær God ved Digselv'

Jeg er virkelig dårlig til at passe på mig selv. Det gælder både psykisk og fysisk. De trækker lidt i hinanden også - jeg behandler min krop dårligt, hvilket gør jeg tænker grimmere om den (og mig selv), hvilket gør at jeg bare ryger ned i at behandle den dårligere. Jeg ved der er andre der rammes af det på samme måde. Det er jo skørt at man skal trække sig selv ned sådan. Jeg har besluttet mig for at det skal stoppe. Og det er lige nu! Eller... Faktisk har jeg været igang i et par uger efterhånden.. Men ja. Jeg er begyndt på at være god ved mig selv.
Det inkludere at fylde min krop med god, sund mad, rense min hud mindst én gang om dagen (gerne morgen og aften),  vaske mit hår 2-3 gange om ugen, bruge hårkur mindst én gang om ugen, komme igang med en trænings rutine (dog skal den flettes ind med arbejdet, så der skal være plads til at slappe af når jeg kommer hjem) - mit mål er 3-4 gange om ugen -, drikke masser af vand, drikke te, smøre min krop ind i bodylotion/body butter efter bad, jeg vil læse mere, prøve at tegne mere igen, snakke pænt til og om migselv, generelt bare pleje mit sind og min krop, og tage tid til den pleje.

lørdag den 9. maj 2015

Stoppet - hvad nu?

Den første uge i Begynder Kalenderen er ikke en gang gået. Og jeg er stoppet igen. Efter 3 dage i træk med vagter på arbejdet der startede kl 5:30, og som stod på oplæring, så kunne jeg ikke overskue det der med træning. Faktisk sad jeg bare på min flade. Fik ikke engang ryddet op eller noget, som jeg ellers havde planlagt. Da jeg kom hjem i dag, efter en lang kold og våd dag på arbejdet, stadig træt efter de sidste 3 dage, og kiggede jeg på min kæreste og sagde "Jeg gider ikke træne i dag.."
Han kiggede på planen og svarede at det måske heller ikke var helt optimalt med det arbejde jeg har, at skulle træne 6 dage om ugen. Han havde faktisk slet ikke troet det var så meget, da jeg fortalte ham om planen. Efter lidt snak kom vi frem til at det nok var mere realistisk med 3-4 gange om ugen. Så det jeg tænker er at jeg vil prøve at tage udgangspunkt i Begynder Kalenderen, men selv planlægge hvilke dage ud fra min vagtplan.
Det gælder om at finde det der fungere for en, og det her... Det fungerede bare ikke for mig. At planlægge selv har fungeret ret godt førhen faktisk. Og jeg har fundet ud af i denne uge at jeg godt kan rulle måtten ud, selvom jeg først har fri kl. 16. Jeg skal bare lige finde min rytme igen. Finde det der fungere for mig.

Jeg kan godt!

tirsdag den 5. maj 2015

Begynder Kalender; Dag 02

Jeg har nu 'overstået' dag 2 af begynder kalenderen. Jeg glemte fuldstændig at man også skal gøre noget om morgenen... Så jeg har ikke lavet de 10 sit-ups. Resten er dog krydset af! Jeg havde ret i at det var hårdt i dag. Jeg har haft en lang, regnfuld dag på arbejdet, så jeg ville egentlig helst bare smække benene op. Men jeg fik rullet måtten ud, en lille bid mad, og så gik jeg i gang. Og jeg havde overraskende meget energi til at komme igennem dagens to videoer. Det gælder helt klart om bare om jeg har valgt at prioriterer at træningen skulle laves i dag. Det er godt at vide at jeg kan, det har jeg ikke troet de sidste to måneder. 
Så nu sidder jeg i mine sweatpants og en stor t-shirt og føler mig godt tilpas. Jeg tror jeg sover godt i aften. Og føler mig nu også lidt stolt af mig selv. Jeg kan godt!

mandag den 4. maj 2015

Så starter vi!

Jeg har villet i gang med at træne igen i noget tid nu. Men jeg har haft problemer med at holde det ved lige i mere end et par dage. Især fordi jeg synes det har været lidt svært at skulle starte forfra og finde balancen i hvornår det var for meget/hårdt og hvornår det var for lidt/let. Nu har jeg så valgt at give mig i kast med Blogilates's Begynder Kalender. Fordi nu vil jeg altså i gang!
Jeg tænker den er god at starte med. Så kan jeg altid begynde på selv at planlægge igen senere. Og det passer også med at jeg er færdig med den, når juni starter.
Jeg har klaret Dag 1 idag. Det var også let nok da jeg havde fri, så der var masser af tid, overskud og energi til at lave det. Det bliver lidt mere spændende imorgen, når jeg har været på arbejde og rendt rundt en hel dag. Om ikke andet bliver det godt at komme i gang igen!

fredag den 24. april 2015

Førstehjælp til trætte fødder

Jeg går RIGTIG meget på arbejdet. Sidder virkelig ikke meget ned i løbet af de 8 timer jeg er afsted. Så startede med at få købt nogle nye sko. Det hjalp en del. Dog kunne mine fødder godt trænge til lidt ekstra pleje indimellem i det her vandren rundt. 
Peppermin Smoothing Pumice Foot Scrub'en har jeg jo næsten lige fået ind ad døren, men den blev hurtigt afprøvet. Og jeg er vild med den. Især fordi den dufter virkelig godt. Ligesom næsten alt andet fra BodyShop. Stikker man næsten i bøtten er duften af peppermynte ret skarp, og egentlig ikke helt god. Men når man bruger den dufter det slet ikke så slemt, og jeg får egentlig lys til at snuse til mine fødder. Derudover er det en virkelig lækker følelse at få skrubbet al det der hårde hud af fødderne.
Selvom jeg hader at have creme på mine fødder, så har jeg alligevel givet dem nogle gange med den grønne Helosan. Det var min mor, som kom med den. Det har virkelig hjulpet på mine stakkels fødder. Så jeg må bare bide den klamme følelse i mig, for heller det og så have glad fødder. 

Men de to ting har helt klart gjort underværker for mine fødder. Og de er virkelig blevet dejlig bløde.

mandag den 6. april 2015

Hot Sommer Dans

Når det kommer til cardio foretrækker jeg helt klart dans (og rytmisk gymnastik!). Jeg har aldrig været super god til det, men det er en anden snak. Jeg gør det fordi jeg synes det er sjovt. At jeg så ligner en et benet and med brækkede vinger, der prøver at flyve, det er så bare en af de ting man må tage med. 
Jeg har tidligere skrevet om Pump It Up. Men derudoverer jeg er helt tosset med Blogilates' Hot Summer Dance Workout. Hun bruger rigtig god tid på at lære en koreografien, mens hun tæller takterne. En måde jeg lære sådan noget super godt på (om det er en "skade" fra gymnastik tiden ved jeg så ikke). Hun tager det 8 takter ad gangen og sætter det sammen lidt efter lidt, indtil man til sidst køre det hele igennem langsomt, derefter hurtigt og tilsidst laver man det til musikken. Som desuden er en vildt god sang at danse til!


Den er blevet en fast del af min cardio-rutine. Så hvis du også er til dans, så vil jeg anbefale dig at prøve den her!

torsdag den 26. marts 2015

Onsdags workout

I går blev jeg ramt af en pludselig trang til at træne. Den har jeg ikke haft længe og det skulle selvfølgelig udnyttet. Jeg brugte lidt tid på at sammensætte de rigtig videoer fra min elskede Blogilates, fordi selvfølgelig skulle jeg lave Pop Pilates. Det er stortset den eneste form for styrketræning jeg laver. Jeg fik sammensat et lille Full Body program, og jeg kan mærke det i dag. Jeg er øm! Noget af ømheden skyldes nok at jeg ikke har trænet i lang tid. Men noget af det skyldes også den energi jeg lagde i det, jeg fik virkelig presset mig selv. Det føltes så godt! 
Men vil gerne dele igårs træning med jer også, så her er den;

Opvarmning/Cardio:

 
Styrketræning/Pilates:


Udstrækning/Nedkøling:

torsdag den 19. februar 2015

Ryst rumpen med Youtube



Jeg er ret stor fan af at bruge Youtube til at træne, især fordi jeg ikke lige har penge til fitness center eller hold træning. Så er det altså meget nemt bare at gå på youtube. Jeg har ikke været meget omkring, fordi jeg fandt mit elskede Blogilates ret hurtigt, da jeg begyndte med træning. Men det er ret tydeligt at der findes rigtig meget derude. Både fra folk som selv filmer og lægger videoerne op, men også uploads fra diverse trænings DVD'er. Og dette er også fra en trænings DVD. Den er helt tilbage fra 2004, hvilket man godt kan høre på musikvalget. Hvilket jeg dog ikke ser som et problem. 
Men altså.. Den hedder Pump It Up. Den er delt op i 5 dele, som man selv kan vælge om man vil lave det fulde program eller kun dele af det. Delene består af en opvarmning, en danse sektion, en høj intensitet aerobic sektion, en styrketrænings sektion og til sidst er der der udstrækning.

Man får virkelig pulsen op og sved på panden. Det er en seriøs og hård træning. Især for mig, fordi jeg er i ret dårlig form for tiden. Den er virkelig god til når man skal lave cardio. Især hvis man, lige som mig, godt kan lide dans når der skal kondition trænes. Så hvis det er det man leder efter, er den her værd at prøve.

torsdag den 15. januar 2015

Sunde Vafler med eller uden Kakao

Det her er helt klart en ny favorit i mit køkken (og i min mund/mave). Da jeg opdagede den, var det næsten det eneste jeg fik til morgenmad den uge. Men det er nok også fordi de smager så godt, og så er de nemme at lave. Meget nemmere end pandekager f.eks. Synes derudover også at der er super fedt, at selvom man spiser sundt, så kan man stadig få sådan noget.

Billedet til venstre er med og det til højre er uden.
Indgredienser
2 dl havregryn
1 æg
1 dl mælk (eller vand)
1 banan
½ tsk vaniljepulver/stevia/stevia blandet med lidt vanilje pulver

For at lave dem til "chokolade vafler";
1 spsk ren kakao pulver (vanilje pulveret/stevian kan sagtens undlades her)


Det jeg gør er at blende havregrynene først, så de får samme konsistens som mel.
Tilføj så alle de andre ingredienser og blend det sammen, til der ikke er nogen klumper.
Hæld dejen i et vaffeljern, og lad dem bage.
Og vupti, så har man super lækker morgenmad!

Jeg får ca. 3-4 vafler, alt efter hvor store jeg lige får dem lavet.
De kan sagtens spises, som de er. Men hvis man savner lidt ekstra kan man jo altid tilføje nogle bær eller lign. til sin tallerken. Dem uden kakao har jeg også smurt lidt peanutbutter på, hvilket smagte fantastisk! Marmelade kan også anbefales, men så går det sunde lidt af, med mindre man selvfølgelig bruger Sig'natur fra Den Gamle Fabrik eller andre marmelader, som ikke er læsset med sukker.
Et lille stemningsbillede fra første morgen jeg fik disse skønheder.

tirsdag den 6. januar 2015

Prinsen er altid beskæftiget med...

.. sin træning, træning, TRÆNING!
Point til jer der forstår den reference. Fordi det er en awesome film. Anyways! Januar er jo "store trænings måned". Der hvor alle render ned i fitness centret, fordi.. Well, nytårs forsæt! Det nye år er jo et godt tidspunkt at få startet på noget nyt, og få en masse gode nye vaner. Det er en god mulighed for at ændre det man gerne vil ændre. Hvilket nok også er derfor, der er så mange der starter på at træne i januar. I år er jeg også en af dem. På en måde. Jeg har haft et rigtig dovent efterår og december. Jeg ved ikke hvad der skete, jeg havde bare VIRKELIG svært ved at komme op. Jeg gav mig selv lov til ikke at skænke sådan noget en tanke i juleferien. Men ferien sluttede i går, og jeg er derfor i gang med træningen igen.
Men en ting der altid er god at huske.. Det er de færreste som bare kan starte ud med en fuld time (eller mere). Og jeg er ikke en af dem, som bare kan gå lige på og hårdt. I hvert fald ikke hvis jeg vil være i stand til at fungere hele ugen (og jeg ved det, for jeg har begået den fejl før, at tro at jeg kunne træne i en time efter en lang pause). Så jeg starter lidt blødt ud, og så vil jeg bygge gradvist op. Til jeg kan komme op på en time, som jeg har gjort før. Så i dag har den f.eks. set således ud: 

Pop Pilates styre for vildt, btw! Jeg har skrevet et indlæg om det her, hvis nogen skulle være interesserede i at læse lidt mere om det.

torsdag den 4. december 2014

Hej Motivation!

 Jeg har i de sidste par uger ingen motivation haft til at træne. Og med den er min spisning også røget lidt ud over kanten (ikke på nogen VIRKELIG slem måde, jeg spiser bare slet ikke så sundt, som burde). Det er kommet derud, hvor jeg slet ikke har planlagt noget træning. Min kalenders sider har været tomme. Jeg har selv mistet motivationen til at sige "NU gør jeg det!". Det har virkelig været helt ude og skide, for at sige det lige ud..

Men det er pludselig vendt rundt igen. Jeg har ihvertfald lyst til at gå i gang med at træne igen. Så meget at jeg sidder her. en torsdag aften og planlægger næste uges træning (det plejer at være en søndag aftens-ting). Jeg føler mig klar og motiveret til at gå i gang. Jeg har en ide om at det hænger lidt sammen med, at jeg muligvis får lov at undervise lidt i pilates, men mere om det hvis det rent faktisk kommer til at ske! 
 Jeg vil så gerne komme i bedre form igen og mærke min krop blive stærkere. Det er nok den mest motiverende og bedste følelse jeg har haft ved at træne. Det kommer måske også lidt af at jeg altid har været lidt af en slapsvans. Jeg har altid været i lidt dårlig form, fordi jeg bare ikke er særlig sportslig. Jeg har altid været sådan lidt... Kluntet. Det føre også til en del grin, når jeg laver pilates. 

Men altså jeg savner at mærke min krop så styrke. Jeg savner at kunne mærke min muskler være stenhårde under min hud, når jeg spændte. Og jeg kan mærke at lysten til at træne er ved at komme tilbage. Så det har jeg udnyttet og er sprunget lige på hovedet i planlægningen!
Jeg føler mig klar til at gå i gang igen! 
Lidt lækker motivation fra den skønne ARThlete

tirsdag den 4. november 2014

Salat med peanutbutter kylling

En af mine seneste yndlings opskrifter er den her kyllingesalat. Jeg laver den normalt til frokost, fordi jeg er hjemme og bare skal bikse noget sammen til mig selv. Så den er meget hurtigt og nem.



Ingredienser:
Kyllingen;
150-200 g. kylling
1 spsk peanutbutter
2 spsk mælk
1 fed hvidløg (kan undlades) 
All Round Krydderi 

Salaten:
 Mix selv jeres fortrukne blanding.
Jeg foretrækker;
En eller anden form for blad-salatblanding 
Majs
Agurk
Evt. grøn peber
Evt. broccoli 
Eller hvad der nu ellers lige er i køleskabet.





Skær hvidløg i små stykker og steg på panden til de begynder at blive gyldenbrune.
Skær kyllingen i stykker og kom dem på panden. Steg til kyllingen bliver hvid.
Tilsæt mælk og peanutbutter. Mix det på panden, til det "klistre sammen". Krydder med lidt All Round.
Og tag så panden af varmen, og lad den stå lidt.
Skær grøntsager ud til salaten, og hvad du ellers lige har dertil, og mix det sammen.
Hæld kyllingen over blandingen - og voila! Så er det mad!


tirsdag den 28. oktober 2014

Jeg vil lære at gå i spagat!


Blogilates har fornylig postet en video, hvor hun viser nogle udstræknings øvelser, så man kan lære at gå i spagat. Jeg så den og tænkte at det da kunne været ret fedt at kunne det. Jeg arbejder i det hele taget med min smidighed, men det ville være lidt sjovt med et projekt som dette. Især fordi nogle af de stræk jeg laver i forvejen, også er en del af denne rutine. Om ikke andet så får jeg da trænet min ben-fleksibilitet lidt. Så jeg printede hendes printable til øvelserne.
I går var første dag og, som man kan se på billedet her, så har jeg laaaang vej igen. Jeg har da helt bestemt noget at arbejde på, så det skal nok blive spændende.

fredag den 24. oktober 2014

Hurtig og nem morgenmad

Jeg har rigtig meget tid om morgenen her i mit sabbatår - sådan har det i hvert fald været indtil videre. Det gør også at jeg har masser af tid til at forberede og nyde min morgenmad. Kan tydeligt huske hvordan man lige hurtigt skulle have bikset noget morgenmad sammen, da jeg gik på gymnasiet (og hvor lidt tid jeg havde til at spise det). Der var heller ikke meget tid og overskud til at eksperimentere og prøve nye ting af, så det blev ofte til en rugbrød eller Crunch fra ISIS med lidt yoghurt.
Men de lange morgener har ført til at der er meget mere tid til at lave noget lidt mere spændende. Jeg har taget min gode gamle crunch morgenmads portion og tryllet lidt. Og nøj, det var godt! Der var masser af smag, lidt knas, lidt sødt og det mættede. 
Ingredienser: 
Yoghurt (jeg foretrækker Cheasy's vanilje, men andre kan sagtens bruges)
ISIS Crunch
½-1 banan
Lille håndfuld mandler

Hæld lidt yoghurt i en dyb tallerken (du bestemmer selv hvor meget).
Hæld Crunch over så yoghurten er dækket (og så tykt et lag som du lige føler for).
Skær bananen i skiver og læg dem over crunchen.
Hak mandlerne og drys dem over. 

God appetit!