Viser opslag med etiketten TV serier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten TV serier. Vis alle opslag

søndag den 26. oktober 2014

Tiltrængt afslappende weekend

Jeg har haft en af de weekender, hvor jeg ikke har lavet noget som helst. Efter aftensmad fredag tog jeg ud til min bedste veninde, og blev der til lørdag. Vi så alt for meget Netflix.. Vi er ret gode til det der med at lave ingenting sammen. Vi hyggede os! Hun introducerede mig til serien New Girl, som jeg har begravet mit hoved i, siden jeg kom hjem igen. Den er bare så god!
Der var rester af is fra min mors fødselsdag, og det har jeg spist lidt for meget af. Den blev dog spicet lidt op med bitte små oroes - som var super nuttede og det smagte sååå godt med is. 
Og som om weekenden ikke allerede var god nok i forvejen, så er EMPs vinter magasin kommet. Yes! Jeg har aldrig før fundet et tøj-blad, som det her. Det er et tøj-blad efter min smag - og stil. Og som altid læste jeg den bagfra (fordi så får man pigetøjet først). Og jeg fandt en del goodies, som jeg ikke er stødt på, på deres hjemmeside.

Det har været tiltrængt med sådan en weekend. Sådan en af de der lade-op-weekender. Jeg føler virkelig jeg er klar til den kommende uge. Jeg er klar til at gribe den an og give den gas!

lørdag den 18. oktober 2014

The Walking Dead

 Jeg er for nylig startet på en ny serie - The Walking Dead. Den har været i gang længe nu, så de fleste har nok set den og hvis ikke, så hørt om den i det mindste. Det begyndte med at en jeg følger på Twitter begyndte at se den, og tweetede om serien mens hun så det (uden at spoile noget som helst!), og det gjorde mig nysgerrig på den. Jeg fandt serien på Netflix i sidste uge, som havde season 1 og 2.
Imellemtiden har de så også fået season 3!

Serien starter med at vi møder Rick, som ender i en koma. Da han flere måneder efter kommer ud af sin koma, vågner han til en verden der har tabt kampen til 'the walkers' og mennesker findes der kun få af. Han drager af sted for at finde sin kone og sin søn, som han er sikker på stadig er i live, et sted derude.
Jeg er helt vild med den! Jeg synes den er så spændende og sidder med bankende hjerte afsnit efter afsnit. Den er rigtig god til det der med cliffhangers, så jeg kommer nemt til at gå i det såkaldte "binge watch mode" og ser en hel masse episoder uden pause. Den har en mega fed stemning også. Man kan virkelig mærke hvordan hele verden er efterladt og ødelagt. Der er rester efter slåskampe alle steder. Lange køer af efterladte biler på de store veje.

En af de ting jeg elsker aller mest ved serien, som man også kan se på det nedestående billede (som er mega fedt), er at de har gang i den vildeste special effects makeup! Jeg synes det ser ti gange federe ud end når de laver sådan nogle effekter med computeren.
Historien er virkelig spændende og medrivende og det visuelle er fantastisk! Så hvis der er nogen af jer derude, som ikke har set den endnu, synes jeg bestemt i skal tage et kig på den!