Jeg har det egentlig fint med det. Jeg har ikke travlt, og jeg skal nok finde ud af på et tidspunkt, hvad det er jeg vil. Jeg er kun 22 - jeg behøver ikke have regnet tingene ud allerede.
Når det er sagt, kan jeg dog stadig godt have dage, hvor jeg føler at jeg sidder fast. Især når man kigger på alle andre. Jeg er ikke den eneste i min vennekreds, som ikke "laver noget", men en af de meget, meget få.
Når jeg kigger rundt på Facebook og Instagram har folk gang i uddannelser og vejen frem i livet med karriere og bolig. Nogen har endda gang i børn.
Jeg er kun lige flyttet hjemmefra. Er arbejdsløs og intet studie lige foreløbig. Min plan er at finde et job, bare så jeg kan få en indkomst. Så jeg kan godt lidt komme til at føle, at alle andre er langt foran, og jeg løber bare forvirret rundt nede i enden.
Men er der egentlig noget galt i det? Bare fordi "alle andre" er i gang med noget. Næh, egentlig ikke. Samfundet kan rigtig godt li' at fortælle os, at det er forkert hvis det er sådan. Vi skal vide hvad vi vil med livet og vi skal hurtigt igennem systemet. Go, go, go!
Men det er ikke nødvendigvis vejen frem. For nogen virker det, for andre gør det ikke. For vi er jo heldigvis ikke ens.
Mit mål i livet lige nu er ikke uddannelse, hus og så børn og så videre. Mit mål lige nu er bare at være glad. Jeg brugte alt for meget af 2016 på at være ulykkelig. Det var et langt, lorte år for at sige det lige ud.
Derfor har jeg sat mig det mål for 2017, at jeg vil gøre hvad jeg kan, for at gøre det til et godt år. Jeg vil bare gerne være glad nu. Helt igennem glad.
Så kigger man på vejen frem i livet som uddannelse og alt det. Så ja, der sidder jeg lidt fast. Og render stadig rundt nede ved start.
Men kigger man på det hele ud fra mit syn og mine principper, så er jeg faktisk helt fint med. Og det er den vigtigste måde at kigge på det hele på. Ud fra hvor du selv er og hvad DU synes.
Hvad alle andre siger og mener (og det er inklusiv politikere og samfundet) er lige meget. Det gælder også hvad man tror de siger (den kan jeg i hvert faldt nemt lide under).
You do you.
Og for mig er det lige nu bare at være glad, hvordan det så end ser ud for mig.
Men det er ikke nødvendigvis vejen frem. For nogen virker det, for andre gør det ikke. For vi er jo heldigvis ikke ens.
Mit mål i livet lige nu er ikke uddannelse, hus og så børn og så videre. Mit mål lige nu er bare at være glad. Jeg brugte alt for meget af 2016 på at være ulykkelig. Det var et langt, lorte år for at sige det lige ud.
Derfor har jeg sat mig det mål for 2017, at jeg vil gøre hvad jeg kan, for at gøre det til et godt år. Jeg vil bare gerne være glad nu. Helt igennem glad.
Så kigger man på vejen frem i livet som uddannelse og alt det. Så ja, der sidder jeg lidt fast. Og render stadig rundt nede ved start.
Men kigger man på det hele ud fra mit syn og mine principper, så er jeg faktisk helt fint med. Og det er den vigtigste måde at kigge på det hele på. Ud fra hvor du selv er og hvad DU synes.
Hvad alle andre siger og mener (og det er inklusiv politikere og samfundet) er lige meget. Det gælder også hvad man tror de siger (den kan jeg i hvert faldt nemt lide under).
You do you.
Og for mig er det lige nu bare at være glad, hvordan det så end ser ud for mig.
