torsdag den 14. april 2016

Odder Billedet

Jeg var i Berlin Zoo i sidste uge. Her kom jeg forbi den sødeste, lille, legesyge odder. Som var helt i hopla. Den var så kær (oddere er seriøst noget af det bedste). 
En dame havde fået den heeelt hen til glasset, hvor der var vand. Den havde sine små poter på kanten i bunden, og kiggede meget nysgerrigt op. Hvilket gjorde at jeg nærmest kunne stikke mit kamera lige ned i fjæset på den, og tage et billede. 
Den flinke dame, prøvede endda at få den til at blive, så jeg kunne få mit billede. Odderen var bare ikke helt enig. Jeg troede dog jeg havde fået et super godt billede af den her nuttede lille en. 

Da jeg kommer hjem til Danmark igen og kigger billederne igennem, ser jeg så desværre at det eneste billede fra den vinkel, ser således ud; 
Det gjorde mig altså lidt trist at se det...

Note to self: Prøv at tage mere end et billede, især af levende væsener.

onsdag den 13. april 2016

Tanker om bloggen

 I slutningen af Juni fylder Te-blad 2 år. Jeg har aldrig formået at holde en blog kørende i over et år. Det sætter lidt tanker i gang. Både hvad bloggen var i starten og hvad den er nu. Bloggeri har altid været hygge-projekter for mig. Det er mit lille fristed, hvor jeg kan plapre løs. Det er sådan det skal være. 
Dog kan jeg godt mærke at bloggen ikke helt er det, som jeg gerne vil have den skal være lige nu. Jeg synes der er for mange indlæg om produkter og lignende. Jeg vil gerne have nogle små hverdags ting og tanker i indlæg. De der små random indlæg, om ting der sker og fylder i øjeblikket. 

Jeg er generelt ikke en person, som er god til at være fast på én ting. Jeg ville aldrig kunne have en blog, som kun handlede om f.eks. bøger eller beauty. Jeg vil gerne lidt rundt omkring. 
Men de indlæg der har været mange af har været der, dels fordi jeg gerne ville dele den viden og den ting med bloggen. Men også fordi det er ret simple indlæg at lave. 
Jeg er egentlig lidt træt af dem. For bloggen kan godt komme til at føles lidt, som en sponseret en. og dét synes jeg er kedeligt! 

I bund og grund vil jeg egentlig bare gerne, have gang i lidt flere forskellig ting på den hersens blog. Og havde egentlig bare brug for at skrible lidt på de tanker, jeg har haft om det hele. Hvilket er et fint eksempel på indlæg, jeg gerne vil have flere af.  
Jeg håber at kunne få ført de drømme om bloggen ud i livet. Det kræver faktisk bare at jeg bruger mere tid på bloggen, end jeg førhen har gjort. Mon ikke godt jeg kan?

mandag den 11. april 2016

Hej Mandag!

Så blev det mandag igen. Men jeg synes nu ikke helt jeg kan klage. For udover manglende søvn, så er min mandag ret dejlig. Helt stille roligt, og helt nede i gear. Det er nu skønt med det der højskole. 
Jeg har jo været lidt på ferie. Det har vitterligt føltes, som en storbyferie. 
Det har været knald på, men på en god måde. Så en rolig start er meget rar. Jeg har haft Tegning og Maleri, hvor jeg egentlig ikke rigtig synes jeg nåede noget, før vi havde fri. 
Derefter har jeg siddet nede i haven med min Game of Thrones malebog, og farvet med solskind i hovedet og udsigt over Gudenåen, og nydt det herlige forårsvejr vi har i dag.

Jeg nyder livet lidt lige nu. Det er dejligt!

søndag den 10. april 2016

Det er farligt at tage til Berlin.. (Haul)

Jeg har været i Berlin med højskolen i en lille uges tid. Og det kan godt blive lidt farligt. Ikke fordi der er mange lommetyve, men fordi alt generelt er billigere i Tyskland. Især slik. Ovenstående billede er ikke alt jeg har købt at slik på turen. Det er bare det som ikke er blevet sat til livs endnu. Jeg har købt mere. 
Men når man konstant finder alle de lækre sager til €2 eller derunder, så er det svært ikke at blive fristet. Især når man også hele tiden får tanken "Det er så meget billigere end i Danmark!". Specielt da jeg fandt de fine dåser med min yndlings Arizona iste. €1 pr. dåse. ÉN EURO! Og der er lidt mere i dåserne end de små flasker.
Derudover måtte jeg også have lidt Milka chokolade med (det er lidt en tradition i min familie at købe den chokolade når vi er i Tyskland) og Nutella&Go, fordi det er mega godt. Og jeg har ikke set dem nogen steder i DK. Og som med alt andet, de var BILLIGE. 
Jeg tror jeg tager det hele med hjem i weekenden dog, bare så jeg ikke har ædt alt på 2 uger..

Og som om billigt slik ikke var nok, var der masser af billigt tøj. Jeg var ikke ude og shoppe vildt meget, men jeg var i New Yorker og købte en fin standard sort sweater. Som jeg har sparet 10-20 kr. på at købe her og ikke i en af de danske butikker. 
Så har jeg endelig prøvet at være i Primark. Jeg har hørt så meget om den butik. Så jeg har i noget tid gerne ville se hvad det var for noget. Butikken var voldsomt stor - 3 etager og fyldt med mennesker. Men når man ser ud over al stressen, så var det egentlig en rimelig fed butik. 
Jeg havde ikke overskud til at gå hele butikken igennem (at skulle igennem prøverummet én gang, var mere end nok), så jeg var egentlig mest på den øverste etage. Der var der nemlig en masse merch. Så jeg har tilføjet en masse Harry Potter ting til min garderobe. Et super behagelig sæt nattøj, en t-shirt med et af mine yndlings citater derfra og en 4-pak af strømper med kollegierne. Derudover købte jeg også Batman strømper og en Star Wars t-shirt. 

En veninde og jeg var igennem samtlige "nørde butikker", som vi jagtede gennem hele byen. Dog fandt jeg aldrig noget. Der var masser af muligheder, der var bare ikke rigtig noget på engelsk, der fangede min interesse. Nogle ting er faktisk billigere at købe i Danmark. Og så var der bare ting og serier, jeg ikke har set eller har haft interesse i. Det var lidt ærgerligt, men på turens sidste to dage fandt jeg de to overstående ting. 
En fin lille Game of Thrones Direwolf statue og så har jeg købt en ting, som jeg har sukket efter i mange år nu. The Marauder's Map replica'en. Holy cow. 
Jeg er så glad for endelig at have den. Den er så vild. Den kan foldes ud, og der er små stykker man kan folde ud på det store kort. Den er virkelig flot. Nu skal jeg bare have en ramme, som kan vise den frem ordenligt. 
Jeg har den fineste tilføjelse til min kort samling og jeg glæder mig virkelig meget til at få den op.

Det var hvad jeg har med hjem fra en fed tur til Berlin. Jeg vil prøve at lave et indlæg om turen på et tidspunkt. 

lørdag den 9. april 2016

Mine selvforkælelses 'Uundværlige'

At give sit ydre lidt ekstra omsorg ind imellem, synes jeg er vigtigt. Især at bruge lidt tid ind imellem på lidt ekstra. Man kan nemt nok bare køre i sine daglige rutine, som ind imellem skal gå lidt hurtigt. Når jeg skal give min krop lidt ekstra opmærksomhed, har jeg nogle essentielle ting, som gør at jeg føler, at min krop har fået mere kærlighed end til hverdag.

En af de ting er at skrubbe hele kroppen med en god scrub i badet. Så alt det døde og grove kommer af. Lige nu bruger jeg Body Shops mango scrub, som er en sukker scrub. Den er rigtig god til tør hud, som min hud har en tendens til at være (især i de her lidt koldere måneder).
Jeg skrubber også mine fødder indimellem. Jeg er virkelig dårlig til at pleje mine fødder, især fordi jeg hader at have creme på fødderne. Men nogle gange tager jeg mig lige sammen, og giver dem en tur også.

Efter sådan en skrubbe tur er det jo vigtigt at give huden fugt. Jeg plejer at smøre bodylotion på, efter jeg har været i bad. Men det er ikke altid hele kroppen får en tur. Nogle gange er det bare mine ben eller ben og arme.
Men efter scrub sørger jeg for, at hele kroppen bliver smurt ind.

Jeg har meget tørt hår, fordi jeg har krøller. Jeg kan give det nok fugt med balsam og hårolie, men det har rigtig godt af noget mere intensivt pleje ind imellem. Min frisør siger faktisk at jeg burde give det hårkur en gang om ugen. Det er dog ikke altid at det sker.. (især ikke lige nu, hvor jeg er på højskole).
Men jeg prøver at give det hårkur ofte. Det får tit lov til bare at sidde i en time og suge til sig. Det giver også lidt tid til at sidde og slappe af, fordi jeg jo har hårkur klistret hår og det gør det lidt svært at lave en hel masse, uden at have hårkur alle steder.
Så den tid kan f.eks. bruge på lidt Netflix, helt uden dårlig samvittighed. Hehe.

Mit ansigt kan også bruge lidt ekstra hjælp indimellem. Jeg døjer ikke meget vildt uren hud, men jeg får tit urenheder hist og her. Især når jeg har været lidt for doven med at rense. Derfor giver jeg mit ansigt en ansigtsmaske, når ansigtet skal forkæles lidt. Der er bare noget over den der følelse af af virkelig at få renset huden igennem. Ligesom med næsten alt andet til kroppen er jeg vild med The Body Shops produkter her også. Jeg er mest til deres Tea Tree maske, men Seaweed Clay masken er også virkelig skøn.


Nogle ting bliver gjort oftere end andre, som hårkuren f.eks. Men alt i alt er det her, det jeg gør af ekstra for min krop en gang imellem, når den lige skal have lidt ekstra.

torsdag den 7. april 2016

Struds i form af creme

Jeg var meget forvirret da min mor foreslog strudse creme til mig. Jeg roder lidt med sår mellem tæerne, og så var det at min mor pludselig sagde, at hun havde noget som måske var godt til det.
Jeg har aldrig hørt struds og creme sammen, men min mor havde hørt om det på sit arbejde. Så hun havde bestilt lidt hjem. Jeg har fået en lille krukke, som jeg har brugt på mine stakkels fødder, der har været helt ødelagt mellem lilletåen og den ved ved siden af. Det har hjulpet en del og ret hurtigt. Hvilket jeg nok var mest overrasket over.
Derudover har hun købt lidt andre ting. Bl.a. tuben på billedet. Jeg har brug lidt af den til mine læber, fordi de har været ekstremt tørre på det sidste, og læbepomader har nærmest bare gjort det værre.
Men struds er åbenbart lige det mine læber har haft brug for. Efter et par dage hvor jeg har smurt 1-2 gange om dagen, er mine læber healet og bløde igen.
Det er lidt vildt hvor effektiv sådan en struds er. Det eneste minus er at lugten ikke er vildt god. Dog er den ikke ret kraftig, så det går.

Så hvis der er nogen, som er interesseret i lidt struds kan produkterne købes her.
Cremen skulle også været virkelig god til bl.a. at heale sår og hudafskrabninger.

søndag den 3. april 2016

Marts Update

 Det gik op for mig, da jeg satte mig ned for at skrive det her indlæg, at Marts er forsvundet for mig. Jeg har svært ved at fylde dette indlæg ud. Fordi jeg ved ikke hvad jeg skal skrive. Når jeg tænker tilbage, er der ikke meget, som står ud. Men alligevel vil jeg prøve at fylde den ud, med det jeg kan huske.
Marts havde en meget hård start. Mit overskud var i bund, og jeg havde meget svært ved at hive det op. Jeg var i tvivl om højskolen, og det fyldte rigtig meget. Efter en, meget tiltrængt, lang weekend hjemme på 4 dage, vendte jeg dog tilbage med ny energi.
Derefter blev det bedre. Jeg har besluttet at fortsætte opholdet og tage det helt til ende. Jeg har generelt fået det meget bedre.
Marts bød også på en tiltrængt påskeferie ved Vesterhavet med min skønne familie. 5 dage i mine forældres dejlige sommerhus, hvor vi bare slappede af og hyggede.

Hvad er noget jeg har gjort, som jeg er stolt over? 
Jeg gav ikke op da det var allerværst. Jeg blev ved med at kæmpe, fordi jeg gerne ville have at det skulle blive godt.

Hvad har jeg lært? 
En masse lækre basis redskaber tegning.

Hvilke bøger har jeg læst?
 Det tætteste jeg er kommet på at læse en bog i Marts, er de sidste få sider i The Maze Runner, som blev lidt inden d. 3.

 Hvilke spil har jeg spillet mest?
 Ferien blev tilbragt med min familie i sommerhus, og der blev udkæmpet en del kampe mellem mine søstre og jeg. I Worms Revolution. Det er ret skægt, fordi der tit sker ting, som slet ikke var det man havde tænkt. Både godt og skidt. Vi har i hvert fald haft det virkelig sjovt!
Og derfor blev der også spillet en hel del. Mine timer for Worms på Steam er steget drastisk henover ferien i hvert fald.
Jeg har lånt en veninde fra højskolens 3DS og Pokémon Y, og hun har ikke manglet den. Så jeg har lånt den i flere uger nu. Og har derfor også rigtig haft mulighed for at spille en hel del.Jeg har virkelig savnet at have sådan en lille håndholdt konsol. Og Pokémon. Har virkelig kunne mærke hvor meget jeg har savnet at spille Pokémon! 

 Hvilke sange har jeg lyttet til mest?


 Favorit produkt/accessories/ting/andet?
Der kommer et indlæg om den her creme i næste uge. Lige nu vil jeg bare sige jeg har været vild med den og den har reddet mine læber for ekstrem tørhed og min hud for små sår. Den har været min redningsmand her i Marts!

Favorit outfit/tøjstykke?
Jeg mener jeg købte den her cardigan i starten af Januar. Jeg er ikke sikker på hvorfor den først er kommet med i en Update nu. Men det var på tide!
For den er så skøn! Dejlig blød og rar at have på. Et ekstra plus er at ærmerne er lange. Og når jeg siger lange, så mener jeg LANGE. Så lange at de er lange på mig. Og mine lange arme.
Det er det dejligste at putte i den. Især når det er lidt koldt udenfor.
Jeg har virkelig lyst til at kaste penge efter nogle flere farver.