En glæde som aldrig før

Det har været al for tørt og al for varmt alt for længe!!

Jeps, jeg er en af dem som virkelig er skandinavisk helt ind i blodet. Jeg er ikke god til varme! 

Jeg har en max temperatur på omkring 25 grader. Men jeg er helt klart mest glad mellem 18 og 22 grader. 

Det er ikke fordi jeg danser regndans og beder om kulde og frost året rundt. Men i Maj har jeg godt nok været tæt på. 

For når man kan tage på charterferie eller til Italien eller andre normalt varme lande, og have koldere temperature end herhjemme, så er det et eller andet HELT galt.

Jeg mener vi er et af de lande med flest regnvejrs dage. Jeg har ikke set regn i over en måned.
Jeg arbejder samtidig primært udendørs og meget aktivt. Behøver jeg sige jeg har været døden nær i hele Maj? 

Men i dag regner det endelig! Jeg tror aldrig jeg har været så glad for udsigten til en (forhåbentlig) hel dag med regn. Det gør mig så glad! 

Også fordi vejrudsigten lover lavere temperature fra nu af.

 

Jeg glæder mig til at alting liver lidt op igen. Imens vil jeg bare nyde den savnede lyd af regn.

Yoghurt til din krop

Ååh Body Shop. Dejlig er du! 

Jeg er ret glad for Body Shops Body Butters. Især om vinteren, hvor det bare er ekstra godt med masser af fugt til den tørre vinter hud. Og så lugter de himmelsk! 

MEN de trænger ikke ret hurtigt ind. Så man står og føler sig lidt klistret i noget tid efter man har smurt sig ind, og det kan være lidt trælst. 

Specielt her når det er varmt, og fugten bare ikke forlader kroppen så hurtigt efter et bad.

Det har Body Shop så svaret på nu. Så i stedet for Smør, kan vi bruge en god yoghurt. 

De har nemlig lanceret en ny linje af creme kaldet 'Body Yogurt'. 

Det er dog ikke en kæmpe nyhed længere, da de har været der i en måneds tid (eller to?). 

Men hvis ikke man har prøvet dem endnu, synes jeg helt bestemt man skal. 

De reklamere med at de er hurtigt absorberende og samtidig giver masser af fugt. De holder hvad de lover.

Jeg havde frygtet bøtten ville være hurtigt tom, men man kommer rimelig langt med ikke ret meget. 

Cremen er nem at påføre og fordele.

Og ligesom alt andet fra Body Shop så dufter de fantastisk! 

Jeg håber de udvikler flere af deres dufte som Body Yogurt. De har lige nu 5 forskellige.

Mangoen er helt klart min favorit og derudover er en skøn sommer duft!

En lille ekstra bonus: mit badeværelse er begyndt at dufte svagt af mango, efter den her er kommet derind og stå.

Nuet i Listeform #10

 De sidste par uger er gået med:

- arbejde, arbejde, arbejde
- dø i den absurde hede, der af en eller anden grund hersker allerede i maj
- været på årets første middelalder marked
-  spillet lidt for meget Overwatch
- omlægning af hvad jeg poster og hvordan jeg bruger min Instagram 
-  elevplads søgning og uddannelses snak
- gense Game of Thrones

Jeg har lyst til:
- at bygge fancy huse i Sims

- snart at gå i seng og læse

 

Jeg har ikke lyst til: 
- at shoppe i H&M længere. Det er bare ikke de billige priser værd.

 Jeg har: 

- plantet lidt i haven for første gang. Er blevet lidt vild med sådan noget havearbejde.

- endelig internet nede ved mig 

- en is i fryseren!!

- endelig startet på nogle nye serier

 

 Jeg mangler:
- regn

- ordenligt sommertøj jeg rent faktisk kan passe

- at Netflix gad have de sidste sæsoner af Brooklyn Nine Nine

 

 Jeg glæder mig til:
- at den næste lønseddel lander, selvom den lander ret tørt
- det (forhåbentligt) snart bliver lidt køligere 
- weekend i det sjællandske

Nogen gange er lykken et par sko

Jeg har i lang tid været på jagt efter et par snørestøvler. Et par gode, pæne snørestøvler uden for.

Jeg har med jævne mellemrum været på diverse sko sider og kigget. Der har bare aldrig rigtig været nogle støvler, som var det jeg ledte efter. 

Jeg har i lang tid også gerne villet have et par Dr. Martens støvler. Fordi de er skide flotte og holder for evigt. Problemet er jo så at de sjovt nok også koster en del. Så det har ikke været muligt i min budget de sidste par år. 

Jeg troede jeg skulle have et par helt klassiske sorte standard Dr. Martens. Dem der med det lidt korte skaft. 

Men pludselig stod jeg med foden i en af deres støvler med højt skaft. Og jeg var ærlig talt solgt. 

De var alt jeg havde ledt efter. Sådan føltes det i hvert fald.

Oven i det var de på tilbud og jeg havde aftenen før fundet ud af at jeg havde en del flere penge på kontoen, end jeg troede.

Og sådan gik det til at jeg gik ud med et fantastisk par støvler. Som jeg ser  frem til at tage på "a long life journey" med. 

De skal dog lige gåes til først.... Av.

Så så man lige mig - være tilbage i blogger verdnen igen

Der er næsten gået et halvt år siden det sidste indlæg. Nu siger jeg så dav igen til mit lille Te Blad. 

Meget har ændret sig og meget er stadig lidt det samme. Da jeg skrev, hvad jeg ikke vidste ville blive, det sidste indlæg i rigtig lang tid, var jeg enormt stresset. 

Den stres har ikke 100% lagt sig, da det stadig kniber med at få nok penge ind på kontoen. Og det er til trods for, at jeg har arbejde. 

Jeg er typen der har brug for ro og tryghed for at trives. Jeg er ikke god til store omvæltninger og masser af forandring. Men dem kan man jo ikke undgå. 

Især sådan en flytning til en helt ny by er virkelig meget forandring i ens daglige liv. 

Jeg har stadig svært ved at komme på plads deroppe, men jeg arbejder på det. 

En ting der heller ikke hjælper er den meget ustabile økonomi, jeg har levet med siden udflytning. 

Bloggen er bare et lille hygge projekt, og det ovenstående gjorde virkelig at jeg havde svært ved at fokusere på den. Samtidig syntes jeg også jeg havde svært ved at komme med ideer til indlæg.

Ordene ville ikke ud. 

Når man heller ikke rigtig har nogen rigtig følger med, så er der jo heller ikke nogen man skal "stå til ansvar over for". Der var bare mig. 

Og jeg havde ikke overskud til at skulle tænke på indlæg. 

Hvad gør så at jeg støver bloggen af nu? Jeg ved det ikke helt.

Jeg har dog god tid lige nu, så tænkte "Hvorfor ikke?", da ideen om at gå i gang igen, ramte mig,

Jeg ved heller ikke hvor effektiv jeg kommer til at være. Om der kommer mange flere indlæg. 

Men synes heller ikke bare jeg kunne smide et random indlæg ud, efter så lang pause. 

Så nu må vi se hvad det bliver til!

Tag ud på det vildeste eventyr | The Last Guardian

Jeg vil gerne starte med at sige, der er en meget stor mængde billeder og gifs brugt i dette indlæg. Jeg fik et flip. Så er i advaret. 

 Jeg brugte 3-4 dage i streg på at spille The Last Guardian. Da jeg først kom i gang, kunne jeg næsten ikke lægge controlleren fra mig igen.

Jeg vil gerne starte ud med at sige det nok er et af de bedste spil jeg har spillet.

Spillet starter med at man vågner op, som en dreng, vi aldrig får navnet på. Ved siden af ham ligger et kæmpe fugle-katte lignende væsen, lænket fast til jorden og med spyd stikkende ud af kroppen. Den er meget fjendtlig indstillet og lader ikke en komme for tæt på.
Man formår alligevel at hjælpe den på benene og herefter begiver man sig ud for at finde tilbage til sin landsby. Kun for at opdage man er havnet et sted, som måske ikke er så nemt at finde vejen ud af. Derudover følger væsenet, også kaldet Trico, nu efter en.

Sammen tager man så ud på det vildeste eventyr. Jeg blev meget hurtigt glad for at Trico følger en, for udover at jeg har en mindre besættelse med ham, så opstod der ofte situationer, hvor han var den eneste måde man kunne komme videre på. Samtidig var man også selv nødt til at gå selv nogle gange, for at finde en anden måde at få Trico med på, som godt kunne blive lidt for stor.
Jeg er ret vild med måden man skulle klare sig gennem de forskellige sektioner på og løse gåder. Også selvom nogle af dem var virkelig frustrerende.
Man bevæger sig gennem et landskab som er en blanding af hvad der virker som ældgamle bygninger, naturområder, grotter og noget som er lidt alien-agtigt. 

Jeg kunne spille spillet bare på graffikken alene. For det er simpelthen så smukt lavet. Jeg stoppede ofte op for at nyde udsigten og omgivelserne. Den koblet med musikken gjorde det til en nærmest ubeskrivelig oplevelse. 

Lyden af den blide blæst der raslede gennem træernes blade og ekkoet inde i hulerne gjorde det hele endnu mere livagtigt.

Jeg kan lige så godt sige det lige ud. Det er nok det smukkeste spil jeg nogensinde har prøvet. 

Historien i sig selv er også virkelig fantastisk. Man starter ud med at vide ingenting, og får lige så stille bider af hvad  der er sket, hvor man er og hvordan man er havnet der. Hvilket var gjort på sådan en fed måde! Spillet lod en selv sidde og tænke og gætte. Undres over hvad der egentlig foregår.
 

Jeg blev virkelig opslugt af den. Hvilket nok også forklare hvordan jeg formåede at gennemføre det på lidt over 3 dage. 

Det eneste rigtige problem jeg stødte på var controls'ne. Nogle få gange oplevede jeg at den knap jeg trykkede på, udløste anden handling. Ellers var det primært små fuck-ups i styringen. Ikke noget man ikke er stødt på før, i nærmest alle andre spil.
Så havde 3. persons kameraet et par problemer også. For det meste virkede det, men ind imellem var det lidt som om kameraet ikke kunne følge med.
Men er for mig intet der trak ned i spiloplevelsen. Som kun fortsatte med at imponere og tryllebinde mig. Især da man fik slutningen på historien med.
Men jeg kan også sagtens forstå hvorfor nogen ville give den dårlige anmeldelser for det. Det var lidt frustrerende ind imellem.

Jeg har været meget følelsesmæssigt involveret i den her. Det blev kun værre jo længere i spillet man kom. Jeg har bl.a. haft en del udbrud (min rumbo kan bekræfte dette). Og når hele historien til sidst bliver bundet sammen og man får hele slutningen med, eksploderede det hele lidt.

 

Hvis ikke det har været tydeligt... Så synes jeg det er et spil, der er værd at spille.

Bider af en lejlighed

Vi er nogenlunde på plads nu. Der mangler primært kun småting. Føler ikke lige få store billeder af rummene, men i stedet kan i få små bider. Meget små egentlig. 

Men bider af lejligheden om ikke andet. Det er vel egentlig det man på de sociale medier kalder 'details'.

Jeg søger stadig efter arbejde. Det er godt nok trættende. Men håber snart der kommer noget. Bare en indkaldelse til en samtale. Det mest trættende er faktisk at sende ansøgning på ansøgning ud, og det eneste jeg har fået tilbage er et par automatiske mails. 

Men jeg prøver at holde hovedet højt og tænke positivt. Det kommer man, eller jeg gør i hvert fald, længst med.

I mellemtiden prøver jeg at holde mig selv i gang. Jeg skriver nærmest ALT ned jeg skal på en dag. Men det virker og hjælper med at jeg føler jeg faktisk gør noget med min dag. Samtidig undgår jeg også at sidde på min flade hele dagen. Det er virkelig for nemt, når man i princippet ikke skal noget.

Så der er egentlig ikke så meget spændende at sige herfra. Så derfor får i billeder!