Jeg brugte 3-4 dage i streg på at spille The Last Guardian. Da jeg først kom i gang, kunne jeg næsten ikke lægge controlleren fra mig igen.
Jeg vil gerne starte ud med at sige det nok er et af de bedste spil jeg har spillet.
Spillet starter med at man vågner op, som en dreng, vi aldrig får navnet på. Ved siden af ham ligger et kæmpe fugle-katte lignende væsen, lænket fast til jorden og med spyd stikkende ud af kroppen. Den er meget fjendtlig indstillet og lader ikke en komme for tæt på.
Man formår alligevel at hjælpe den på benene og herefter begiver man sig ud for at finde tilbage til sin landsby. Kun for at opdage man er havnet et sted, som måske ikke er så nemt at finde vejen ud af. Derudover følger væsenet, også kaldet Trico, nu efter en.
Sammen tager man så ud på det vildeste eventyr. Jeg blev meget hurtigt glad for at Trico følger en, for udover at jeg har en mindre besættelse med ham, så opstod der ofte situationer, hvor han var den eneste måde man kunne komme videre på. Samtidig var man også selv nødt til at gå selv nogle gange, for at finde en anden måde at få Trico med på, som godt kunne blive lidt for stor.
Jeg er ret vild med måden man skulle klare sig gennem de forskellige sektioner på og løse gåder. Også selvom nogle af dem var virkelig frustrerende.
Man bevæger sig gennem et landskab som er en blanding af hvad der virker som ældgamle bygninger, naturområder, grotter og noget som er lidt alien-agtigt.
Jeg kunne spille spillet bare på graffikken alene. For det er simpelthen så smukt lavet. Jeg stoppede ofte op for at nyde udsigten og omgivelserne. Den koblet med musikken gjorde det til en nærmest ubeskrivelig oplevelse.
Spillet starter med at man vågner op, som en dreng, vi aldrig får navnet på. Ved siden af ham ligger et kæmpe fugle-katte lignende væsen, lænket fast til jorden og med spyd stikkende ud af kroppen. Den er meget fjendtlig indstillet og lader ikke en komme for tæt på.
Man formår alligevel at hjælpe den på benene og herefter begiver man sig ud for at finde tilbage til sin landsby. Kun for at opdage man er havnet et sted, som måske ikke er så nemt at finde vejen ud af. Derudover følger væsenet, også kaldet Trico, nu efter en.
Jeg er ret vild med måden man skulle klare sig gennem de forskellige sektioner på og løse gåder. Også selvom nogle af dem var virkelig frustrerende.
Man bevæger sig gennem et landskab som er en blanding af hvad der virker som ældgamle bygninger, naturområder, grotter og noget som er lidt alien-agtigt.
Lyden af den blide blæst der raslede gennem træernes blade og ekkoet inde i hulerne gjorde det hele endnu mere livagtigt.
Jeg kan lige så godt sige det lige ud. Det er nok det smukkeste spil jeg nogensinde har prøvet.
Historien i sig selv er også virkelig fantastisk. Man starter ud med at vide ingenting, og får lige så stille bider af hvad der er sket, hvor man er og hvordan man er havnet der. Hvilket var gjort på sådan en fed måde! Spillet lod en selv sidde og tænke og gætte. Undres over hvad der egentlig foregår.
Jeg blev virkelig opslugt af den. Hvilket nok også forklare hvordan jeg formåede at gennemføre det på lidt over 3 dage.
Så havde 3. persons kameraet et par problemer også. For det meste virkede det, men ind imellem var det lidt som om kameraet ikke kunne følge med.
Men er for mig intet der trak ned i spiloplevelsen. Som kun fortsatte med at imponere og tryllebinde mig. Især da man fik slutningen på historien med.
Men jeg kan også sagtens forstå hvorfor nogen ville give den dårlige anmeldelser for det. Det var lidt frustrerende ind imellem.
Jeg har været meget følelsesmæssigt involveret i den her. Det blev kun værre jo længere i spillet man kom. Jeg har bl.a. haft en del udbrud (min rumbo kan bekræfte dette). Og når hele historien til sidst bliver bundet sammen og man får hele slutningen med, eksploderede det hele lidt.
Hvis ikke det har været tydeligt... Så synes jeg det er et spil, der er værd at spille.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar