De sidste to uger har den stået på zombier for mit vedkommende. Jeg meldte mig nemlig som frivillig til at være zombie i nogle Zombie Runs, som skulle være i trekantsområdet her i Jylland. Det var noget, som blev lavet i forbindelse med det der hedder Festugen.
Vi var et team på ca. 30 frivillige, som skulle være zombier. Vi startede ud med to aftener, hvor vi den første aften lærte at lægge 'zombie-makeup'. Den anden aften skulle vi lære at opføre os som zombier. Her fik vi også at vide om vi, som enkelt zombie, skulle være aggressiv, medium eller 'tøffe zombie'. En del havde en historie om hvordan de var døde, og dette kom også til at afspejle sig i hvordan de skulle opføre sig. På den måde ville folk på ruten blive mødt at et væld af forskellige zombier. Hvilket gav en rigtig fed effekt.

Det var så sjovt at være med til, fordi man virkelig fik lov til at lege med nogle fede effekter i sit kostume. Der var nogen med skudhuller, nogen med kæmpe snitsår og nogen med forbrændingssår i hele ansigtet. Der var også hvide kontaktlinser, som bare gjorde folk endnu mere skræmmende at se på. Jeg selv havde 1 helt hvid kontaktlinse og 1 hvid hvor man kunne se pupillen. De helt hvide kunne man intet se ud af, så det var ikke altid lige let at gå rundt med og ens øjne var lidt forvirrede når man tog dem ud. Men de gav bare sådan en skræmmende effekt. Vi formåede endda at skræmme hinanden lidt indimellem pga. de linser.
Det var sjovt at lege med sit zombie-look, fordi man skulle lave det hele selv. Man kunne selvfølgelig få hjælp hvis man havde lidt problemer med nogen ting, men der stod ingen og lagde makeuppen, eller havde en masse tøj klar. Jeg ofrede selv et par leggins (som der allerede var hul i) og en sort langærmet som jeg aldrig brugte, og tog et smut i genbrug, hvor jeg fandt den grønne skjorte. Og så gik jeg ellers amok..
Næsten hele vores team af zombier |
Jeg deltog i 4 ud af 5 løb, og det var noget af en oplevelse. Vi var meget spændte på hvordan folk ville reagere. Men det gik som vi havde håbet; folk blev skræmte! Nogen mere end andre.
Jeg havde fået rollen som aggressiv zombie, hvilket betød at jeg skulle jagte folk. Noget jeg var meget nervøs for om jeg kunne gøre. Jeg fandt dog ret hurtigt ud af at det kunne jeg sagtens og det var meget underholende. Jeg er derfor meget glad for min rolle, og fik meget sjov ud af at lege lidt med den.
Det har været både udfordrende og sjovt. Jeg er så glad for at jeg fik lov til at opleve det.
Dette billede kom i avisen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar