fredag den 19. december 2014

Mini pizza - nemt, hurtigt og guffe lækkert!

Tænkte lige det var tid til endnu en opskrift! Det er, igen, en super simpel en. Mine kokke evner er altså ikke lige de vildeste. Den her opskrift er perfekt til en små doven fredag/lørdag aften. Og den er ret simpel at ændre på, så man kan få det lige som man kan li'. Og her er hvorfor;

Indgredienser:
Pitabrød
Revet ost
Hvad end fyld du har lyst til

Tadaaaa! Så hvad end man kan lide på sin pizza, det køber man bare. Jeg er lidt en tyksak når det kommer til pizza, og putter skinke og/eller kyllingestrimler og cocktail pølser på min. Nam! 

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Læg pitabrødene på en bageplade.
Put al dit lækre fyld på pitabrødene.
Sæt dem i ovnen i 7-8 minutter.
Og spis! 

Så som i nok kan se, så er det super nemt og hurtigt - og så smager det bare super godt (fordi hallo, det er pizza!). Og, som sagt, så er det super lækkert til sådan en doven weekend. Eller hvornår man lige ellers har lyst til lidt pizza.

tirsdag den 16. december 2014

16.12.2014

Skjorte - H&M | Katte top - H&M | Leggins - Only | Tørklæde - Søstrene Grene

mandag den 15. december 2014

"Winter Wonderland"

Vi har denne lille fine 'landsby' til at stå i vinduet, ved vores spisebord. Min mor kalder det Winter Wonderland. Og jeg må sige hun har navngivet det godt. Det er simpelthen så hyggeligt! Især når det er mørkt udenfor og der er lys i husene. En af mine yndlings ting, her i de mørke tider, er stearinlys. Og det her er vidst et rigtig godt eksempel på hvor hyggeligt det kan blive.

lørdag den 13. december 2014

Awesomeness til lange stænger

Jeg tror de fleste høje piger vil kunne nikke genkendende til følgende;
Det er møg svært at finde bukser, som er lange nok! Jeg har i mange år haft bukser, som gik mig til anklerne, og når man sad ned var det helt håbløst. Jeg måtte jo trække ned i dem konstant, for at de ikke sad midt på læggen (jaer okay.. Måske ikke helt deroppe, men overdrivelse fremmer forståelsen.). Og sådan gik jeg rundt indtil jeg fandt den magiske "Længde 36". Som så kan være problematisk at finde til tider.
- Cheap Monday er fantastisk på dette punkt!
Men altså.. Jeg har, som skrevet i et tidligere indlæg, egentlig bare affundet mig lidt med, at jeg måtte "nøjes" med almindelige jeans. Og jeg har det egentlig fint nok med mine sorte, men har alligevel ikke kunne lade være med at lure lidt, når jeg fandt nogle fede jeans, som ikke lige lignede standarderne. Og tænk sig, det gav pote til sidst! Jeg opdagede nemlig mærket Rock Rebel på mit elskede EMP
Deres bukser står godt nok som en længde 32 og 34, men har aldrig set de to længder være SÅ lange. De fleste af deres længde 34 har en indersøm på 86 cm (der er nogle få på en 84 og 87 cm). De er jo praktisk talt en længde 36. Jeg købte de rød stribede, og håbede på det var nok. Og sørme så, det var det! Til sammenligning så måler jeg ca. 185 cm. Så hvis der er nogle andre høje tøser derude, som har siddet i samme situation, som mig, og leder efter ikke-standard jeans, så kan jeg da foreslå at tage et kig på hvad Rock Rebel har at tilbyde.

Jeg skal i hvert fald have et par eller to mere, når jeg engang lige har penge på kontoen igen.

torsdag den 11. december 2014

Julepynt

 En af mine yndlings ting ved julen er julepynten og lysene. Hele huset bliver pyntet op. Rundt omkring kan man finde nisser, engle, stjerner osv. Det hele bliver så fint og hyggeligt. Det er sådan en dejlig blanding af gamle ting og nye ting. Ting der har kommet op siden jeg var lille og ting som er kommet op inde for de sidste par år. Den fine Adventskrans på stuebordet. De mange strikkede nisser min oldemor har lavet gennem årerne. Halm rensdyret, hvis bagende er lidt snuldret, fordi vores gamle hund stjal halmstrå fra den.
Nogle af tingene gemmer på minder, mens andre bare tilføjer til hyggen (og stemningen).

onsdag den 10. december 2014

All them feels.. - Premiere på The Battle of the Five Armies

Hele dette eventyr startede (for alvor) den 1. december kl. 10, hvor jeg sad parat på Lidos hjemmeside. Billetsalget til den sidste Hobbitten film gik i gang. Det tog et kvarter før jeg kunne komme igennem, men jeg fik to sæder! Og det var endda okay gode pladser. 

Jeg hvinede af glæde da jeg endelig kunne løbe ud til printeren, og få dette smukke stykke papir ud. Jeg kom til at være blandt de første i Danmark, som fik den at se. En lille drøm jeg har gået med i noget tid. Og nu blev den til virkelighed! 

Kl. 23 i går aftes drog min kæreste og jeg mod Vejle. Vi stod i den længste kø, til billetlugen, jeg nogensinde har oplevet i biografen, samt den længste slik kø. Men vi kom igennem og som en positiv ting fra al den kø: så var dørene til biograf salen åben, da vi havde fået vores popcorn. Og så blev man da ellers hevet direkte ind i KAOS. Som forvandlede sig til spænding, grin og tårer. 
Tumblr speaks the truth!
Peter Jackson har, igen, gjort det godt! Det var en helt igennem fantastisk film. Og den efterlod mig, mere eller mindre, sådan her (af flere grunde)


søndag den 7. december 2014

New in - 2. Søndag i Advent

Glædelig 2. søndag i Advent! Siden mine søstre og jeg har været helt små, har min mor, under dæknavnet "Nissen", givet os Advents gaver. Og selvom min storesøster er flyttet ud, kommer 'Nissen' stadig med gaver til hende. Min mor siger selv at hun har svært ved lade være. Og hun er ret god til det også - fordi hun husker det man siger. F.eks. så havde jeg en prøve på noget Tea Tree ansigts rens fra BodyShop, som jeg havde brugt, og sagt til hende at jeg synes det var super godt. Jeg har så glemt alt om det igen, men det havde 'Nissen' ikke. Så idag lå der er lækker pakke fra BodyShop i min gavesæk. Jeg glæder mig til at få det i brug!

torsdag den 4. december 2014

Hej Motivation!

 Jeg har i de sidste par uger ingen motivation haft til at træne. Og med den er min spisning også røget lidt ud over kanten (ikke på nogen VIRKELIG slem måde, jeg spiser bare slet ikke så sundt, som burde). Det er kommet derud, hvor jeg slet ikke har planlagt noget træning. Min kalenders sider har været tomme. Jeg har selv mistet motivationen til at sige "NU gør jeg det!". Det har virkelig været helt ude og skide, for at sige det lige ud..

Men det er pludselig vendt rundt igen. Jeg har ihvertfald lyst til at gå i gang med at træne igen. Så meget at jeg sidder her. en torsdag aften og planlægger næste uges træning (det plejer at være en søndag aftens-ting). Jeg føler mig klar og motiveret til at gå i gang. Jeg har en ide om at det hænger lidt sammen med, at jeg muligvis får lov at undervise lidt i pilates, men mere om det hvis det rent faktisk kommer til at ske! 
 Jeg vil så gerne komme i bedre form igen og mærke min krop blive stærkere. Det er nok den mest motiverende og bedste følelse jeg har haft ved at træne. Det kommer måske også lidt af at jeg altid har været lidt af en slapsvans. Jeg har altid været i lidt dårlig form, fordi jeg bare ikke er særlig sportslig. Jeg har altid været sådan lidt... Kluntet. Det føre også til en del grin, når jeg laver pilates. 

Men altså jeg savner at mærke min krop så styrke. Jeg savner at kunne mærke min muskler være stenhårde under min hud, når jeg spændte. Og jeg kan mærke at lysten til at træne er ved at komme tilbage. Så det har jeg udnyttet og er sprunget lige på hovedet i planlægningen!
Jeg føler mig klar til at gå i gang igen! 
Lidt lækker motivation fra den skønne ARThlete

onsdag den 3. december 2014

Julemusik er en fryd for mine øre!

Som skrevet tidligere, er jeg lidt af en grinch, aller måneder der ikke er december. Jeg bliver altid lidt gnaven, når butikkerne sælger julesmåkager i Oktober og begynder at pynte op i starten af November. Nej, nej, nej! Julen høre December til. Den er hvad der gør December så speciel, vi skal ikke til at have den ud over det hele.

Men nu er det endelig December! Og jeg har gået og glædet mig i lang tid. Jeg elsker den her måned. Til trods for det is kolde vejr udenfor og de få timer med dagslys, så er den varm og lys. Det er som om man får en varm boble af glæde i maven. Og hvad er bedre til at få en i julestemning end jule sange? 

De sidste mange år har jeg selv fundet sangene på Youtube, og jeg kiggede da også Spotify igennem for playlister med julemusik. Men der var ligesom ikke rigtig en, jeg følte for. Men så kom jeg i tanke om Radio Aura, som min mor efterhånden har brugt en del år. Helt indtil den 26. december spiller de kun julemusik. Så bliver det da snart ikke meget bedre?


tirsdag den 2. december 2014

November Update

Endnu en måned er kommet til ende. Så Update tid! November har været en lidt rodet måned. Mine morgen gå-ture er lidt på standby - det er altså ikke meget der lokker ved at gå ud når det er halvmørkt, koldt og overskyet derude. November har været en blanding af motivation til at komme igang og lave noget, og lysten til bare at sidde og lave ingenting.
Men det har ikke været en dårlig måned. Den har budt på dejlige ting. Bl.a. min første midnats præmiere. Jeg blev nemlig inviteret i biografen og se Mockingjay: Part I af min veninde. Jeg kunne godt vænne mig til det - der var kun 3 reklamer, som alle var for andre film og så var der præmie udtrækning.
I November synes jeg for alvor man kunne mærke at nu er det altså efterår. Det er jo frysende koldt udenfor! Så har det nu egentlig meget godt med at jeg ikke er tvunget til at gå ud i det.

Hvad er noget jeg har gjort, som jeg er stolt over? 
Jeg startede November ud med en såkaldt "Get shit done!"-uge. Og der fik jeg skisme også gjort alt det jeg havde sat mig for. Og det var fedt! Oktober var en meget flad måned, og derfor fik jeg ikke gjort ret mange af de ting jeg skulle. Men det fik jeg vendt rundt på med den uge.

 Hvad har jeg lært?
At når jeg tager mig sammen, så kan jeg godt. Men nogen gange er det også helt iorden bare at holde en pause.
  
Hvilke bøger har jeg læst?
Det er en meget farveløs stak denne måned.. Men jeg fik læst Harry Potter 4 færdig. Og så sad jeg jo der, og kiggede på min bogreol. Hvilken bog skulle jeg igang med? Og der var det så jeg kom frem til at det egentlig er flere år siden jeg har læst de andre Harry Potter bøger. Så jeg hev bog nr. 1 ned og begravede snuden i den. Og derefter 2'eren. Det er helt fantastisk at forsvinde ind i det univers igen.

 Hvilke spil har jeg spillet mest?  
Jeg fik endelig startet på Assassin's Creed Revelations denne måned! Jeg blev helt fanget af det og gennemførte det på 2 dage... Ifølge Steam har jeg brugt 19 timer. Men det var et fantastisk spil og jeg nød hvert sekund!
Gennemførelsen af Revelations gav mig lyst til at spille Assassin's Creed II igen, så det gav jeg mig i kast med. Egentlig gav det mig bare lyst til at spille mere AC, men efter som jeg kun ejer I, II, Brotherhood og Revelations (og 1'eren er skide træls), så blev det II'eren jeg kastede mig over.


Mit Sims 2 flip fra Oktober er fortsat i November. Dog var det mere et bygge flip. Så det er blevet til en masse fine boliger og lejligheder til mine simmere.

Hvilke sange har jeg lyttet til mest?

Favorit produkt/accessories/ting/andet? 
En tilbagevendende favorit! Men altså.. Jo mere og mere jeg bruger den her olie, jo gladere bliver jeg for den. Den gør bare det bare meget nemmere at have krøller. Mit hår bliver slet ikke nær så tørt som før - normalt ville jeg ikke kun gå mere end 2-3 dage uden hårvask og det ville være tørt som hø. Og dermed også filtret som bare pokker. Men nu kan jeg nøjes med 2 hårvaske om ugen, og det er overraskende lidt filtret. Det er skønt!

Favorit outfit/tøjstykke?
I November forkælede jeg migselv med et par nye bukser. Som høj pige er det med at finde bukser, som er lange nok, ikke altid lige den nemmeste sag. Men det lykkedes mig at finde dette par fancy bukser på EMP. De har et mærke, som hedder Rock Rebel, hvis længde 34 bukser snildt kunne svare til en længde 36. Jeg har aldrig i mit liv haft andet end 'almindelige bukser', og har egentlig også opgivet lidt at finde andet. Men som et tidligt julemirakel fandt jeg disse. Det er en fantastisk følelse! Plus det er en lækker tilføjelse til mit skab. Kan jo pludselig lave nogle helt nye looks!