Jeg har i de sidste par uger ingen motivation haft til at træne. Og med den er min spisning også røget lidt ud over kanten (ikke på nogen VIRKELIG slem måde, jeg spiser bare slet ikke så sundt, som burde). Det er kommet derud, hvor jeg slet ikke har planlagt noget træning. Min kalenders sider har været tomme. Jeg har selv mistet motivationen til at sige "NU gør jeg det!". Det har virkelig været helt ude og skide, for at sige det lige ud..
Men det er pludselig vendt rundt igen. Jeg har ihvertfald lyst til at gå i gang med at træne igen. Så meget at jeg sidder her. en torsdag aften og planlægger næste uges træning (det plejer at være en søndag aftens-ting). Jeg føler mig klar og motiveret til at gå i gang. Jeg har en ide om at det hænger lidt sammen med, at jeg muligvis får lov at undervise lidt i pilates, men mere om det hvis det rent faktisk kommer til at ske!
Jeg vil så gerne komme i bedre form igen og mærke min krop blive stærkere. Det er nok den mest motiverende og bedste følelse jeg har haft ved at træne. Det kommer måske også lidt af at jeg altid har været lidt af en slapsvans. Jeg har altid været i lidt dårlig form, fordi jeg bare ikke er særlig sportslig. Jeg har altid været sådan lidt... Kluntet. Det føre også til en del grin, når jeg laver pilates.
Men altså jeg savner at mærke min krop så styrke. Jeg savner at kunne mærke min muskler være stenhårde under min hud, når jeg spændte. Og jeg kan mærke at lysten til at træne er ved at komme tilbage. Så det har jeg udnyttet og er sprunget lige på hovedet i planlægningen!
Jeg føler mig klar til at gå i gang igen!
Lidt lækker motivation fra den skønne ARThlete |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar