Der kom ikke nogen Update fra Juli, så der kommer lidt fra den måned i denne Update også. Begge måneder har været lidt sløve på blogger-fronten. Højsæsonen har været over os på arbejdet, og det har krævet meget af mig. Heldigvis bliver det lidt roligere igen, nu da vi går ind i efteråret (som jeg forresten glæder mig så meget til!). Jeg har manglet inspiration og ideer til indlæg, og når jeg har været i gang med at skrive, har jeg givet op halvvejs. Jeg håber på mere energi og overskud, nu når dagene bliver lidt mere stille.
Der er ikke sket ret meget de sidste to måneder. Jeg har arbejdet en masse. Den største ting er nok at jeg er blevet "enebarn". Min storesøster har boet ude i lang tid nu, men min lillesøster er startet på efterskole for 3 uger siden. Hvilket er meget mærkeligt. Jeg har altid haft en af mine søstre i huset, sammen med mig. Men nu er jeg for det meste det eneste barn hjemme.
Hvad er noget jeg har gjort, som jeg er stolt over?

Jeg er stolt af at jeg endelig er gået i gang med at se de Extended Editions af Lord of the Rings.
Hvad har jeg lært?
Mange fridage i træk kan gøre underværker!
Hvilke bøger har jeg læst?
Jeg har stukket næsen i Endgame, og til trods for jeg har haft halvanden måned til at læse den, inkl. en uges ferie, er jeg stadig ikke færdig. Jeg har bare ikke sat tid nok af til at få læst. Desværre, for det er en vildt god bog. Den er meget spændende, og jeg er virkelig nysgerrig for at læse mere. Finde ud af hvad der nu sker. Hvad der sker med karaktererne. Hvor sender plottet en hen.
Hvilke spil har jeg spillet mest?
Jeg har spillet mere af The Witcher 2. Lige indtil jeg sad godt og grundigt fast. Jeg kan ikke finde ud af den by jeg er i lige nu, og jeg blev så frustreret at jeg ikke har rørt spillet siden da. Måske burde jeg bare tage mig sammen og starte det op igen..
Jeg har ligget syg i 3-4 dage i Juli, hvor jeg mere eller mindre var bundet til min seng. Jeg havde bare brug for noget der var simpelt og ikke krævede for meget, samtidig med at jeg var underholdt. Valget faldt på gode gamle Roller Coaster Tycoon 3. Så det blev spillet de dage en hel del, og jeg mener jeg fik bygget mere end en park.
Jeg er dykket ned i Skyrim endnu en gang. Jeg har endnu en gang været nødsaget til at starte forfra, fordi jeg jo har fået ny computer (den er så ikke rigtig ny mere, men altså..). Det er et spil jeg ikke rigtig kan blive træt af, fordi der er så mange quests man kan prøve og steder man kan gå på opdagelse.
Andreas er flyttet til Vejle med 3 andre gutter, hvor den ene er en af mine meget gode venner. Første gang jeg var på besøg, havde de ikke fået internet endnu, så det begrænsede lidt hvad jeg kunne give mig til. Dog havde jeg slæbt min lille PS2 med, som jeg, efter en del besvær med at finde ud af at få min vens TV til at virke, spillede lidt GTA: Vice City. Jeg har mange minder tilknyttet til det spil. Så det er ret sjovt at spille det lidt igen. Dog er jeg super dårlig til Playstation, så det går ikke særlig godt missions mæssigt. Men jeg hygger mig med det!

Hvilke sange har jeg lyttet til mest?
Arctic Monkeys - Fireside
Florence + the Machine - Ship To Wreck
Panic! At the Disco - Miss Jackson
Boy & Bear - Feeding Line
Florence + the Machine - Ship To Wreck
Panic! At the Disco - Miss Jackson
Boy & Bear - Feeding Line
Favorit produkt/accessories/ting/andet?
Jeg har haft Arizona iste flip i disse måneder. Jeg bebrejder Netto for at have haft tilbud på dem. Hele to gange endda! Jeg har drukket lidt for meget.. Men det er altså bare godt! Jeg er stadig størst fan af deres Green Tea with Honey, men deres White Tea er nu også meget god.
Jeg har endelig fået købt mig min egen Tea Tree Oil (jeg har førhen lånt min mors), og den er jeg glad for. Især fordi The Body Shop har udgivet en 20 ml, så man får meget mere af den lille vidunder olie! Den virker i hvert fald helt fantastisk på min hud, især når jeg har nogle trælse bumser.
Jeg har prøvet en ny hårkur, og jeg er så vild med den. Jeg er nærmest altid på jagt efter produkter, som kan gøre mit stædige, tørre hår blødt, lækkert og mere medgørligt. Og det har den her vist sig at være god til.
Favorit outfit/tøjstykke?
Jeg er stadig helt væk i mine nyeste Black Milk leggins. De er så flotte. Jeg kan næsten ikke komme mig over det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar