Året 2015 er gået og vi har taget hul på 2016. Internettet er fyldt med nytårsforsætter. Ting folk vil ændre i det nye år. Jeg selv har ikke rigtig nogen deciderede forsæt. Jeg har nogle ting jeg gerne vil ændre, nogle ting jeg gerne vil gøre mere/mindre af. Men jeg har ikke sat nogen forsæt. De virker ikke for mig. Jeg er en af dem, vis forsæt aldrig holder.
Men jeg kan stadig godt lide tanken om et helt nyt frisk år forude. Et år som man kan planlægge en smule, men som stadig gemmer på mange nye oplevelser.
Jeg kan godt lide at den måde man lægger det gamle år bag sig. Det er lige meget om det var godt eller skidt, det er et overstået kapitel. Den der følelse af at starte lidt forfra. Der er et frisk år forude. Det er fuldt af nye muligheder og oplevelser. Nye erfaringer som skal gøres. Nogle er kendte, men de fleste er ukendte.
2015 var på sin vis et hårdt år. Det var været et år, som har krævet
meget af mig. Jeg har skulle bruge meget energi og overskud. Det hele
væltede i slutningen af september, og alligevel sluttede det lysere af.
Jeg er klar til at gå ind i det nye år, som jeg håber bliver bedre. Det tegner i hvert fald til at blive et spændende år, med nogle fede oplevelser.
Jeg ved at det nye år kommer til at byde på højskole, Coldplay koncert og Klokkeren fra Notre Dame musical. Jeg håber der kommer til at være et form for studie, om det så er en decideret uddannelse eller om jeg bare læser nogle fag op. Jeg håber på en udflytning, en ny by at bo i, en tattovering eller to og masser af andre oplevelser.
Jeg føler mig klar.
Velkommen til 2016!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar