tirsdag den 9. februar 2016

Fordybelse

 Denne uge står på fordybelse. Der er nemlig fordybelsesuge på højskolen, hvor man har sit hovedfag hele ugen. Det vil sige at jeg i denne uge kun skal have keramik. Vi arbejder især på vores støberier. Jeg har dog kun en støbeform ud af 3, som er tør nok til at bruge lige nu. Så den er der kommet en del støbninger af. 
Dog har jeg lige lånt en gammel støbeform, og har støbt to fine kopper. Bare så jeg havde noget mere at arbejde med. Det er rigtig hyggeligt, da der ikke rigtig er nogen deadline. Der er ikke noget antal man skal op på. Det handler om hvor meget man selv vil lave. Jeg tror jeg kommer til at bruge rigtig meget tid, i keramik værkstedet i en her uge og fremover. 
I går brugte jeg nærmest hele dagen dernede. I dag har vi dog været på tur til Århus, så har faktisk slet ikke arbejdet på mine ting i dag. Det må blive i morgen! 
Jeg har endnu ikke rigtig noget at vise. Udover et par kopper jeg har lavet i hånden, som gerne skulle være helt færdige i morgen. Det er spændende! 
Ellers går jeg bare og hygger. Jeg tænker jeg nok skal vise lidt mere frem, når jeg rent faktisk har noget. Lige nu kan jeg kun vise halv færdige ting frem. Som ligner lidt hinanden alle sammen. 
Keramik er et krævende fag. Jeg synes tit man når at blive frustreret. Men samtidig er det et af de bedste fag, jeg nogensinde har haft. Jeg nyder det virkelig. Det der med at sidde og nusse med sine ting. Nulre med de små detaljer. Jeg elsker det!

Højskolen er et super fedt sted at være, men det er også virkelig hårdt. Det sociale har altid været lidt et problem for mig. Så jeg vidste det ville blive en udfordring. Derudover går det godt! Jeg hygger mig. Har aldrig troet jeg skulle nyde, skole delen ved skolegang så meget, som jeg gør lige nu!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar