søndag den 27. marts 2016

Sommer Tid

 Så nåede vi dertil, hvor vi skifter fra vintertid til sommertid. Fra nu begynder man for alvor at kunne se lyset komme tilbage. Det er endnu et tegn på at foråret er her og sommeren er på vej. Dog ser vejret ikke ret forårs-agtigt ud, når man kigger ud af vinduet. Solen titter dog lidt frem. 
Vi har mistet en time, som vi får tilbage senere på året. Var helt overrasket da jeg stod op i morges, og jeg troede, at jeg havde sovet en time længere, end jeg har gjort resten af ferien. I virkeligheden har jeg sovet lige så længe som alle andre dage.
Lige nu sidder jeg godt placeret i en sofa, og synker lige så langsomt længere og længere ned. Jeg nyder virkelig at have påske ferie, som jeg tilbringer i mine forældre sommerhus. Der er dømt afslapning, og jeg har virkelig heller ikke lavet noget som helst. Sofaen har været min ven de sidste par dage. Og det er dejligt! Det er rart med ingen planer. 
Jeg er virkelig glad for at jeg bare tog med herud, og ikke havde gang i en hel masse.
Begge mine søstre er også herude, så vi har fået masser af søster-kvalitets tid alle 3. Vi har blandt andet sørget for at alle stridigheder blev udkæmpet i Worms Revolution. 

I morgen tager vi alle hjem. Jeg tager med hele vejen hjem, og overnatter, før jeg tager tilbage til højskolen om tirsdagen. Så er jeg der kun i knap 3 dage, før jeg kommer hjem igen. Fordi jeg skal gøre klar til mandag d. 4. hvor hele højskolen drager mod Berlin. Jeg glæder mig! 

Der er også en meget særlig ting på vej med posten til mig, som kommer i næste uge. Jeg glæder mig helt absurd meget til at den pakke ankommer! Den skal med til Berlin og afprøves. Og den skal nok tage del i et lille projekt, som er lidt hemmeligt. Uuh!
Det bliver spændende.

lørdag den 26. marts 2016

Høje ASOS ønsker

Wauw, noget så vildt som hele 3 par sorte underdele?! 
Jeg er regelmæssigt inde på Asos's hjemmeside og kigge lidt rundt i deres Tall sektion. Jeg har været overlykkelig, lige siden jeg fandt ud af, at den fandtes! Det er et vidunder fund, når man har "de lange bens forbandelse". Længder er altid besværlige. Og det at Asos har et kæmpe udvalg bl.a. jeans og til en helt normal pris, er jo til at falde i svime over. Det er ikke nemt at finde længde 36, og det bliver nemt dyre bukser. 
Det har gjort det en hel del nemmere for mig, og nu har jeg flere bukser at skifte imellem. 

Efter at have kigget lidt rundt derinde i denne omgang, har jeg fundet de 3 ovenstående ting. Et par lækre sweatpants (dem jeg har er gamle og slidte, og for korte som alt andet der normalt ikke kan købes bestemt længder i er), leggins og et par ripped jeans. 
Jeg vil især virkelig gerne have jeans'ne. Jeg synes ripped jeans er så fede, og dem jeg selv klippede hul i, er bare ikke særlig kønne. Derudover er de her asymmetriske i hullerne, hvilket er det største plus. Jeg synes ikke de der bukser, med ens huller på begge ben er pæne. Så de her er lige efter min smag.

fredag den 25. marts 2016

At slutte fred; med sine ben


Jeg slutter lige så langsomt fred med min krop. Det har været en langvarig process og den er ikke helt færdig endnu. Men hvert skridt tæller. Hver del af mig, der lige så stille bliver okay, er en sejr. 
Mine ben er en af dem jeg har haft sværest ved. Mine lange ben. Det er er sjovt, når det er dem, der har modtaget så mange komplimenter..
Dog har de alligevel været svære at acceptere. De har været problematiske. Jeg har følt de har været for lange. Og da jeg fik strækmærker på mine lår i 9. klasse gjorde det ikke ligefrem sagen meget bedre.

Dog er jeg nået til det punkt nu, hvor jeg har accepteret dem. Jeg er blevet ret glade for dem. Jeg synes jeg har nogle pæne ben. De er ret lækre faktisk. Selvom de stadig er lidt til besvær (det der med bukselængder). Men jeg har sluttet fred med dem, på trods af det. Jeg kan godt li' mine ben. Det er fedt endelig at kunne sige. Jeg kan huske jeg en gang kun gik i shorts hvis de mindst gik til knæene eller jeg havde leggins/strømpebukser inden under. Det er ikke lårene jeg specifikt har haft et problem med. Benene skulle bare dækkes til.

Hvordan jeg helt er nået hertil er jeg faktisk ikke helt klar over. Og til trods for strækmærker, så tænker jeg ikke grimt om dem, når jeg ser på dem i spejlet. Det er lige meget at lårerne blævre. Det er ikke et problem for mig at gå rundt i korte shorts ude i offentligheden. Jeg går hellere end gerne rundt i tøj, det trækker opmærksomheden til mine ben (Black Milk FTW).
Jeg er ejer at et par ret lækre stænger. Det tog desværre bare lidt tid før jeg selv kunne se det.

fredag den 18. marts 2016

Mirakel (negle) Kur

Den her lille skønhed er en sand redning for mine negle. De har en tendens til at blive tørre, især når jeg lægger neglelak. Så de flækker, men som i små lag. I mine yngre dage kunne jeg bruge neglelak uden problemer. (Er det sådan det er at blive gammel?).
 Men efter jeg begyndte at lægge et lag af Miracle Cure fra Sally Hansen, som underlak har jeg ikke  rigtig haft det problem siden. Det sker liiidt en gang imellem, men slet ikke så slemt, som når det er uden.
Det eneste problem der er med den her er, at når den er på helt selv, så skaller den ret nemt. Hvilket er lidt trælst. Men der står også at man skal lægge et nyt lag efter et par dage. Så det er kun et problem, hvis man ikke gider lægge nye lag efter et par dage, siden man lagde det sidste lag.
Lugten er ikke vildt god, men jeg synes også sjældent neglelak lugter godt. Lugten er dog ikke ret kraftig når lakken er på neglene, og den forsvinder også ret hurtigt. Så det er mest et problem, når man lægger lakken. 
Derudover tørre den rimelig hurtigt.  Hvilket er et kæmpe plus, fordi så kan man hurtigt komme videre med at bruge sine hænder. 

Men det er i hvert fald rart med lidt hjælp til mine negle, og må da sige at Miracle Cure gør.

lørdag den 12. marts 2016

5 ting som bare er trælse


  1. Uforudsete udgifter (som når man skal give penge tilbage i skat..)
     
  2. Når internettet på daglig bassis ikke fungere.
     
  3. Når man er træt lige indtil man ligger i sengen.
     
  4. Den der hovedpine, som nægter at forlade en uanset hvad man gør.
     
  5. Når man glemmer sin te, og den er blevet kold.

søndag den 6. marts 2016

Gamle spil til ny Gameboy

Min reaktion, da jeg i fredags endte på Nintendos hjemmeside, og så at deres remakes af Pokémon Gul, Rød og Blå udkom den 27. Februar, var min reaktion nogenlunde sådan her: 


Jeg havde godt læst om denne smukke genudgivelse en gang sidste år, og jeg vidste at den ville komme i år. Men jeg havde ingen anelse om at det ville være så tidligt. Jeg er helt oppe og køre!
Jeg har selv Pokémon Guld, og har spillet Rød og lidt Gul på et tidspunkt også. Pokémon er en af mine yndlings Gameboy spil. Jeg savner virkelig at spille det. Min gamle Gameboy Advance virker stadig, men det gør de fleste af mine spil ikke længere. Heribland mit elskede Pokémon spil. 

Jeg er vokset op med 1. og 2. generation af Pokémon, og derfor er det også dem jeg har mest styr på. Alle de nye Pokémoner er et stort virvar for mig, hvilket også har gjort at jeg ikke har haft den store lyst til at anskaffe mig nogle af de nyere spil. 
Derudover det det gamle Pokémon jo min barndom, hvilket også er en grund til jeg rigtig gerne vil have remakesne. 
Det eneste det kræver er at jeg har en Nintendo 3DS, hvilket jeg ikke har endnu. Men de er jo heldigvis nemme at anskaffe sig. Hvis man lige har råd. Men jeg skal helt klart have sådan en 3DS'er og mindst 1 af de gamle spil! 


fredag den 4. marts 2016

Februar Update

 Februar er suset forbi. Jeg har også haft en del at se til. Højskole livet har for alvor taget fart. Jeg har fået lavet en masse keramik, som også har været udstillet et par timer på skolen, til en lille fernisering. Februar har også budt på mange flade stunder i min selv i selskab med Netflix.
Februar har ikke budt på noget vildt særligt, som skiller sig ud fra de mange hændelser. Jeg kan faktisk ikke helt huske måneden. Den står lidt uklar i mit hoved.
Jeg husker den som værende en hård måned, men samtidig en måned, som har været fyldt med gode stunder.

Hvad er noget jeg har gjort, som jeg er stolt over?
Al den fine keramik, som jeg har lavet her i Februar!

 Hvad har jeg lært?
 Alt muligt om begitninger og glasur på keramik. Og hvordan nogle sammen sætninger af de to fungere.

Hvilke bøger har jeg læst? 
 Det er længe siden jeg har læst en bog så hurtigt, som jeg har læst The Maze Runner. Og det er ikke en gang vildt hurtigt, fordi der ikke er så meget tid til at læse heroppe.
Men hold nu op, en spændende bog! Man bliver bare smidt ind i der her univers, og så render man lige så forvirret rundt, som karakterende. Den er spændende lige fra begyndelsen, og den stiger jo længere man kommer ind.
Jeg har tit, når jeg har læst inden sengetid, læst i den så længe at jeg næste faldt i søvn med bogen på hovedet. Fordi når et kapitel ender, så må jeg bare læse det næste!
Den er fyldt med plot twists, cliffhangers, spænding, spørgsmål, undrelse og gåder. Jo længere man kommer ind i bogen jo flere svar får man, men det giver også bare flere spørgsmål og mere spænding.

Hvilke spil har jeg spillet mest? 
I Februar er jeg dykket ned i den dystre verden af Nosgoth. Det er egentlig et ret simpelt spil, lidt ligesom Killing Floor. Det kræver ikke vildt meget tænkning. Hvilket nok er derfor, det er det, som jeg har kastet mig over, når jeg har været hjemme på weekend. Nemt bare at sidde og hygge sig med, uden at skulle bruge en masse energi på det. 
Og jeg har også spillet en del med et par venner. 

Har også tullet lidt rundt i Minecraft i en ny Creative, som jeg har lavet denne måned. Har kun bygget lidt over én weekend faktisk. Men det er nu meget hyggeligt. Og afslappende. Mere end Nosgoth.
Så har egentlig bare hygge mig lidt med at bygge på en lille ø. 

Hvilke sange har jeg lyttet til mest?
 
 Favorit produkt/accessories/ting/andet? 
Der har været lidt sygdom, som har floreret her på skolen. Min rumbo har også ligget med en grum forkølelse en hel uge heroppe. Derfor har Ecinaforce været min redning! Jeg har undgået at blive syg (7, 9, 13!), og det er især med hjælp fra den her skønne lille sag. Jeg håber barre det bliver ved!
 

 Jeg kom hjem på weekend, og inde på min værelse stod denne fine plante. Jeg har snakket om at jeg gerne ville have sådan en, til at stå på planteholderen. Jeg havde fundet en i Ikea, men vi kom bare aldrig i Ikea, før jeg tog afsted. Så havde mine forældre lige været et lille smut i butikken, bare efter nogle småting. Hvor de så købte den med hjem til mig.
Som alle mine andre planter, skulle den selvfølgelig også have et navn. Så mød Kevin.

 Jeg så disse nye Guld Barre i Kvickly, og jeg måtte bare prøve dem. Jeg er ret vild med Guld Karameller og mini Skildpadder. Barren med Skildpadder er fuldstændig som at spise en Skildpadde, bare uden den fine form. Guld Karamel barren har små bitte stykker Guldkaramel i chokoladen, som knaser lidt. Mums!