Mine ben er en af dem jeg har haft sværest ved. Mine lange ben. Det er er sjovt, når det er dem, der har modtaget så mange komplimenter..
Dog har de alligevel været svære at acceptere. De har været problematiske. Jeg har følt de har været for lange. Og da jeg fik strækmærker på mine lår i 9. klasse gjorde det ikke ligefrem sagen meget bedre.
Dog er jeg nået til det punkt nu, hvor jeg har accepteret dem. Jeg er blevet ret glade for dem. Jeg synes jeg har nogle pæne ben. De er ret lækre faktisk. Selvom de stadig er lidt til besvær (det der med bukselængder). Men jeg har sluttet fred med dem, på trods af det. Jeg kan godt li' mine ben. Det er fedt endelig at kunne sige. Jeg kan huske jeg en gang kun gik i shorts hvis de mindst gik til knæene eller jeg havde leggins/strømpebukser inden under. Det er ikke lårene jeg specifikt har haft et problem med. Benene skulle bare dækkes til.
Hvordan jeg helt er nået hertil er jeg faktisk ikke helt klar over. Og til trods for strækmærker, så tænker jeg ikke grimt om dem, når jeg ser på dem i spejlet. Det er lige meget at lårerne blævre. Det er ikke et problem for mig at gå rundt i korte shorts ude i offentligheden. Jeg går hellere end gerne rundt i tøj, det trækker opmærksomheden til mine ben (Black Milk FTW).
Jeg er ejer at et par ret lækre stænger. Det tog desværre bare lidt tid før jeg selv kunne se det.
Dog har de alligevel været svære at acceptere. De har været problematiske. Jeg har følt de har været for lange. Og da jeg fik strækmærker på mine lår i 9. klasse gjorde det ikke ligefrem sagen meget bedre.
Dog er jeg nået til det punkt nu, hvor jeg har accepteret dem. Jeg er blevet ret glade for dem. Jeg synes jeg har nogle pæne ben. De er ret lækre faktisk. Selvom de stadig er lidt til besvær (det der med bukselængder). Men jeg har sluttet fred med dem, på trods af det. Jeg kan godt li' mine ben. Det er fedt endelig at kunne sige. Jeg kan huske jeg en gang kun gik i shorts hvis de mindst gik til knæene eller jeg havde leggins/strømpebukser inden under. Det er ikke lårene jeg specifikt har haft et problem med. Benene skulle bare dækkes til.
Hvordan jeg helt er nået hertil er jeg faktisk ikke helt klar over. Og til trods for strækmærker, så tænker jeg ikke grimt om dem, når jeg ser på dem i spejlet. Det er lige meget at lårerne blævre. Det er ikke et problem for mig at gå rundt i korte shorts ude i offentligheden. Jeg går hellere end gerne rundt i tøj, det trækker opmærksomheden til mine ben (Black Milk FTW).
Jeg er ejer at et par ret lækre stænger. Det tog desværre bare lidt tid før jeg selv kunne se det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar