lørdag den 23. april 2016

Når man er en klodset idiot..

 Så går det altså ikke helt nemt. Min telefon tog sidste år en dukkert i toilettet, for jeg havde den i baglommen og havde glemt at den lå der. Den faldt ud da jeg trak bukserne ned. Plop, og så lå den dernede og så lidt forvirret ud. Fantastisk nok, så overlevede den bette skid. Jeg var meget imponeret. Især fordi man høre så meget om hvor lidt iPhones holder til. 
I går, ja, så skete det skisme igen. Fuldstændig på samme måde som før. Udover at jeg faktisk ikke var klar over, at jeg havde smidt den i baglommen. Jeg har simpelthen ikke registreret, at jeg lagde den derned. Så da der pludselig lød et plask bag mig, var jeg ret forvirret. Indtil jeg så min telefon nede i kummen, og det gik op for mig hvad der var sket.

Jeg fik den hurtigt op og slukket den. Den har ligget til tørre hele natten, med sådan nogle fugt-sugende poser på sig. Da jeg slukkede den så det ikke helt godt ud med skærmen, den opførte sig helt tosset.
Da jeg ville prøve og tænde den i dag, så var der intet liv i den. Så resten af weekenden er jeg uden telefon. Jeg har min gode gamle klaptelefon liggende hjemme, så kan jeg bruge den indtil jeg finder en ny. Hvis min simkort da passer til den.


Jeg er altså virkelig en klodset idiot.. 
R.I.P. telefon, du overlevede i et helt år! Uden ridser eller revner.
Jeg er faktisk lidt overrasket over, at det var drukne døden, som gjorde kål på den.  

Men jeg ser da frem til et gensyn med den her fister igen;
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar