onsdag den 11. maj 2016

Fordybelsesuge

I denne uge er der fordybelse på Højskolen. Dvs. at man har sit hovedfag hele ugen. 
Så jeg har Tegning og Maleri i 5 dage! Det er så magisk. Gid der var flere af sådan nogle uger! Derudover er vi meget få på skolen, da frilufterne er på tur. Og de er altså 50 ud af 90 elever. Så vi er mere end halveret. Men det er hyggeligt! 

Jeg har hele dagen i dag arbejdet på det ovenstående billede. Firkanterne blev malet færdige, for et par uger siden. Så i dag har det bare været aaalt det sorte. Og det tog skisme sin tid! 
Men det var så afslappende! Jeg burde virkelig komme i gang med at male og tegne mere. Det er virkelig noget af det mest afstressende for mig. 
Jeg tror måske jeg vil tilføje lidt flere små detaljer, i form af nogle små prikker. Men ellers er den sådan set færdig. Jeg er ret stolt af resultatet! 
Jeg vil dog også sige, at det ikke er i frihånd. Så vild er jeg ikke. Haha. 

Men ja, jeg synes den blev ret fed. Og det er altså dejligt at kunne lave noget, som man rent faktisk kan lide og evt. kan bruge også. 
Og det er virkelig rart at få færdiggjort noget også! Det er så trælst at have ufærdige ting liggende. Så nu er der i det mindste en mindre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar