søndag den 31. juli 2016

I det kreative hjørne

 Her de sidste par dage har jeg været i mit kreative hjørne. Det er noget jeg har haft svært ved i lang tid nu. Men det har hjulpet at jeg bl.a. har haft min malebog åben og farveblyanterne liggende fremme. 
Derudover fik jeg endelig prøvet at male et Cinnamon Cooney billede, som jeg har villet male i så lang tid nu. Det skete fordi jeg havde en aftale om at skulle male med min mor. 
Det var virkelig et fedt billede at male (det er det i kan se stå i baggrunden), og jeg har forelsket mig lidt i 'galaxy' malerier. Jeg har allerede en idé til det næste! 

Jeg har kunnet mærke i disse dage, hvor godt kreativitet er for mig. Så jeg er simpelthen nødt til at finde en måde hvor jeg kan gøre det på, når jeg kommer hjem igen. 
Det giver mig nemlig en ro, jeg ikke kan finde nogen andre steder. 
Og ja, jeg har stadig maling på fingrene..

lørdag den 30. juli 2016

Slæbt med hjem fra Middelalder Marked

 Jeg har været på middelalder marked her den anden dag. Jeg er i gang med et indlæg om det, men internettet her i sommerhuset er ikke så godt. Så jeg kan ikke uploade de billeder jeg skal bruge.
Imellem tiden kan jeg så lige vise frem hvad jeg fik med hjem fra markedet. 

Jeg fandt endelig, efter et år, kirsebær mjød! Jeg smagte det sidste år og blev forelsket. Det smager simpelthen så godt! Jagten gik ind, dog ikke særlig seriøst. Men jeg var da lidt på udkig, men hvor kigger man også lige henne?
Min svoger var dog overbevist om at de ville have noget på markedet. Og rigtig nok, vi fandt en mjød bod. Som havde masser af kirsebær mjød! Og masser af andet spændende mjød også. 
Men jeg holdt min til min kirsebær! Mine forældre købte et par af de andre.
Jeg glæder mig til at tage hul på flasken. Det er guf! 

Så fandt vi en smykke bod med et kæmpe udvalg, hvor jeg faldt for den smukkeste Ydrasil ring. Jeg er helt vild med den! Den er så smuk og fin. Og den fylder uden at være for voldsomt. Jeg elsker det!
Og så passede det så fint med at jeg faktisk fik et gavekort på en ring, da jeg fik hue på, af mine forældre. Så jeg fik endelig min studentergave. Kun 2 år efter jeg blev student. Hehe.

Og så fik jeg da også lige en guldmønt med hjem fra en opvisning i ridderturningen, som nogen kastede ud efter deres opsvisning.
Og ja, det er maling, som er på mine negle.. Jeg har været i det kreative hjørne, og jeg kan ikke få det af!


lørdag den 23. juli 2016

Mød Ægge Klækkeren 3000!

 Nogen gange går ferien lidt stille. Måske er det her et tegn på at min lige nu går lidt FOR stille, men jeg synes nu det er meget sjovt. 
Jeg har nemlig læst at man kan snyde sig lidt til at klække sine æg i Pokémon GO. Nemlig ved at lægge sin telefon på en plade på en tændt pladespiller eller sin robot støvsuger. Jeg har ingen af de ting.
Tilgengæld har vi et gammelt batteri drevet Duplo tog og nogle skinner. Jeg blev simpelthen nødt til at teste om det virkede. Så jeg har gravet Duploet frem fra gemmerne, bygget en fin lille bane og sat toget i gang (med lidt problemer. Den er MEGET gammel..).
Så lige nu tøffer toget rundt under stuebordet, med min telefon i en af vognene. 
Og tænkt sig. Det virker faktisk! Det er ikke mange meter man får af det, men det virker. 
Et lille problem er dog at toget stopper ca. hvert andet minut. Jeg er ret sikker på det er en form for børnesikring, sådan at motoren ikke bliver overophedet. Så jeg skal lidt for ofte op og tænde den igen. Hvilket gør den endnu mindre effektiv.

Men det er nu lidt sjovt!

søndag den 17. juli 2016

Mit første Pokémon GO eventyr - sådan da..

 I dag (eller... Det er vel egentlig i går, nu?) udkom Pokémon GO endelig i Danmark! 
Jeg har gået og ventet på det længe. Og ja, jeg ved godt man har kunne snyde sig til det fra starten. Men efter jeg læste en artikel i starten af ugen, om at det ville udkomme inden for få dage, istedet for til efteråret, som det først var planlagt til. Så kunne jeg jo lige så godt vente!

Og midt i frokosten viste mine storesøster en post på hendes facebook om at nu var det ude. Jeg styrtede ind efter min mobil, i sådan en fart at min mor vidst troede der var noget helt galt. 
Jeg hentede spillet og fik opsat min bruger derinde. Men måtte dog vente med at spille rigtigt, da der lige var en frokost der skulle spises færdig og ryddes op efter. Og så skulle vi også lige have sendt min mor og søster afsted mod sommerhuset. 

Da jeg så endelig kunne tage på mit første Pokémon eventyr, så var serverne selvfølgelig nede. Det har de så været resten af dagen. Indtil kl. 20, hvor jeg endelig kom ind. Jeg hoppede straks i nogle sko og drog afsted. 
For dog at måtte vende snuden hjemad igen efter knap 5 minutter. Da det blev ret tydeligt at selvom jeg var inde, så var spillet ikke oppe og køre endnu. 
Jeg var nået til et Poké Stop, som var ret tæt på mit hus, som jeg for det første ikke kunne få til at virker. Udover med en hvid skærm. 
Da jeg så prøvede at fange en Ratatta, frøs skærmen nærmest bare på den lille pokéball, som ellers fint havde fanget Ratatta'en. 
Så kunne jeg ellers gå lidt slukøret hjem igen.


Det var sådan mit første Pokémon eventyr gik! 
Jeg håber dog serverne er oppe i morgen. Så tænker jeg nemlig at jeg vil hoppe i mine kondisko og trave ud i Billundsgader!

Og så synes jeg altså den her loading screen er lidt for sjov!

lørdag den 16. juli 2016

Vi river det halve hus ned!

 Jeg tror ikke jeg har nævnt det på bloggen endnu, men der skal lave nyt køkken og badeværelser herhjemme. Der skal også lægges nyt gulv i baggang, gang, badeværelser og køkken. 
Så her går ferien med først at pakke ned, og i denne uge er vi i gang med at bryde ned.

  Fra mandag til onsdag har jeg været i gang med at hive tapet af væggene sammen med min mor. Min far og svoger har været i gang med gulvet. De har haft en stor lufttrygshammer i brug, da vi skal have fjernet cementen også. Så det har larmet rigtig meget!
Hvilket også har betyder at min søvn har været minimal i disse dage. Da jeg har lidt problemer med at sove om aftenen lige nu, og lufttrygshammeren startede mellem 8 og 9 de fleste dage i denne uge. 

Det sidste tapet kom ned, med en damper, i onsdags. Det var også der mændene blev færdige med gulvet i køkken alrummet. De har virkelig også arbejdet hårdt!
Min svoger skulle så hjem torsdag morgen. Der kom så min søsters venindes kæreste og hjalp til al gulvet var færdigt om fredagen.
I dag mangler der kun at blive fjernet klinker i baggangen. Det er min far i gang med lige nu. Så det larmer stadig en lille smule.

 Så lige nu er der næsten en halv meter ned fra min dør og til "gulvet" (som er mørkt sand). Man skal ud og ind og rundt for at komme nogen steder i huset. Og have sko af og på hele tiden.
Vi spiser pt. ude i carporten. Det har været hyggeligt, men nogle dage har det været frysende koldt!
I starten af august kommer håndværkerne heldigvis og så begynder opbygningen af huset. 


Så der bliver brugt ene del energi på at huset er vendt på hovedet, arbejde og mangel på søvn. Derfor har jeg ikke rigtig været aktiv nogen steder.
Forhåbentlig ændre det sig dog i næste uge, hvor jeg tager i sommerhus med familien!
Jeg  glæder mig! Jeg glæder mig til ro, hygge og mindre støv.

lørdag den 9. juli 2016

Den Tykke Yoga Måtte

Jeg har haft yoga som fag på højskolen hver tirsdag formiddag. Derfor blev min yoga måtte slæbt med op på skolen. Der bliver grint lidt af min måtte. Og det er fordi den er ret stor. Jeg tror den er en halv (måske endda lidt mere?) gang bredere end en normal yoga måtte. Så den giver lidt opmærksomhed, på den led. 
Men jeg har den egentlig ikke for bredden, men for tykkelsen. 
Jeg startede med at lave pilates 3-4 gange om ugen tilbage i 2.g. Der brugte jeg en helt normal yoga måtte, som jeg havde fået fra Netto. Den har været hel fin, men det gav også problemer, som var grunden til at jeg nu har en tyk. 

Forskellen på tykkelse af den almindelige og den tykke yoga måtte
Den største grund til det store monstrum, er at jeg døjer lidt med mine knæ. Det er ikke slemt, mest når jeg skal stå på dem. Det kan jeg ikke uden det gør ondt. Hvilket gjorde nogle øvelser lidt besværlige at lave. Jeg kompenserede ved at bruge et sammenfoldet tæppe under mine knæ. Det hjalp nok til, at jeg kunne lave pilates, der krævede at jeg stod på knæene. Det var en lille smule besværligt at skulle arbejde med tæppet, men det gik. 

En anden grund et min ryg. Den har jeg også lidt problemer med. Jeg følte ikke jeg fik nok støtte i min ryg, og det var egentlig bare lidt ubehageligt for den, at ligge på den tynde måtte. 
Det samme gjaldt for fronten på mine hofter. Knogler der bore sig ind i gulvet er bare ikke rart. Især ikke når det er ømt dagene efter. 

Alt det er ændret med den tykke. Jeg kan stå på knæ på den uden problemer, det er rart for min ryg og min hofte. Hvilket gør det så meget nemmere for mig at lave ting på den.
Jeg kan helt klart anbefale en tyk yoga måtte, også selvom man måske ikke har problemer med knæ, ryg eller lignende. De er virkelig rare. 

fredag den 8. juli 2016

Sommerhus tur med en ugle

Da jeg fik tilbuddet om at komme ud i sommerhuset og spise aftensmad med familien, var jeg klar med det samme! Jeg ompakkede min taske fra København turen, så den var klar til et par dage ved vesterhavet. 
Det passede nemlig med at min mor og søstre kom hjem igen i dag, og jeg kunne derfor stadig nå det jeg skal i weekenden, og få lidt sommerhus dage. Plus så skal min far kun tænke på sig selv derhjemme. Han har ikke ferie endnu, så derfor er han ikke herude med os andre. 

Herude har den bare stået på ren afslapning. Vi har spillet Skip-Bo, set film, spist god mad og sovet længe. Der er blevet spillet Sims, snakket, set fodbold og koblet af. 
Jeg kan mærke jeg har trængt til det her. Lidt stille og rolig kvalitets tid med min familie. Jeg har fået en ro, som jeg ikke har haft længe.

Men det jeg egentlig laver det her indlæg for, er at dele den her lille oplevelse. Det startede med at min mor sendte et lille video klip, sent søndag aften. Med en lyd optagelse af en fugl, som vi ikke vidste hvad var. Min svoger er uddannet naturvejleder, så min mor sendte videoen videre til ham også.
Han kunne så fortælle os at det er en skovhornugle. Den er blevet hørt flere aftener herude denne uge. 
Og jeg har hørt den begge aftener jeg har været herude. Jeg synes det er lidt hyggeligt at der lige nu bor en ugle så tæt på, at vi kan høre den om aftenen. 

Jeg har et lille lydklip filmet, som jeg lige vil dele med bloggen også.

onsdag den 6. juli 2016

You make me feel like I'm alive again | Coldplay Copenhagen

Og ja for dælan! Det er hvad den Coldplay koncert har fået mig til at føle!
Det har virkelig været en af de bedste og fedeste aftener i mit liv!
Jeg har slet ikke ord for at beskrive den oplevelse det var, at stå derinde i Parken og se, høre og føle det hele.
Jeg har haft en fest! Jeg har klappet, hoppet, danset, sunget og skrålet med, skreget og hujet.
Inden for det sidste års tid er at tage til Coldplay nok den bedste beslutning jeg har taget.

Det har dog ikke været helt smertefrit. For det første har det stået ned i stænger, så vi blev lidt våde i vores færd fra vores Hostel og ud efter mad og derefter mod Parken.
Det var meningen at der intet tag skulle være over Parken, men de havde de heldigvis besluttet omkring kl. 17, at for at publikum ikke druknede, måtte der hellere kommer tag over.
Jeg har derudover været så smart at tage mine converse på, så derfor er jeg den heldige vinder af to vabler. Hvor den ene sidder under min fod og er lidt mærkelig. Yaay!
Derudover har jeg formået at få en halvsmadret knæhase. Men jeg humper bare lidt et par dage, så er det værste nok ovre.

OG DET HAR VÆRET DET HELE VÆRD!
Årh jeg ville ønske at jeg skulle derind igen iaften. Jeg kunne så godt tage det hele en gang til!
Jeg skal helt bestemt afsted igen næste gang de kommer til Danmark. Er du vimmer!