onsdag den 6. juli 2016

You make me feel like I'm alive again | Coldplay Copenhagen

Og ja for dælan! Det er hvad den Coldplay koncert har fået mig til at føle!
Det har virkelig været en af de bedste og fedeste aftener i mit liv!
Jeg har slet ikke ord for at beskrive den oplevelse det var, at stå derinde i Parken og se, høre og føle det hele.
Jeg har haft en fest! Jeg har klappet, hoppet, danset, sunget og skrålet med, skreget og hujet.
Inden for det sidste års tid er at tage til Coldplay nok den bedste beslutning jeg har taget.

Det har dog ikke været helt smertefrit. For det første har det stået ned i stænger, så vi blev lidt våde i vores færd fra vores Hostel og ud efter mad og derefter mod Parken.
Det var meningen at der intet tag skulle være over Parken, men de havde de heldigvis besluttet omkring kl. 17, at for at publikum ikke druknede, måtte der hellere kommer tag over.
Jeg har derudover været så smart at tage mine converse på, så derfor er jeg den heldige vinder af to vabler. Hvor den ene sidder under min fod og er lidt mærkelig. Yaay!
Derudover har jeg formået at få en halvsmadret knæhase. Men jeg humper bare lidt et par dage, så er det værste nok ovre.

OG DET HAR VÆRET DET HELE VÆRD!
Årh jeg ville ønske at jeg skulle derind igen iaften. Jeg kunne så godt tage det hele en gang til!
Jeg skal helt bestemt afsted igen næste gang de kommer til Danmark. Er du vimmer!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar