tirsdag den 11. oktober 2016

Så er køkkenet skisme i brug!

Så for dælan! I går lavede vi for første gang mad i det nye køkken! Det er ikke første måltid spist deroppe dog. Men stadig, det var så fedt.
Jeg tror aldrig jeg har været så glad for, at høre min mor sige "Jeg har købt ind til pasta og kødsovs!". Er du vimmer! 
Det var også helt rart bare at kunne sætte tingene i opvaskemaskinen. Ingen opvaskemaskine har ikke været slemt, men min dovenskab havde det meget godt med bare at kunne smække tingene i maskinen og trykke start. 

Køkkenet er dog ikke færdigt endnu, bare så færdigt at det kan tages i brug. Det er små ting, som f.eks. emhættens udsugning der skal sættes til. Toiletterne er også stortset færdige, så vidt jeg ved. Der mangler stadig håndklæde kroge, bruseforhæng og alt sådan noget. Men i det store hele er de, som sådan også klar til brug. Og så mangler der selvfølgelig også lige dørene... Jeg har i hvert fald ikke synderligt lyst til altid at skulle tisse for åben dør.
Mureren går i dag og lægger de sidste klinker - dem i baggangen. Om han bliver helt færdigt i dag ved jeg ikke, men man kan jo altid håbe. For så er vi jo stortset snart færdige!
Vi satser på at bruge ferien på at rykke ind. Det bliver så godt!


Derudover er bloggen lidt stille disse dage. Jeg er lidt flad og har ikke så mange ord at dele. Forhåbentlig rykker det rundt snart. 
Og så har jeg forhåbentlig noget lidt mere spændende at skrive om, end håndværkere og byggeriet, når det her er færdigt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar