Jeg har haft en af de weekender, hvor jeg ikke har lavet noget som helst. Efter aftensmad fredag tog jeg ud til min bedste veninde, og blev der til lørdag. Vi så alt for meget Netflix.. Vi er ret gode til det der med at lave ingenting sammen. Vi hyggede os! Hun introducerede mig til serien New Girl, som jeg har begravet mit hoved i, siden jeg kom hjem igen. Den er bare så god!
Der var rester af is fra min mors fødselsdag, og det har jeg spist lidt for meget af. Den blev dog spicet lidt op med bitte små oroes - som var super nuttede og det smagte sååå godt med is.
Og som om weekenden ikke allerede var god nok i forvejen, så er EMPs vinter magasin kommet. Yes! Jeg har aldrig før fundet et tøj-blad, som det her. Det er et tøj-blad efter min smag - og stil. Og som altid læste jeg den bagfra (fordi så får man pigetøjet først). Og jeg fandt en del goodies, som jeg ikke er stødt på, på deres hjemmeside.
Det har været tiltrængt med sådan en weekend. Sådan en af de der lade-op-weekender. Jeg føler virkelig jeg er klar til den kommende uge. Jeg er klar til at gribe den an og give den gas!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar