lørdag den 9. januar 2016

Pakker til et nyt kapitel

En del af i dag er gået med at arbejde på den bunke tasker, på ovenstående billede. Der mangler stadig nogen. Arbejd', arbejd', arbejd'! 
I morgen tager jeg afsted på højskole. Jeg er virkelig spændt! Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal forvente, hvilket bare gør det endnu mere spændende. Jeg håber det bliver super fedt og lærerigt! 
Men at pakke til det er godt nok ikke sådan lige til. Jeg føler lidt, at jeg pakker alt for meget. Men samtidig skal jeg jo have meget med. Højskolen skal jo fungere, som et midlertidigt hjem de næste 5 måneder. Så jeg skal jo have mine ting deroppe. Det ser bare så voldsomt ud. Og jeg er stadig ikke helt færdig. Mangler nok at pakke 1/4 endnu. Puh.. 
Det er også lidt sjovt at pakke til det her. Fordi jeg jo ikke bare skal pakke alt ned, men alligevel føler jeg næsten jeg pakker hele mit værelse. Der er dog stadig en del, som bliver til bare. Men det er lidt sjovt at huske alt det jeg skal bruge deroppe. Der er en del ting, som jeg ikke har tænkt over, at skulle have med før i dag.

I morgen er starten på et nyt, spændende kapitel i mit liv. Jeg glæder mig til at se hvad det gemmer på!

fredag den 8. januar 2016

Sne og en voksende TBR stak

I går kom jeg fra sne fyldte Randers og hjem til Billund, hvor der knap nok kom sne fra himlen. Derfor var det en fryd at rulle op for mit gardin, da jeg stod op i dag, og se at hele jorden er dækket med sne. Jeg har et love/hate forhold til sne. Jeg hader når det hele bare bliver vådt og er mega glat. Men det er så flot at se på og jeg finder den ro sne skaber meget beroligende. Det samme gælder for når sneen daler ned. Og så er der selvfølgelig al den sjov, man kan have i sneen. 
Så jeg frygter lidt for at skulle ud og glide rundt, men samtidig er jeg glad for at det sner.

 Jeg har i 2015 formået at få samlet en del bøger til mig, især i forhold til hvad jeg har førhen. Jeg er gået fra knap nok at kunne fylde mine to hylder ud, til at jeg måtte finde plads i en mere eller mindre fyldt rumdeler. Udover en stak ulæst manga, har jeg en stak på 6 bøger, som ikke er blevet læst endnu. 
Jeg har ikke fået læst særlig meget det sidste år. Især i efteråret gik det helt ned ad bakke. Der blev stort set ikke rørt en bog. Så min stak med bøger, jeg gerne ville læse voksede sig bare større, når jeg fandt flere bøger, som lød spændende. 
Jeg er ikke helt sikker på hvorfor, jeg ikke får læst. Fordi de bøger jeg har stående lyder spændende, og jeg har lyst til at læse dem. Jeg får det bare ikke gjort. Jeg må virkelig få taget mig sammen her i 2016, og få læst mere! Jeg tror jeg får stres, hvis min bunke bliver meget større, uden der ryger noget af dem også. 

Derudover har det nye år startet rigtig godt for mit vedkommende. På søndag skal jeg ned på min nye højskole. Puh, det bliver spændende! 
 Hvordan går jeres 2016 indtil videre?

torsdag den 7. januar 2016

Victoria's Secret: Jordbær og Champagne

 Jeg sad og rullede lidt rundt inde på BilligVoks, da jeg så at de havde fået Victoria's Secret. Det er jo et ret kendt mærke, og jeg har hørt lidt om deres body sprays i nogle vidoer på youtube. Så jeg blev lidt nysgerrig, og tog et kig på hvad de havde.
Det endte med at jeg bestilte en body lotion hjem, i duften Strawberry Champagne. Den er virkelig god og dufter bare så godt! Så det endte faktisk med, at jeg blev lidt mopset over at jeg kun duftede sådan den dag, jeg havde smurt mig ind. Så derfor røg deres Body Mist i samme duft hjem, nogle måneder senere.
Duften er en god blanding af sød og frisk, som passer virkelig godt til mig. Den bliver ikke for tung med det søde. Den er virkelig let. Og det er muligt at sprøjte mere end bare et pust på, uden at blive kvalt. Så den er også meget nem at dosere.

Jeg kunne helt klar godt finde på at købe flere af Victorias Secrets body mists. Der er flere dufte, som jeg er lidt nysgerrig på. Især når den første har været sådan en succes!

onsdag den 6. januar 2016

Store, Løse Trøjer

1 - 2 - 3 - 4 - 5

Det er virkelig koldt uden for lige nu. Det giver virkelig mig lyst til at pakke mig ind i en masse lag. Jeg er fornylig blevet vildt med store, løse trøjer. Om det er poncho moden der har sat sig i mig, skal jeg ikke kunne sige. Men efter en tur på H&M's hjemmeside, faldt jeg hurtigt over 3 af de overstående trøjer. Jeg er vild med dem! Især fordi de ikke rigtig ligner noget andet, som jeg har i skabet. Om de så sidder godt på mig, er et helt andet spørgsmål. Jeg kunne i hvert fald godt finde på, at gå på at købe dem hjem til min garderobe.

mandag den 4. januar 2016

Voksen Malebøger

 En af mine seneste glæder er voksen malebøger. Jeg købte en i efteråret, og til jul fik jeg en af mine forældre. Jeg har været helt tabt i Enchanted Forest, som er mit første møde med de såkaldte voksen malebøger. De er gode til når man skal slå hovedet fra og bare sidde og nulre lidt.
Jeg hørte om Enchancted Forest fra en veninde, som havde den. Jeg blev helt vild med den, og måtte ned og have min egen. Jeg købte den i Panduro Hobby. Og så har jeg ellers farvet løs. Siderne tager dog en del tid, da der bl.a. er en del små felter. Men udover lidt fokus og præcision kræver de ikke ret meget. Den er meget terapeutisk for mig, så det er nok også en grund til jeg er så vild med dem. Enchanted Forest er også lidt sød, fordi man kan finde små hemmeligheder i siderne, og til sidst er der en side, hvor man kan tegne nogen af dem ind. Og dermed "åbne" slotsdøren.
Jeg har endnu ikke malet en side i Game of Thrones malebogen, men jeg har luret lidt i den. Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig.

lørdag den 2. januar 2016

Velkommen til det nye år

 Året 2015 er gået og vi har taget hul på 2016. Internettet er fyldt med nytårsforsætter. Ting folk vil ændre i det nye år. Jeg selv har ikke rigtig nogen deciderede forsæt. Jeg har nogle ting jeg gerne vil ændre, nogle ting jeg gerne vil gøre mere/mindre af. Men jeg har ikke sat nogen forsæt. De virker ikke for mig. Jeg er en af dem, vis forsæt aldrig holder.
Men jeg kan stadig godt lide tanken om et helt nyt frisk år forude. Et år som man kan planlægge en smule, men som stadig gemmer på mange nye oplevelser.
Jeg kan godt lide at den måde man lægger det gamle år bag sig. Det er lige meget om det var godt eller skidt, det er et overstået kapitel. Den der følelse af at starte lidt forfra. Der er et frisk år forude. Det er fuldt af nye muligheder og oplevelser. Nye erfaringer som skal gøres. Nogle er kendte, men de fleste er ukendte.
 
2015 var på sin vis et hårdt år. Det var været et år, som har krævet meget af mig. Jeg har skulle bruge meget energi og overskud. Det hele væltede i slutningen af september, og alligevel sluttede det lysere af. Jeg er klar til at gå ind i det nye år, som jeg håber bliver bedre. Det tegner i hvert fald til at blive et spændende år, med nogle fede oplevelser.
Jeg ved at det nye år kommer til at byde på højskole, Coldplay koncert og Klokkeren fra Notre Dame musical. Jeg håber der kommer til at være et form for studie, om det så er en decideret uddannelse eller om jeg bare læser nogle fag op. Jeg håber på en udflytning, en ny by at bo i, en tattovering eller to og masser af andre oplevelser. 

Jeg føler mig klar. 
Velkommen til 2016!

fredag den 25. december 2015

Jul, jul, jul


Halli-halløj og glædelig jul derude. Bloggen er stille for tiden. Der er et par grunde, som jeg ikke vil hælde ud her. MEN jeg vil prøve om ikke jeg kan få skudt til gang i sagerne. Måske få brugt juledagene på at få lavet et par indlæg. 

Her er julen gået, som den egentlig altid gør. Bortset fra at min storesøster i år er hos sin kæreste og hans familie. Jeg har haft en super hyggelig dag og aften med min familie og min fasters to hunde. I år har jeg dog haft rimelig svært ved at komme i ordenlig julestemning. Men det gik ikke ud over min juleaften. Jeg sugede alt til mig, fordi jeg ved at den dag altid går så hurtigt. Dengang jeg var barn gik den så forfærdelig langsomt. Men nu, er den jo væk før man får set sig om. 
Så jeg prøver virkelig bare at sidde og være i det, der lige sker og nyde det. 
Og jeg har virkelig nydt det. Jeg har både fået set Disneys Jule Show, gættet helt ved siden på hvad der mon var dette års overraskelse, spist mig tyk og mæt i gås, god sovs, kartofler, klementiner og diverse jule godter, danset rundt i huset mens vi sang 'Nu' Det Jul Igen', spændt kigget på at folk pakkede deres gaver op, spændt pakket mine egne op, givet og modtaget kram og kys og hygget så meget at det halve kunne være nok. Jeg elsker julen.
Og jeg elsker at vi giver os så god tid til det hele herhjemme. Her er der ingen der skynder sig, men den yngste har også været min lillesøster, siden hun kom til (før var det mig), og hun er 15 nu. Så der er ingen børn, som har travlt. Selvom der selvfølgelig er noget særligt over barneglæden her i julen. 

Det er vel lidt obligatorisk at vise og fortælle hvad man har fået? Det er i hvert fald et ofte stillet spørgsmål her i dagene efter jul. Hvad har du så fået i julegave? 

I min gavestak befandt sig i år følgende: 
- En pæn, sort weekend taske
- Billet til Klokkeren fra Notre Dame musicalen
- en sports BH fra Nike
- Lille oliven body butter fra The Body Shop
- Baby Groot Funko Pop
- Eragon i Collectors edition udgaven
- Hogwarts Library boxset (som inkludere The Tales pf Beedle the Bard, Fantastic Beasts and Where to Find Them og Qudditch Through the Ages)
- en Game of Thrones malebog
- et par små tykke hoop øreringe
- en neglelak
- en fin stjernetegns sten
- et lille rundt spejl på fod med LED lys 

Dejlige gaver! Jeg er virkelig glad for dem alle sammen. 
Min familie blev også rigtig glad for deres gaver. Så det er jo endnu bedre. Der er intet, som at give nogen en gave, som de bliver glade for.  

Håber i alle derude også har haft en dejlig aften med dem i holder af.
En rigtig glædelig jul til jer alle!