lørdag den 9. januar 2016

Pakker til et nyt kapitel

En del af i dag er gået med at arbejde på den bunke tasker, på ovenstående billede. Der mangler stadig nogen. Arbejd', arbejd', arbejd'! 
I morgen tager jeg afsted på højskole. Jeg er virkelig spændt! Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal forvente, hvilket bare gør det endnu mere spændende. Jeg håber det bliver super fedt og lærerigt! 
Men at pakke til det er godt nok ikke sådan lige til. Jeg føler lidt, at jeg pakker alt for meget. Men samtidig skal jeg jo have meget med. Højskolen skal jo fungere, som et midlertidigt hjem de næste 5 måneder. Så jeg skal jo have mine ting deroppe. Det ser bare så voldsomt ud. Og jeg er stadig ikke helt færdig. Mangler nok at pakke 1/4 endnu. Puh.. 
Det er også lidt sjovt at pakke til det her. Fordi jeg jo ikke bare skal pakke alt ned, men alligevel føler jeg næsten jeg pakker hele mit værelse. Der er dog stadig en del, som bliver til bare. Men det er lidt sjovt at huske alt det jeg skal bruge deroppe. Der er en del ting, som jeg ikke har tænkt over, at skulle have med før i dag.

I morgen er starten på et nyt, spændende kapitel i mit liv. Jeg glæder mig til at se hvad det gemmer på!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar