søndag den 27. marts 2016

Sommer Tid

 Så nåede vi dertil, hvor vi skifter fra vintertid til sommertid. Fra nu begynder man for alvor at kunne se lyset komme tilbage. Det er endnu et tegn på at foråret er her og sommeren er på vej. Dog ser vejret ikke ret forårs-agtigt ud, når man kigger ud af vinduet. Solen titter dog lidt frem. 
Vi har mistet en time, som vi får tilbage senere på året. Var helt overrasket da jeg stod op i morges, og jeg troede, at jeg havde sovet en time længere, end jeg har gjort resten af ferien. I virkeligheden har jeg sovet lige så længe som alle andre dage.
Lige nu sidder jeg godt placeret i en sofa, og synker lige så langsomt længere og længere ned. Jeg nyder virkelig at have påske ferie, som jeg tilbringer i mine forældre sommerhus. Der er dømt afslapning, og jeg har virkelig heller ikke lavet noget som helst. Sofaen har været min ven de sidste par dage. Og det er dejligt! Det er rart med ingen planer. 
Jeg er virkelig glad for at jeg bare tog med herud, og ikke havde gang i en hel masse.
Begge mine søstre er også herude, så vi har fået masser af søster-kvalitets tid alle 3. Vi har blandt andet sørget for at alle stridigheder blev udkæmpet i Worms Revolution. 

I morgen tager vi alle hjem. Jeg tager med hele vejen hjem, og overnatter, før jeg tager tilbage til højskolen om tirsdagen. Så er jeg der kun i knap 3 dage, før jeg kommer hjem igen. Fordi jeg skal gøre klar til mandag d. 4. hvor hele højskolen drager mod Berlin. Jeg glæder mig! 

Der er også en meget særlig ting på vej med posten til mig, som kommer i næste uge. Jeg glæder mig helt absurd meget til at den pakke ankommer! Den skal med til Berlin og afprøves. Og den skal nok tage del i et lille projekt, som er lidt hemmeligt. Uuh!
Det bliver spændende.

2 kommentarer:

  1. God tur til Berlin, skøn by - selv smutter vi på bloggen til Flensburg på mandag, og jeg glæææder mig :D

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak!
      Og det lyder også bare skønt :) I må selv have en rigtig god tur også :D

      Slet