tirsdag den 28. oktober 2014

Jeg vil lære at gå i spagat!


Blogilates har fornylig postet en video, hvor hun viser nogle udstræknings øvelser, så man kan lære at gå i spagat. Jeg så den og tænkte at det da kunne været ret fedt at kunne det. Jeg arbejder i det hele taget med min smidighed, men det ville være lidt sjovt med et projekt som dette. Især fordi nogle af de stræk jeg laver i forvejen, også er en del af denne rutine. Om ikke andet så får jeg da trænet min ben-fleksibilitet lidt. Så jeg printede hendes printable til øvelserne.
I går var første dag og, som man kan se på billedet her, så har jeg laaaang vej igen. Jeg har da helt bestemt noget at arbejde på, så det skal nok blive spændende.

mandag den 27. oktober 2014

Selvforkælelses mandag med mini spa

I dag gav jeg mig selv en omgang selvforkælelse, og lavede et lille mini spa på badeværelset. Jeg startede ud med at vaske mit hår med shampoo, og puttede derefter balsam i og pakkede det ind i meget fin lyserød badehætte (jeg så 'meget' smuk ud. Haha).
Så fyldte jeg badekaret og lavede skumbad, tændte stearinlys og satte en episode af New Girl på iPad'en. Og så lå jeg ellers der og skvulpede i 20 minutter. Desværre er jeg blevet lidt for lang til vores badekar, så det blev lidt koldt. Så efter én episode tømte jeg badekaret og skyllede resterne af skummen af. Og så kom jeg til noget af det bedste. Nemlig en omgang med min Olive Body Scrub og Olive Body Butter fra The Body Shop. Det er simpelthen så lækkert. Jeg skal helt klar have købt de store dåser, når jeg en gang lige har penge til det. Jeg sluttede mit mini spa af med at skylle balsammen ud.
Jeg brugte ca. en time på badeværelset i alt. Det tror jeg aldrig jeg har gjort før. Hehe.. 
Men jeg føler mig afslappet og godt til pas. Burde gøre sådan noget lidt oftere. Mandagen har ihvertfald været til at overleve!

søndag den 26. oktober 2014

Tiltrængt afslappende weekend

Jeg har haft en af de weekender, hvor jeg ikke har lavet noget som helst. Efter aftensmad fredag tog jeg ud til min bedste veninde, og blev der til lørdag. Vi så alt for meget Netflix.. Vi er ret gode til det der med at lave ingenting sammen. Vi hyggede os! Hun introducerede mig til serien New Girl, som jeg har begravet mit hoved i, siden jeg kom hjem igen. Den er bare så god!
Der var rester af is fra min mors fødselsdag, og det har jeg spist lidt for meget af. Den blev dog spicet lidt op med bitte små oroes - som var super nuttede og det smagte sååå godt med is. 
Og som om weekenden ikke allerede var god nok i forvejen, så er EMPs vinter magasin kommet. Yes! Jeg har aldrig før fundet et tøj-blad, som det her. Det er et tøj-blad efter min smag - og stil. Og som altid læste jeg den bagfra (fordi så får man pigetøjet først). Og jeg fandt en del goodies, som jeg ikke er stødt på, på deres hjemmeside.

Det har været tiltrængt med sådan en weekend. Sådan en af de der lade-op-weekender. Jeg føler virkelig jeg er klar til den kommende uge. Jeg er klar til at gribe den an og give den gas!

fredag den 24. oktober 2014

Hurtig og nem morgenmad

Jeg har rigtig meget tid om morgenen her i mit sabbatår - sådan har det i hvert fald været indtil videre. Det gør også at jeg har masser af tid til at forberede og nyde min morgenmad. Kan tydeligt huske hvordan man lige hurtigt skulle have bikset noget morgenmad sammen, da jeg gik på gymnasiet (og hvor lidt tid jeg havde til at spise det). Der var heller ikke meget tid og overskud til at eksperimentere og prøve nye ting af, så det blev ofte til en rugbrød eller Crunch fra ISIS med lidt yoghurt.
Men de lange morgener har ført til at der er meget mere tid til at lave noget lidt mere spændende. Jeg har taget min gode gamle crunch morgenmads portion og tryllet lidt. Og nøj, det var godt! Der var masser af smag, lidt knas, lidt sødt og det mættede. 
Ingredienser: 
Yoghurt (jeg foretrækker Cheasy's vanilje, men andre kan sagtens bruges)
ISIS Crunch
½-1 banan
Lille håndfuld mandler

Hæld lidt yoghurt i en dyb tallerken (du bestemmer selv hvor meget).
Hæld Crunch over så yoghurten er dækket (og så tykt et lag som du lige føler for).
Skær bananen i skiver og læg dem over crunchen.
Hak mandlerne og drys dem over. 

God appetit!

onsdag den 22. oktober 2014

Husk;

Det handler ikke om at være den bedste.
Det handler om at være bedre end du var i går.

mandag den 20. oktober 2014

Det er efterår!

Jaah, efterår! Jeg elsker efterår. Der er bare noget over det hele. Træerne der skifter farver. Det bliver koldere udenfor og mørkere. Man trækker sig mere og mere indenfor.
Især når vi kommer forbi September er jeg rigtig glad. September en træls måned, fordi det er ikke sommer mere, men det er heller ikke helt efterår. Det er bare den der overgangs måned, og jeg er ikke en stor fan af den. Men Oktober! Den kan jeg godt li'! Det er også derfor jeg lavede et indlæg med 10 ting jeg elsker ved Oktober, efter jeg fandt det billede der er i indlægget.
Men jeg er generelt en fan af efterår, bortset fra de store mængder vand, der har det med at falde ned fra himlen hele tiden. Så derfor synes jeg der skulle dedikeres et indlæg til efteråret og ikke bare en enkelt måned. Og det har jeg gjort med en lille række spørgsmål jeg har samlet fra forskellige efterårs tags.

Yndlings ting ved efterår?
 Der er to ting her:
1. jeg er ret tosset med at pakke mig ind i overtøj. Jeg elsker at have min vinterjakke, hue, halstørklæde og luffer på.
2. at sidde indenfor med tændte stearin lys i en tyk trøje, med en kop te, imens det blæser og regner udenfor og bare hygge mig med hvad end jeg lige vælger at bruge min tid på.

Varme drikke - yay or nay?
Så meget YAY! Elsker varme drikke. Elsker te og varm kakao. Især te - den er nærmest blevet min bedste ven. Der går jo nærmest ikke en dag hvor der ikke ryger mindst én kop ned.

Yndlings minde?
 Når der laves græskarmand sammen med min far! Jeg har mere eller mindre det faste job som tegner, og bestemmer hvordan årets græskarmand skal se ud, og så skære min far den ud.
Desværre havde vi ingen græskarmand i år..

Mest brugte varme trøje?

Det må nok være en blanding af disse to. Striktrøjen er nyest og købt med det formål at jeg kunne have min BlackMilk leggins på til den, men den er da også brugt med andre benklæde kombinationer. Men den er blevet brugt meget her efter det begyndte at blive koldere - især i efterårsferien har den været dejlig at have med.
Hættetrøjen er også en jeg bruger meget, især hvis jeg lige fryser og skal have en trøje. Det er næsten altid den jeg finder frem. Den er også blevet brugt rigtig meget sammen med min regnjakke, på de dage hvor det har været småkoldt og evt. lidt blæsende. Jeg elsker især det at hvis man lyner den helt op er der et indbygget halstørklæde i. Og har man den ikke lynet helt op, er hætten dejlig stor.

Yndlings accessorie? 
Mit 2 meter lange, sorte halstørklæde.

En ting du glæder dig til i efteråret?
Synes af hvordan verden udenfor forandre sig. Der er noget.. Magisk, er nok det ord jeg vil bruge, over det. Den måde alting skifter farve og gør klar til at gå i hi.

lørdag den 18. oktober 2014

The Walking Dead

 Jeg er for nylig startet på en ny serie - The Walking Dead. Den har været i gang længe nu, så de fleste har nok set den og hvis ikke, så hørt om den i det mindste. Det begyndte med at en jeg følger på Twitter begyndte at se den, og tweetede om serien mens hun så det (uden at spoile noget som helst!), og det gjorde mig nysgerrig på den. Jeg fandt serien på Netflix i sidste uge, som havde season 1 og 2.
Imellemtiden har de så også fået season 3!

Serien starter med at vi møder Rick, som ender i en koma. Da han flere måneder efter kommer ud af sin koma, vågner han til en verden der har tabt kampen til 'the walkers' og mennesker findes der kun få af. Han drager af sted for at finde sin kone og sin søn, som han er sikker på stadig er i live, et sted derude.
Jeg er helt vild med den! Jeg synes den er så spændende og sidder med bankende hjerte afsnit efter afsnit. Den er rigtig god til det der med cliffhangers, så jeg kommer nemt til at gå i det såkaldte "binge watch mode" og ser en hel masse episoder uden pause. Den har en mega fed stemning også. Man kan virkelig mærke hvordan hele verden er efterladt og ødelagt. Der er rester efter slåskampe alle steder. Lange køer af efterladte biler på de store veje.

En af de ting jeg elsker aller mest ved serien, som man også kan se på det nedestående billede (som er mega fedt), er at de har gang i den vildeste special effects makeup! Jeg synes det ser ti gange federe ud end når de laver sådan nogle effekter med computeren.
Historien er virkelig spændende og medrivende og det visuelle er fantastisk! Så hvis der er nogen af jer derude, som ikke har set den endnu, synes jeg bestemt i skal tage et kig på den!

torsdag den 16. oktober 2014

Min EMP ønskeliste

Mine tidligere 'vindues shopping' indlæg har haft en bestemt form for tøj som tema. Den her er lidt mere en rodebunke af forskellige ting. De er alle sammen (plus en del mere) del af min ønskeliste på EMP. Jeg elsker EMP, shopper der en del. En af mine yndlings ting ved siden er ønskelisten. Fordi det er så nemt lige at gemme et stykke tøj og finde det igen. Man skal ikke til at rode med en masse links eller kigge hele siden igennem for at finde det igen.
Min ønskeliste er fyldt med mange forskellige ting. Der er ting jeg har tilføjet i sidste uge og ting jeg har tilføjet flere år tilbage. Så det er bestemt ikke en liste jeg tømmer ud i fra en ende. Det samme gælder for disse ting på billedet - de er alle tilføjet over længere tid.

Men hvis jeg havde nogle penge lige nu, så var det helt sikkert nogle af tingene her, som ville blive bestilt hjem!

fredag den 10. oktober 2014

Guf til håret: Macadamia Healing Oil Treatment

Den her sag købte jeg i slutningen af September, og den fik allerede lov til at skinne i mit September Update indlæg - fordi jeg blev så glad for den virkelig hurtigt. Men nu synes jeg at jeg har haft den i brug i lang nok tid, til at kunne lave et indlæg om den.

 Jeg har førhen brugt Moroccanoil, men jeg da jeg stødte på Macadamia på billigvoks.dk på tilbud tænkte jeg "Hvorfor ikke?". Fordi selvom den koster mere end den store flaske Moroccan, så er der altså mere i den store flaske fra Macadamia. Så hvis den virkede lige så godt, ville det jo bare være skønt!

Jeg tester stadig lidt hvordan den virker bedst i mit hår - men den har hele tiden efterladt det dejlig blødt. Så den virker rigtig godt! Den giver også lidt mere volumen i mit hår - uden at det bliver kæmpe stort. Hvilket er en kæmpe fordel, fordi mit hår godt kan blive lidt fladt og tungt, når det er så langt, som det er. Derudover synes jeg også den dufter bedre end Moroccan. Og flasken er også meget fin, 

Så der er flere fordele ved den. Jeg er ihvertfald glad og tilfreds med den, og nyder at jeg har mulighed for at give mit mere effektiv pleje end bare balsam.

Den kan, som sagt, findes på billigvoks, lige her.

tirsdag den 7. oktober 2014

Jeg elsker Okboter! - kogt ned til 10 ting

  1. Det er halloweeeen måned!
  2. Efterårsvind og blæst
  3. Tykke trøjer
  4. Mørke aftener med tændte stearin lys
  5. Farverne på træerne 
  6. Drikke varme drikke, mens det er koldt og regnfuldt udenfor
  7. Striksokker 
  8. Suppe og kop-nudler 
  9. Det er snart jul
  10. At pakke sig ind i sin tykke jakke, halstørklæde og luffer

søndag den 5. oktober 2014

Søndags chill..

 Min morgen og eftermiddag har været fyldt med ting jeg skulle. Så det er rart at læne sig tilbage nu. Jeg har tændt stearinlys (og har derudover kun min skrivebordslampe tændt), drikker en kop grøn the og ser Wonderland Wardrobes gamle videoer på Youtube. Kobler bare helt af. Jeg skal egentlig kun planlægge ugens træning, men ellers skal jeg ikke nå noget. 
Det er en ting jeg holder af at gøre om søndagen, for lige at gøre klar og lade op til mandag og den nye uge.

torsdag den 2. oktober 2014

Vinterjakke tid!

Oktober er over os og det betyder at det bliver mørkere og koldere. Jeg er ret vild med når vi når hertil, fordi jeg elsker at tænde stearinlys, specielt når det er mørkt udenfor, og at pakke mig ind i tykke jakker og halstørklæder. Og selvom jeg har en god vinterjakke liggende på loftet (som jeg glæder mig til en gense), så kan jeg ikke lade være med at kigge på nye. Især fordi der kommer nogen hvert år, som ikke var der sidste år. 
Så jeg har kigget lidt på gode gamle EMP (jeg shopper alt for meget derinde), og lavet en lille samling af mine favoritter. Hvis jeg havde råd, havde jeg helt klart købt en (eller to) af dem.
De kan alle findes her.

onsdag den 1. oktober 2014

September Update

Så kom enden på September. Den første efterårs måned er overstået og de mørker morgener og aftener kommer tættere og tættere på. September har været overraskende varm - det føltes lidt som om den og August har byttet rundt. Men her i slutningen af måneden har man kunne begyndte at mærke efteråret. September er måneden hvor jeg for alvor greb fat i mine spisevaner igen og begyndte at dyrke mere motion igen. Jeg har haft en meget død periode på det punkt, men det er slut nu. Jeg har også fået et lille 'mini job' som rengøringskone for mine forældre og så en af min mors kollegaer- bare for at tjene lidt penge. Der egentlig ikke sket så meget i September..

Hvad er noget jeg har gjort, som jeg er stolt over? 
Jeg fik lokket min lillesøster til at prøve Pump It Up, hvilket hun var helt vild med, så det er blevet til noget vi laver ugentligt. 

Hvad har jeg lært?  
En HEL masse om rengøring..

Hvilke bøger har jeg læst? 
September blev måneden hvor jeg endelig fik læst A Storm of Swords 2 færdig. Fantastisk bog! Men får virkelig meget mere information, end i TV-serien. Og også få de ting med, som enten er lavet om eller ikke er med i tv-serien. Og med den færdiggjort betød det at jeg kunne hive den næste i rækken ned fra hylden, nemlig; A Feast for Crows. Jeg glæder mig til at se hvilke karakterer man får lov til at følge i denne bog.
Men denne måned sneg der sig også en lille bog ind, som jeg købte i August. Det er The perks of being a wallflower af Stephen Chbosky. I bogen føler man teenageren Charlie i ca. et år. Den er skrevet som en samling breve, skrevet af Charlie til læseren. Den fangede mig utrolig hurtigt og Charlie var simpelthen sådan en fantastisk karakter - bogen var en fryd at læse! (det var også meget rart med en lille pause fra den tunge A Song of Ice and Fire skrivestil, med en bog som var lidt mere simpel og letlæselig).

Hvilke spil har jeg spillet mest? 
 Jeg fik et mindre Minecraft-bygge-flip denne måned. Det var efter en af mine veninder snakkede om at hun var igang med at bygge en farm i Minecraft, og det satte gang i min bygge lyst. Så jeg startede en ny creative-server og fandt en ø, som jeg slog mig ned på og gik ellers igang. Jeg udforskede nogle nye måder at bygge på (med inspiration fra internettet), så det ikke bare lignede det jeg altid bygger. Jeg er ikke helt færdig med min lille ø endnu, men ved på skrivende stund ikke hvad jeg skal tilføje.
Jeg har også fået spillet en del Skyrim denne måned. Det har budt på en hel del eventyr, gennemførelse af nye quests, masser af rage quitting og mange øjeblikkes nydelse over hvor smukt et spil det er. Det er et af de der spil, som jeg aldrig rigtig bliver træt af. Fordi der hele tiden er nye quests (og måske også fordi jeg spiller det med pauser på flere uger imellem).

Hvilke sange har jeg lyttet til mest? 
  
Favorit produkt/accessories/ting/andet?  
Min 'random' favorit for Sepember er den hår olie fra Macadamia. Den er super god til mit hår og gør det lækker blødt. Den er også meget billigere end den olie jeg brugte før, så det er jo kun et plus!

Favorit outfit/tøjstykke?
Mit favorit tøjstykke for September må nok være denne lækre trøje fra H&M. Den er meget tynd i stoffet, så den har været god til nu her hvor det er blevet lidt koldere. Samtidig var den ikke for varm, selvom der blev skruet op for varmen udenfor.