onsdag den 19. november 2014

Dag 10 - Top 5 Bøger

Jeg elsker fantasy, hvilket nok også er derfor alle bøgerne på min top 5 er fantasy. Men de er der alle af hver sin grund.
Harry Potter og Fønixordenen er nok min yndlings af Harry Potter bøgerne. Jeg brugte en hel efterårsferie, på sofaen i min families sommerhus, med næsen i den. Det var en fantastisk læseoplevelse. Især fordi jeg ikke husker andre bøger jeg har læst, på samme måde. 
Hungergames er i stakken, fordi jeg havde svært ved at lægge den fra mig, hver gang jeg åbnede den. Den var bare så fangende og spændende.
Eragon er den bog jeg har genlæst flest gange. Den er nok helt i toppen af mine yndlingsbøger. 
Inheritance er bog nr. 4 i Arven (Psst, Eragon), og jeg har aldrig før mødt en slutning, som jeg har haft så meget fred med. Slutninger er sjældent gode, men den her.. Den var en god sidste bog.
Til sidst har vi Troldmandens Lærling. Jeg fik den i adventsgave for en del år siden, før den første film udkom, og jeg derfor udtalte Narnia; Nar-nia. Jeg nød virkelig at læse den, og den var min åbning ind til den fantastiske verden, som Narnia-bøgerne byder på. 

Så det var min top 5 af bøger. Lige nu, man ved jo aldrig hvornår der kommer en ny bog, og fejer benene væk under en.

3 kommentarer:

  1. Åhhh, det er også nogle herlige bøger! :')

    SvarSlet
  2. Jeg eeelsker også både Eragon, Harry og Troldmandens lærling - er ikke nået til Hungergames. Men mon ikke det kommer. Ellers er Percy Jackson, Skammerserien og Sølvheste-serien også store hits.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh ja, Skammerserien er også ret gode! Jeg er ikke selv nået til Percy Jackson endnu - og jeg aner ikke hvad Sølvheste-serien er for nogle bøger xD

      Slet