Skræmmende; Kæmpe skridt ind i Voksen Livet

 Det tætteste jeg nogensinde har været på at bo ude, er mine to år på efterskole og 5 måneder på højskole.
Nu står jeg pludselig og har betalt en del af et indskud, så min veninde og jeg kunne få en fin lejlighed i Thilst, Århus. What?!

I mine 22 år har jeg altid boet hjemme i min trykke rede, i form af mine forældres hus. Nu står jeg og skal til at tage det store skridt, som er at forlade reden. Og bygge min egen.
Og for at være ærlig, så synes jeg altså det er ret så skræmmende. Samtidig kan jeg også mærke jeg er klar. Det har jeg nok været i noget tid. Jeg tror frygten har holdt mig lidt tilbage. Det var for ukendt, det der med at skulle flytte ud. Jeg har en meget tryk boble her, som nu pludselig skal brydes.
Men nu gør jeg det altså. I selskab med min gode veninde, som også bor hjemme. Det hjælper lidt. At vi er to til at finde ud af det hele sammen. Det skal nok gå.
Jeg skal bare lige huske mig selv på det også. Det er slet ikke så farligt. Det er bare meget nyt.

Der er også hele det aspekt at jeg nu SKAL have en indkomst. Og den er nødt til at være af en vis størrelse. Der er pludselig mange flere udgifter end jeg er vant til.
Men jeg tror det hele handler om, at man skal vænne sig til en masse ting. Det er jo ikke farligt.
Det er bare sådan et stort skift, at det føles lidt farligt.

Min veninde skal studere. Og nu hvor vi ved hvor vi skal bo, kan jobsøgningen for alvor gå i gang for mig. Jeg ved nemlig stadig ikke hvad jeg vil af uddannelse.
Men tager det et skridt ad gangen. Nu starter vi lige med lejlighed og job. Så kommer resten nok.