onsdag den 29. april 2015

Det nye værelse

Tilbage i November viste jeg mit værelse frem. I mellem tiden er jeg rykket ind ved siden af. Min lillesøster kom pludselig og spurgte om ikke vi skulle bytte værelser. Og da min kæreste stod til at skulle flytte ind (da han har fået arbejde i byen), takkede jeg hurtigt ja. Min lillesøster havde nemlig husets store værelse. Det ville blive ret klemt at skulle være to mennesker på det andet. 
Det tog en del tid at få alt rykket på plads, og der mangler stadig et par billeder på væggene. Men ellers synes jeg her er blevet ret hyggeligt. Især med den plads og de ting vi havde at gøre godt med. Dog kan man ikke se min kærestes skrivebord, fordi det var lidt klamt og rodedet. Hehe..
Men her bor jeg så nu..

lørdag den 25. april 2015

Nu med smartphone

 Jeg har i denne uge købt mig en smartphone. En iPhone 5s for at være helt korrekt. Håber virkelig ikke jeg ender med at blive en af dem som altid siger "min iPhone.." om den. Det er stadig en telefon, selvom den har et fancy navn. Jeg giver lov til at slå mig, hvis jeg begynder på det! Og den lille (store?) lort har ligget og kigget på mig de sidste par dage. Here's why:

Jeg skyndte mig at tjekke mit simkort, efter jeg havde bestilt. Fordi jeg ved smartphones skal bruge de små simkort. Mit kunne godt blive til en af de små. Onsdag eftermiddag var jeg så nede og hente den på posthuset. Jeg kunne så se, at der åbenbart er et simkort som er endnu mindre. Så jeg startede ud med at ødelægge mit....
Troede bare lige jeg kunne klippe kanterne til, og så ville den passe (det har min far gjort med min lillesøsters for nogle år tilbage). Det viste sig så at den ikke bare var for lang og for bred. Den var også for tyk. Lesson learned. Så jeg har siddet uden telefon de sidste par dage, mens jeg har ventet på min nye simkort. Jeg er heldigvis ikke så afhængig af den (endnu, mon det kommer med den nye?), så har egentlig ikke mærket så meget til det. Udover når jeg ville tjekke klokken midt i et spil.

Nu har jeg så haft den i brug i et døgn tid, og kan pludselig godt forstå hvordan folk kan blive afhængige af sådan en lille tingest. Den vil jo rigtig gerne bimle og bamle om alt hvad der sker på ens apps.
Jeg har efterhånden fundet ud af hvordan den virker dog - sådan at den gør som jeg vil. Den er overraskende nem at skrive på, i hvert fald når det ikke går for hurtigt. Jeg er faktisk overrasket over hvor nemt det er gået med det der touch. Det var jo ellers derfor jeg var lidt imod at anskaffe mig en.
Jeg har fået installeret diverse sociale medie apps og et par stykker, som jeg har vidst jeg ville have når jeg en gang fik en smartphone, og et par stykker, som er kommet på anbefaling fra min mor og søster. Dette betyder også at min Instagram nu vil komme i brug.
Det er stadig lidt svært at vende sig til at den er min, og ikke bare lige en af fra min familie, som jeg lige låner.
Jeg nyder den dog ret meget allerede. Den er nu er smart lille en.

fredag den 24. april 2015

Førstehjælp til trætte fødder

Jeg går RIGTIG meget på arbejdet. Sidder virkelig ikke meget ned i løbet af de 8 timer jeg er afsted. Så startede med at få købt nogle nye sko. Det hjalp en del. Dog kunne mine fødder godt trænge til lidt ekstra pleje indimellem i det her vandren rundt. 
Peppermin Smoothing Pumice Foot Scrub'en har jeg jo næsten lige fået ind ad døren, men den blev hurtigt afprøvet. Og jeg er vild med den. Især fordi den dufter virkelig godt. Ligesom næsten alt andet fra BodyShop. Stikker man næsten i bøtten er duften af peppermynte ret skarp, og egentlig ikke helt god. Men når man bruger den dufter det slet ikke så slemt, og jeg får egentlig lys til at snuse til mine fødder. Derudover er det en virkelig lækker følelse at få skrubbet al det der hårde hud af fødderne.
Selvom jeg hader at have creme på mine fødder, så har jeg alligevel givet dem nogle gange med den grønne Helosan. Det var min mor, som kom med den. Det har virkelig hjulpet på mine stakkels fødder. Så jeg må bare bide den klamme følelse i mig, for heller det og så have glad fødder. 

Men de to ting har helt klart gjort underværker for mine fødder. Og de er virkelig blevet dejlig bløde.

tirsdag den 21. april 2015

New in: April Haul

Det her New In indlæg kvalificere sig vidst rimelig meget til et 'Haul'. I hvert fald når man kigger på de typiske youtube haul. Jeg gad virkelig ikke lave en masse små New in indlæg, for at undgå at der ville komme 3-4 stykker i træk, fordi alt er kommet inden for de sidste 2 uger. Så samlede tingene sammen som de kom ind ad døren.

 Ingen shopping for mig uden at der skal noget hjem fra EMP. Jeg køber det meste af mit tøj derinde fra. Jeg tror det her er den største ordre jeg nogensinde har lavet derinde. Men jeg købte i påsken, så det har taget lidt ekstra tid for det om at komme hjem. Så jeg havde faktisk lidt glemt hvad jeg havde købt. Så det blev pludselig helt spændende at åbne kassen. Jeg kommer altid til at grine lidt ad mig selv, når jeg handler tøj. Der er altid så meget sort. Men jeg har købt lidt 'over' trøjer og en enkelt top. Derudover blev der også plads til et par læderarmbånd, en halskøde, et tørklæde og en drage ring. Assassin's Creed armbåndet er dog ret stort, til trods for der stod unisex. Mine håndled er åbenbart for små til at være unisex.. Men må se om ikke jeg kan arbejde med det alligevel på en eller anden måde. Jeg glæder mig til at få det hele rigtig i brug!

Den stod på lidt mere til selvforkælelsen, og et smut forbi BodyShop. Jeg har haft noget meget tør hud omkring mine øjne i noget tid nu, så tænkte jeg ville prøve deres Aloe Eye Defence, for at se om det kunne hjælpe lidt. Jeg blev lokket af duften i deres skønne jordbær produkter, og købte en fin lille lip butter. Den skulle være god til tørre læber, hvilket jeg har døjet lidt med på det sidste. Jeg var også på udkig efter noget til mine fødder. De kunne virkelig godt trænge til lidt ekstra pleje, og valget faldt på en scrub. Hele pakken duftede af pebermynte fra den. Håber på den giver lige så bløde fødder, som der står den gør. Til sidst kom der en fugtigheds creme fra deres Seaweed kollektion i kurven. Af hvad jeg kunne læse vil den være rigtig god til min hud. Så jeg glæder mig til at få den i brug!

 Det sidste der kom ind ad døren var fra Amazon. Jeg troede jeg skulle vente på 3 pakker. I stedet for har jeg modtager 5. Fordi manga'en jeg bestilte, selvom det var fra samme sælger, kom de i hver sin pakke. Lidt spøjst, synes jeg selv. Og spild af papir.
Anyways! Jeg har ikke købt manga i evigheder. Det er faktisk et par år siden, jeg sidst har tilføjet nogle til samlingen. Og da jeg så fandt box set'et med Vampire Knight, blev jeg elle vild. Det er nok en af mine yndlings mangaer, og den er virkelig spændende. Og jeg manglede kun 2 mangaer, for at nå til boxen. Så de kom i kurven. Sammen med to anime DVD'er. Den ene er Fruits Basket, som er en af de første animer jeg så, og helt klart en af mine yndlings. Jeg glæder mig til at se den igen, da det er flere år siden.
Den anden er Black Butler. En anime som er ret populær for tiden. Jeg har set et par afsnit på nettet, men jeg ville gerne have den selv. Både fordi jeg godt kan lide at støtte de serier jeg godt kan li', og fordi jeg elsker at have sådan noget selv. Der er barre noget ved at have dem stående på sin DVD hylde, og kunne hive dem frem og sætte på. Selvom man kan finde dem på nettet, lige så hurtigt..

Det var hvad jeg har forkælet mig med her i April!

søndag den 19. april 2015

Overvejelser om at skifte til en smartphone

Jeg er nok en af de få tilbage (udover gamle mennesker), som stadig bruger en gammeldags knaptelefon. Er ret sikker på hele min omgangskreds har en eller anden form for smartphone. Selv min lillesøster på 14 har sin smartphone nr 2 nu. Og så er der mig, med min lille sorte klaptelefon.
Jeg har ikke skiftet af et par grunde;
- Det der touch... Urgh
- Hvor er mine knapper?!
- Går de ikke ret let i stykker? 
- Hold nu op, de er dyre
- Touch..  
- Størrelsen (er det overhovedet muligt at have sådan en i lommen?

Derfor har jeg min bette mobil, som ikke kan meget andet end at ringe og sende sms'er.Og meget mere har jeg egentlig ikke rigtig haft brug for. Noget er det er nok også noget jeg bilder mig ind, fordi jeg ikke orker det der touch fis. Dog er jeg alligevel begyndt at overveje om ikke skiftet snart skal komme. Jeg har hele tiden vidst at jeg nok ikke kunne undgå det, men har egentlig altid været sikker på at det først ville komme, når knaptelefonerne var forsvundet  fra jordens overflade. Sådan ser det ikke ud nu.

Især prisen har holdt mig tilbage (som nummer to efter touch). De er bare så dyre. Alle sammen, synes jeg. Men nu står jeg pludselig og har et arbejde, og så slog tanken mig... Er der noget tidspunkt jeg har råd til det, så er det nu. Og det var nok det der til at starte med satte tankerne i gang. Tanker som blev til virkelighed i den form at jeg nu er i gang med at lede. Hvis Thea i 3.g læste det her, ville hun blive gal. Tænk at jeg kan finde på at udskifte min klaptelefon. Men en SMARTPHONE. Du godeste.. Hun må tro at hun taber forstanden i fremtiden. Det tror jeg dog ikke jeg har..

Grunde til jeg overvejer at skifte:
- Snapchat (især at få katte snaps fra min veninde!)
- Netflix til lange ture med offentlig transport
- Altid at have et okay godt kamera med mig
- Underholdning til kedelige og lange ventetider

Skal, skal ikke? Jeg tror måske at jeg gør det..

fredag den 17. april 2015

Lille tur i Legoland

Min søster og jeg var nogle timer i Legoland i dag. Jeg havde fri og hun var hjemme, og så blev vi enige om at det skulle udnyttes. Så vi tog et smut ud i parken. Ingen af os har været der i to år, hvilket er lidt unormalt for os. Vi er nærmest vokset op derude, ved at bo i byen. Det er dog nok også derfor vi ikke var der fra de åbnede til de lukkede. Vi var bare lige derude for at prøve det vi lige havde lyst til, og se på Lego. Nyheden i år er endnu en Star Wars ting. Det er nemlig verdens største Lego model, bygget af over 5 millionerne klodser. En, hvad der ville være, 'life size' version a X-wing'en. 
Den var ENORM. Det eneste der ikke var Lego, var det metalstativ som den er bygget op omkring,  et plastic stænger på vingerne, og 'styrehuset'. Ellers var det ren Lego. Det er ret vildt, synes jeg. 
Bare lige for at give en fornemmelse af størrelsen. Her kan man ikke en gang se hele snuden. Den har et vingefang på lidt over 13 meter. Kæmpe Lego model, indeed! 

Derudover har vi tøffet lidt rundt i parken og prøvet vores yndlings forlystelser, bl.a. Polar Expressen, Dragen, Kanoerne, Viking og Extreme Racers. (jeg undskylder for de lidt ukorrekte navne, jeg kan bare ikke de rigtige navne på de fleste forlystelser derude. Hehe).
Det har været en super hyggelig dag! Med næsten ingen kø - fordelen ved at være af sted på en hverdag! God måde at tilbringe noget af sin fridag på.







mandag den 13. april 2015

Lige nu..

.. Sidder jeg egentlig bare og venter på min kæreste får fri, så vi kan se season starten på Game of Thrones! Jeg glæder mig som et lille barn til den nye season. Det har været en lang ventetid, men nu er den her endelig. Så skal jeg bare lige vente, lidt mere, på hr. rødhåret.. 

På den lyse side har jeg lige fået to pakker ind ad døren i dag, til at underholde mig mens jeg venter!