Jeg har i denne uge købt mig en smartphone. En iPhone 5s for at være helt korrekt. Håber virkelig ikke jeg ender med at blive en af dem som altid siger "min iPhone.." om den. Det er stadig en telefon, selvom den har et fancy navn. Jeg giver lov til at slå mig, hvis jeg begynder på det! Og den lille (store?) lort har ligget og kigget på mig de sidste par dage. Here's why:
Jeg skyndte mig at tjekke mit simkort, efter jeg havde bestilt. Fordi jeg ved smartphones skal bruge de små simkort. Mit kunne godt blive til en af de små. Onsdag eftermiddag var jeg så nede og hente den på posthuset. Jeg kunne så se, at der åbenbart er et simkort som er endnu mindre. Så jeg startede ud med at ødelægge mit....
Troede bare lige jeg kunne klippe kanterne til, og så ville den passe (det har min far gjort med min lillesøsters for nogle år tilbage). Det viste sig så at den ikke bare var for lang og for bred. Den var også for tyk. Lesson learned. Så jeg har siddet uden telefon de sidste par dage, mens jeg har ventet på min nye simkort. Jeg er heldigvis ikke så afhængig af den (endnu, mon det kommer med den nye?), så har egentlig ikke mærket så meget til det. Udover når jeg ville tjekke klokken midt i et spil.
Nu har jeg så haft den i brug i et døgn tid, og kan pludselig godt forstå hvordan folk kan blive afhængige af sådan en lille tingest. Den vil jo rigtig gerne bimle og bamle om alt hvad der sker på ens apps.
Jeg har efterhånden fundet ud af hvordan den virker dog - sådan at den gør som jeg vil. Den er overraskende nem at skrive på, i hvert fald når det ikke går for hurtigt. Jeg er faktisk overrasket over hvor nemt det er gået med det der touch. Det var jo ellers derfor jeg var lidt imod at anskaffe mig en.
Jeg har fået installeret diverse sociale medie apps og et par stykker, som jeg har vidst jeg ville have når jeg en gang fik en smartphone, og et par stykker, som er kommet på anbefaling fra min mor og søster. Dette betyder også at min Instagram nu vil komme i brug.
Det er stadig lidt svært at vende sig til at den er min, og ikke bare lige en af fra min familie, som jeg lige låner.
Jeg nyder den dog ret meget allerede. Den er nu er smart lille en.
Troede bare lige jeg kunne klippe kanterne til, og så ville den passe (det har min far gjort med min lillesøsters for nogle år tilbage). Det viste sig så at den ikke bare var for lang og for bred. Den var også for tyk. Lesson learned. Så jeg har siddet uden telefon de sidste par dage, mens jeg har ventet på min nye simkort. Jeg er heldigvis ikke så afhængig af den (endnu, mon det kommer med den nye?), så har egentlig ikke mærket så meget til det. Udover når jeg ville tjekke klokken midt i et spil.
Nu har jeg så haft den i brug i et døgn tid, og kan pludselig godt forstå hvordan folk kan blive afhængige af sådan en lille tingest. Den vil jo rigtig gerne bimle og bamle om alt hvad der sker på ens apps.
Jeg har efterhånden fundet ud af hvordan den virker dog - sådan at den gør som jeg vil. Den er overraskende nem at skrive på, i hvert fald når det ikke går for hurtigt. Jeg er faktisk overrasket over hvor nemt det er gået med det der touch. Det var jo ellers derfor jeg var lidt imod at anskaffe mig en.
Jeg har fået installeret diverse sociale medie apps og et par stykker, som jeg har vidst jeg ville have når jeg en gang fik en smartphone, og et par stykker, som er kommet på anbefaling fra min mor og søster. Dette betyder også at min Instagram nu vil komme i brug.
Det er stadig lidt svært at vende sig til at den er min, og ikke bare lige en af fra min familie, som jeg lige låner.
Jeg nyder den dog ret meget allerede. Den er nu er smart lille en.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar