Min søster og jeg var nogle timer i Legoland i dag. Jeg havde fri og hun var hjemme, og så blev vi enige om at det skulle udnyttes. Så vi tog et smut ud i parken. Ingen af os har været der i to år, hvilket er lidt unormalt for os. Vi er nærmest vokset op derude, ved at bo i byen. Det er dog nok også derfor vi ikke var der fra de åbnede til de lukkede. Vi var bare lige derude for at prøve det vi lige havde lyst til, og se på Lego. Nyheden i år er endnu en Star Wars ting. Det er nemlig verdens største Lego model, bygget af over 5 millionerne klodser. En, hvad der ville være, 'life size' version a X-wing'en.
Den var ENORM. Det eneste der ikke var Lego, var det metalstativ som den er bygget op omkring, et plastic stænger på vingerne, og 'styrehuset'. Ellers var det ren Lego. Det er ret vildt, synes jeg.
Bare lige for at give en fornemmelse af størrelsen. Her kan man ikke en gang se hele snuden. Den har et vingefang på lidt over 13 meter. Kæmpe Lego model, indeed!
Derudover har vi tøffet lidt rundt i parken og prøvet vores yndlings forlystelser, bl.a. Polar Expressen, Dragen, Kanoerne, Viking og Extreme Racers. (jeg undskylder for de lidt ukorrekte navne, jeg kan bare ikke de rigtige navne på de fleste forlystelser derude. Hehe).
Det har været en super hyggelig dag! Med næsten ingen kø - fordelen ved at være af sted på en hverdag! God måde at tilbringe noget af sin fridag på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar