Så fik jeg mig endelig taget sammen til at tage billeder af de sidste keramik kopper. Jeg hentede dem i sommerferien. Der var alt for meget keramik til at det hele kunne nå at blive færdigt, før opholdet sluttede. Så måtte lige forbi skolen midt i sommerferien, og hente kopper. Og dem vil jeg selvfølgelig også lige vise frem. Så her kommer de sidste jeg har lavet!
Det her er den samme som den ovenstående, jeg ville bare lige vise hvordan den ser uden indvendig også! :)
Der er et spørgsmål, som jeg virkelig hader. Især de sidste par år. Det kommer tit, især til os unge. Som er i gang og skal i gang med alt muligt. Det kommer til familie sammenkomster. Det kommer når man møder nogen, man ikke har set længe. Det kan komme i mange forskellige former og sammensætninger. Men betydning er altid den sammen.
Hvad laver du så nu? eller Hvad skal du så efter...? Hvad skal du i gang med?
Jeg hader det spørgsmål. Nok mest fordi jeg ofte må svare Jeg aner det ikke. For det gør jeg ikke. Jeg aner ikke hvad jeg vil. Især lige nu det ekstra trælst. Fordi jeg aner heller ikke hvad jeg gerne vil i gang med. Når man sidder lidt i et hul, så er det altså irriterende at folk skal komme og spørge om det. Men selvfølgelig ved jeg godt at de gør det af venlighed og nysgerrighed.
Min mor kom med nogle kloge ord til den her situation. Hun sagde at grunden til jeg har det sådan, er nok at jeg ikke hviler i at jeg pt. ikke ved hvad jeg skal, og ikke rigtig er i gang med noget. Og det er rigtigt. Jeg føler lidt jeg skal lave noget. At det her med at sidde derhjemme, og ikke rigtig lave noget, er helt forkert. Men hvorfor er det det?
Jeg tror noget af det bunder i at jeg i folkeskolen, ligesom alle andre, blev smidt ind til en studievejleder, og skulle snakke om hvad jeg gerne ville. I en tid, hvor det stadig er fuldstændig lige meget. Selvfølgelig kan man have drømme og tanker om det. Men det sætter jo nogle ideer i ens hoved at man skal til at vide det.
I 10. klasse skulle vi lave DOSO (eller OSO, alt efter hvor man gik i 10.). Til dem som ikke ved hvad DOSO er det en større opgave med fremlæggelse, som skal handle om det job/uddannelse man godt kunne tænke sig at have. Der følte jeg virkelig jeg var på den. Fordi det var her jeg første gang stod og virkelig ikke anede hvad jeg ville. Men det skulle jeg jo, fordi jeg skulle lave opgave omkring det!
Så jeg tror noget af presset stammer fra skolen, fordi jeg føler det er blevet presset ned over mig, at jeg SKAL vide hvad jeg vil.
Jeg aner ikke hvad det er jeg har gang i lige nu. Indtil jeg mødte en gammel ven i Brugsen. Som stillede det magiske spørgsmål. Der kom der et svar, helt uden at jeg tænkte så meget over det.
Og det svar kunne jeg finde ro i.
Lige nu der har jeg en lille pause. Et lille pitstop eller en tænke pause. Hvor jeg bruger tid på at finde ud af hvad jeg vil og skal. Og lige finder mit fodfæste - som jeg virkelig føler jeg har mistet i løbet af det sidste års tid. Jeg skal lige finde ud af det der liv igen. Så derfor tager jeg en pause, hvor der er plads til det.
Og det er helt okay. Jeg ved ikke hvorfor jeg fortæller mig selv at det er så forkert. Fordi det er det jo ikke. Det er sundt, fordi jeg lige nu har mere fokus på min mentale sundhed end nogensinde før. Det er også noget af det jeg arbejder med ved min psykolog.
Livet skal ikke kureres, det skal styres.
Og jeg kan sige så meget, at jeg har ikke styret mit liv ret meget. Føler mere bare jeg har væltet rundt. Haft travlt med at komme videre. Jeg føler jeg har haft meget travlt i mange år, med at nå hertil. Hvor jeg så troede jeg skulle vide hvilken uddannelse jeg ville på. Og så være i gang med den.
I stedet sidder jeg her. En flad ballon. Men ikke en død ballon. Jeg skal bare lige finde ud af hvordan jeg får pustet luft ind igen. Og det er okay at tage en pause til det. Det er okay ikke at vide hvad man vil. Det er okay ikke at gå i gang med en uddannelse med det samme. Det er okay at tage mange sabbat år. Det er okay at springe lidt rundt. Det er okay at tage tingene i sit eget tempo.
Det er helt okay ikke at have regnet det hele ud (kan man overhovedet det). Der er intet forkert i den situation jeg sidder i lige nu. Jeg er bare mig, og gør tingene i mit eget tempo.
Her står det nye køkken så! Vi kan ikke rigtig regne ud hvad der er hvad i alle kasserne. Udover ovne, opvasker og køkkenborde. Og så har vi også fundet et spejl, kogeplader og quookeren. Vi håber på håndværkerne komme i morgen og begynder at sætte det op. Så skulle det nemlig gerne stå færdigt på onsdag. Jaah!
Enden på det her byggeri er ret synlig nu.
Og jeg troede aldrig jeg skulle sige det. Men jeg glæder mig til at gøre rent. What?!
Men det gør jeg. Virkelig. Jeg glæder mig til at pakke alt ud og gøre det hele rent. Så alt er pænt igen.
Jeg er virkelig et rodehoved, men selv jeg har mine grænser. Alt er dækket i et tykt lag støv og er rodet. Og det nytter næsten ikke rigtig at tørre støv af, for om 2 dage er det tykke lag støv tilbage. Det bliver man altså lidt skør af!
Der er stadig meget der skal laves når håndværkerne er færdige med deres, men det bliver så godt! Og det bliver så meget nemmere, fordi toilet og bad er i huset igen og så er det selvfølgelig også et køkken. Det kunne godt lyde som om, at efterårsferien i år skal bruges på at finde på plads.
Håndværkerne kommer i den her uge og sætter op. Så krydser vi bare fingre for at det er i morgen de starter! Fordi nu vil vi altså bare gerne snart være færdige!
Jeg ser lidt hist og her bloggere, som poster om at bryde glansbilledet. Og jeg elsker det!
Så jeg vil være med, og vise lidt såkaldte Room Details, som normalt ikke ville komme frem nogen steder. Især byggerodet giver meget af det her.
En sok, der af en eller anden grund endte på mit virkelig støvede skrivebord, bag min computer.
Der er egentlig keramik i bunden, men denne kasse er bare blevet til et opbevaringssted for ting, jeg ikke lige ved hvor jeg skal gøre af..
Min træningstøj, som ikke kom længere end til toppen af min vasketøjskurv..
Byggeriet har gjort at kontakten til min loftslampe pt. ser sådan her ud
I stedet for at sidde på mit kamera hvor den burde, så ender den her altid med at ligge alle mulige random steder. Her er den f.eks. endt oven på min te.
Der hvor teen står ser der sådan her ud...
En del morgener ser min seng sådan her ud, fordi jeg lufter madras og dyne. Under dynen et sted er der en stol..
Man lære virkelig at sætte pris på gulv, komfur, toilet i huset mm. når man går i flere måneder uden. Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at byggeriet er færdigt, og huset er helt igen. Især med mangel på køkken. Vi er heldigvis ved at være tæt på at være færdige. I skrivende stund er der ved at blive lagt klinker. På fredag bliver køkkenet leveret. Så vi er i gang med slutspurten! (hvis man tænker bort fra al den tid vi skal bruge efterfølgende på at flytte ind, gøre rent og rydde op).
Så jeg har samlet nogle af de ting, jeg skal når vi til om ikke så mange uger har et helt hus igen.
- Tage et langt karbad Især fordi jeg rent faktisk kan være i det nye badekar! Jeg har testet det.
- Bage calzone Jeg har fundet en opskrift i Sølvskeen, som jeg virkelig glæder mig til at prøve!
- Lave nachos Jeg overvejer, med inspiration fra Thomas Warbergs Facebook, at lave nachos i begge ovne
- Have min PC med i køkkenet og sidde derude
Internet og byggeri gør at jeg lige nu kun kan bruge min PC på værelset. Jeg glæder mig til at kunne være mere en del af huset
- Lave pilates Jeg kan i princippet godt lave det nu, men det kræver at jeg rykker en masse rundt. Så får jeg altså ikke gjort det.. Men snart er der plads igen!
- Bage nogle lækre kyllingepølsehorn til min frokost
- Spise pasta igen Jeg savner pasta!!
- Lave mini spa Mmh, selvforkælelse
- Gå rundt uden sko på Det lyder måske lidt mærkeligt. Men jeg glæder mig til ikke at være tvunget til at tage sko på, hver gang jeg forlader mit værelse eller stuen
Lidt glimt af hvad der sker på min Instagram her det sidste stykke tid. Som altid deler jeg små hverdags ting der. Fra øverst til venstre mod højre (og så videre ned): - Min venindes lækre kat, Peirri - Jeg forlod huset på et længere eventyr - Jeg er i gang med Eragon i den smukkeste udgave - Da jeg fandt Milky Way stjerner - Himlen i lørdags, ude på hjorte turen - Kl. halv 3 i Harry Potter maratonet. Vi var nået til film 5 - Lækker, lækker jordbærtærte fra bageren (jeg kommer til at savne fredagskage!) - En lækker frokost med læsning en af de varme solskinsdage i September - Min moster og onkels kat Silas, som seriøst er den sødeste kat jeg kender
I går drog jeg med mine forældre mod Klosterheden, som ligger omkring Holstebro. Vi mødtes med min storesøster og svoger, som havde gang i bål og forberedelse af mad. Min svoger havde nemlig arrangeret at vi skulle ud og høre krondyrene brøle, da de er i brunst nu. Inklusiv mad over bål!
Det var super hyggeligt. Jeg elsker bålhygge og bålmad. Jeg gør bare aldrig noget i det. Vi sluttede måltidet af med bananasplits - hvilket er en af mine livretter når det kommer til bålmad. En uskrællet banan, pålægschokolade (og brunfarin, hvis man er til det) ned i bananen, pak den ind i stanniol og smid den på bålet. MUMS!
Derefter hoppede vi i bilen og kørte ud i skoven. Indimellem stoppede vi op og steg ud. Og så stod vi ellers der, helt stille i en meget mørkt skov. Med stjernerne blinkende over os og en stor rund måne, som langsomt stod op mellem træerne.
Det mest fantastiske var dog lyden af krondyrene, som brølede omkring os. Vi kunne høre dem fra alle retninger omkring os. Vi kunne høre nogen, som stod meget langt væk, og nogen som var meget tæt på. En var endda så tæt på, at man kunne høre den gå rundt, inde mellem nogle af de træer vi stod tæt ved.
De brølede så højt at det gav ekko. Vi kunne høre mange af de unge, men ind imellem kom der et meget dybt, rungende brøl, der indikerede at her gik der en af de store, gamle hanner.
Det var en meget specielt oplevelse. Faktisk var det lidt skræmmende også - vi ventede næsten bare på at høre varulvene hyle også.
Jeg filmede lidt, for at få lidt lydklip. Det har jeg klippet sammen til en lille video, så hvis i vil høre hvordan det lyder, så kan i få lidt en fornemmelse af det. Vil dog sige det, som det er for det meste, meget vildere i virkeligheden. Så hvis i får muligheden, så gør det!
Det er ikke sidste gang jeg har været afsted i hvert fald!
