tirsdag den 21. juni 2016

Tillykke til mig! 22, du'..


Det var jo min fødselsdag her den anden dag. Som noget helt nyt startede den da kl. slog 00 og jeg blev overfaldet af min storesøster med fødselsdagskram. Vi sad nemlig oppe, da jeg havde lovet min forældre at hente dem til den Sølvbryllups fest de var til inde i byen. Vi drak endda en lille skål, da de kom hjem. Så for første gang er jeg også blevet fejret på det tidspunkt jeg blev født (nemlig kl. 2).

Vi gik derefter i seng, og jeg blev vækket nogle timer senere med sang og gaver. Derefter stod den på morgenmad, hvor der endda var kage til! Ikke helt dårligt. 
Mine forældre var lidt trætte fra dagen før, og tog derfor begge en lang lur. Dog var det kun min mor der havde planlagt en lur, min far faldt i søvn foran TV'et.. 
Min farmor og farfar kom til kaffe og aftensmad. Det er fordelen ved at have fødselsdag i en weekend. Man kan blive fejret hele dagen! 

Jeg har fået lidt penge i gave. Derudover har jeg fået Mig før Dig af Jojo Moyes, et eksternt CD drev og en ny Funko Pop til samlingen. Jeg har dog ikke fået noget af min lillesøster endnu, da hun er på efterskole og forståeligt nok gerne ville have den sidste weekend med. Så der venter mere fødselsdag til mig! Juhuu!

Og til ære for min far, som formåede at sige følgende til mig hele 4 gange inde for en halv times tid:
Nu kan jeg skrive min alder både forfra og bagfra, uden at den ændre sig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar