tirsdag den 30. august 2016

Sol, duften af bål, voldsom slåskamp og mjød | Bispens Marked på Spøttrup Borg

 Det tog også kun over en måned for dette indlæg at komme ud, men nu er det her. Bedre sent end aldrig ikke?

En ganske almindelig torsdag i sommerferien, pakkede min familie og jeg bilen og kørte mod Spøttrup Borg. Der afholdes hvert år Bispens Marked. Vi har været der et par gange før, men denne gang var lidt ekstra særlig.
Min storesøster og svoger boede nemlig derude som aktøre, fordi min svoger skulle være med til middelalder kamp. Der blev afholdt DM derude i år, og det var svogers debut på banen. Så i år blev det til en heldags tur!

Lige så snart man trådte ind på markedet blev man ramt af en duft, som er en blanding af bål, læder, reb og hør. Der foregår ting på alle sider af en.
Masser af forskellige boder, hvor der bliver solgt krydderier, mjød, smykker, forskellige lædervare, våben i både metal og træ, garn som de selv spinder og farver på gammeldags manér, store lammeskind, keramik, træ udskårede ting og meget mere.
Telte/boder med folk som kreerede ting mens de solgte de lavede ting.
Der er mad telte og boder hvor det dufter lifligt fra. Der er udstillet rustninger og sværd.
Alt moderne bliver skjult, sådan at det virkelig føles som om man er trådt tilbage i tiden.
Der løber små børn i middelalder tøj rundt i folkemængden. Der går adelige herrer og fruer rundt i fine klæder. Nogen ligner lidt rollespillere, mens andre går mere autentisk klædt.
Der er folk til hest. Riddere i fuld rustning.


Der foregik Verdens Mesterskaberne i riderturnering. Der har været lansekamp mandag og tirsdag. Den dag vi var der, Torsdag, var hvad jeg ville beskrive som middelalder pony games.
Det var lidt sjovt at se. Især fordi de gerne måtte sætte deres eget præg på opvisningen. 


Vi så min svoger få og give en masse tæsk, i noget af det mest voldsomme jeg har oplevet. Middelalderkamp er ikke for sjov!

Men det var også meget underholdene at se på. Og spændende! Der foregår mange ting på sådan en bane! 


Ud over alt det så gik vi egentlig bare rundt på markedet, og kiggede på boder. Som tidligere skrevet fandt jeg jo endelig min kirsebær mjød! Og en meget pæn ring, som jeg er virkelig glad for. Den har allerede været meget i brug. Mjøden er der slet ikke blevet åbnet for endnu. 
Markedet havde som altid så meget at byde på. Og jeg kunne sagtens have slæbt meget mere med hjem! Men pengepungen sagde desværre nej.

















Det havde været sådan en dejlig dag. Og jeg glæder mig til næste år! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar