onsdag den 11. marts 2015

Favorit Outfits fra 2014

 Måske lidt sent med sådan et indlæg... Sådan nogle plejer jo at komme i slutningen af december og i januar. Men det kommer altså først nu her. Så jeg har taget en lille lure-tur i min "OOTD" mappe fra sidste år, og har fundet 4 outfits frem, som har været min favoritter (og som jeg har billeder af). De er valgt på hvor meget jeg ved jeg har haft dem på, og så hvor godt jeg synes de ser ud.
Den eneste som egentlig skiller sig ud er nr. 2. Resten er nærmest det samme sæt tøj. Jeg er meget sorte-skinny-jeans-typen, men er blevet helt forelsket nærmest i mine drage leggins. De er i hvert fald blevet brugt meget. Derudover blev 2014 året hvor jeg fandt et par stribede bukser, som jeg kan passe. Så de er blevet brugt virkelig flittigt også, fordi det var så magisk at have sådan et par. Især med min batman t-shirt.
En ting der er ret tydelig her er også min kærlighed til farverne sort og rød... Det var faktisk grunden til jeg købte leggins'ne i grøn. Fordi jeg tænkte jeg havde bruge for en anden farve. Tydeligvis.
Er spændt på om 2015 vil byde på lidt mere variation i min stil. Tvivler dog lidt, da jeg 80% af året kommer til at have uniform på. Men man ved jo aldrig om jeg bliver eventyrlysten når jeg har fri.
Dog er det ikke alle som er på bloggen, eller som er postet som et OOTD billede, men jeg har førhen postet sådan nogle billeder på min Tumblr, så det er derfor.

tirsdag den 10. marts 2015

New in: mere makeup til mig

Det her er et indlæg jeg aldrig har troet jeg skulle lave. Ikke nok med at jeg i starten af året købte lidt makeup, har jeg nu købt endnu mere. Hvad sker der lige.. Men det er jo den der ide jeg har fået, som nævnt i mit tidligere makeup New In indlæg, om at jeg vil til at bruge makeup. Nok ikke til hverdag, men det kunne være rart at kunne lægge noget pænt, når jeg skal være lidt mere fancy. Dette er købt 3 forskellige steder dog, men istedet for at lave en masse New In indlæg ville jeg prøve at samle dem lidt. Jeg har lige hentet den sidste pakke i dag efter arbejde. 
Jeg har købt en All In One neglelak fra Essie i Mates, som fungere som en base, en overlak og en styrker. Jeg købte den mest for at have en overlak, men tænkte det kunne være meget smart med de andre to ting. Især fordi mine negle ikke kan tåle bare at have neglelak på. 
 
Jeg har, i min jagt på at finde det makeup jeg skulle have, fået foreslået makeup-online.dk, hvor jeg købte børsterne fra Real Techniques. Et mærke jeg har fået anbefalet at købe børster fra, da de skulle være gode og billige. Og de er billige i forhold til nogle af de andre børster, som også skulle være super gode. Så jeg er spændt på at prøve dem. Ikke at jeg kan sammenligne med noget.. Men jeg gider ikke lægge øjnskygge med fingrene, og det her er deres Starter Kit til øjn-området. Så føler jeg mig dækket godt ind, uden at skulle til at rode rundt i hvilke børste jeg skulle bruge osv osv osv.
Derudover vil jeg lige sige at makeup-online har været virkelig gode at handle hos. Jeg bestilte om lørdagen, søndag skrev de at de havde sendt pakken, og mandag var den her. Og der var en karamel i pakken også. Det er sådan noget der gør mig glad. Hurtig og god service, og små hygge ting. 

Til sidst har jeg shoppet lidt på www.magasin.dk, af den grund at de havde Urban Decay. Jeg har hørt så meget godt om deres øjenskygger især. Især deres Naked paletter. Efter at have kigget på deres Nakeds og paletter fra andre mærker, endte jeg med at købe Naked Basics. Den er lille og simpel, hvilket gør den nem at overskue - i hvert fald i forhold til nogle af de andre paletter jeg kiggede på, som var enorme. Jeg ledte efter nogle naturlige farver (hedder det, det?), og det må man sige den her er. 
Udover øjenskyggen købte jeg også en eyeliner. Jeg er ikke helt sikker på hvad sådan en hedder, men det er sådan en som man skal påføre med en pensel. Jeg købte den fordi jeg godt kan lide eyeliner med den der lille vinge. Og det er altså ikke helt til at lave med en blyant, fandt jeg ud af.. 

Så det bliver spændende når jeg kommer i gang med at få brugt alt det her for alvor. Håber jeg finder teknikken i det ret hurtigt om ikke andet.

mandag den 9. marts 2015

Min nye baby

I går kom min kæreste hjem til mig igen, efter at have været hos sine forældre i weekenden. Og med sig havde han min nye bærbar! Hans far har hjulpet os med at købe den, og da den jeg fik før var i stykker, skulle den hjem til dem igen og byttes rundt. Så jeg nåede at have den i en uge, og så en uge uden. Men nu er den her igen. Og den burde virke. De eneste problemer der forhåbentlig er med den nu, bliver mig der ikke kan finde ud af at bruge den (Windows 8 er noget møg!). 
Den er så fin. Er ret vild med det matte sorte design. Og så er jeg så glad for at slippe for det metal-fis min gamle bærbar havde - man brændte sig virkelig på den. Så er glad for jeg ikke er tvunget til at have langærmet eller handsker på, når jeg skal game.
Denne her har jeg dog ikke testet i gaming endnu, men den er bedre end den gamle, og den var sådan rimelig okay. Så det glæder jeg mig rigtig meget til! Tror jeg vil afprøve den i aften dog. 

Det er virkelig rart at have en sin egen computer igen! Den mangler stadig et navn. Ved de andre er det noget som er kommet efter lidt tid, så det må komme når jeg har "lært den at kende".

søndag den 8. marts 2015

Satsuma Body Polish - den dufter bare så godt!

Uuh, det her er altså en lækker sag! Det er en gelé baseret skrubbecreme fra The Body Shop. Ifølge deres hjemmeside er den mild nok til at bruge dagligt. Hvis jeg havde råd eller tuben var større, kunne jeg godt finde på at bruge den dagligt. Den er virkelig rar at bruge, og ens hud bliver dejlig blød. Er også ret vild med at den skummer lidt. Og så føler jeg heller ikke at jeg skraller huden af - så den er mild, som de selv siger.
En anden ting er at den bare dufter så godt. Dejlig frisk og mandarin/appelsin/klementin-agtig - og badeværelset duftede helt fantastisk lang tid bagefter. Det er næsten lige før jeg har lyst til at smage den... Men kun næsten. Den dufter altså godt! Farven er også ret skøn. Sådan en man bliver lidt glad af, fordi den lyser lidt op med sin fine orange farve.
Jeg kan kun anbefale jer at prøve den, hvis i leder efter en god, mild scrub. 

lørdag den 7. marts 2015

Lige nu...

- Burde jeg virkelig gå i seng
- Sidder jeg i kø til at se om jeg får eller skylder penge til skat
- Genser jeg for 100.  gang Wonderland Wardrobe videoer på youtube
- Overvejer jeg om jeg skal skifte min klaptelefon ud med en smartphone..
- Glæder jeg mig til at sove længe i morgen
- Har jeg flip med musik fra Riverdance (Takket være Lord of the Dance <3)
- Nyder jeg bare en aften for migselv
- Prøver jeg at finde ud af hvordan jeg skal bruge mine penge
- Kunne jeg godt bruge jeg havde et stort spejl, så jeg ikke skal tage outfit billeder med 2x Zayn i baggrunden
- Kunne jeg godt bruge noget nyt tøj
- Gider jeg godt nok ikke gøre mere rent!

fredag den 6. marts 2015

Endelig weekend!

Hold da op for en uge jeg har haft. Det er længe siden jeg har haft så meget at lave og så lidt tid til at sidde og stene på computeren. Det har egentlig været meget rart, udover jeg slet ikke har fået nok søvn - bortset fra i nat. 
Jeg er startet på mit nye job som supervisor på Legoland Hotel Villages rengørings afdeling - dog gør vi bare hovedrent lige nu, så vi er klar til at åbne op, som er samtidig med parken. Der har været super mange informationer, ting man skal lære, huske og vide. Det er mig og den anden supervisor (som også er ny), som skal have styr på det hele i rengøringen. Puha, det bliver spændende når vi for alvor kommer i gang! Det har taget rigtig meget energi og det er ret hårdt at skulle op fast kl. 6 hver morgen, fordi det er så længe siden jeg har stået op så tidligt. Men jeg ser frem til at arbejde min røv i laser (det lyder virkelig som om man får travlt hver dag) og tjene en masse gode penge. Det er godt rigtigt at lave noget igen. 
Tirsdag havde jeg også en vagt på Shell, hvilket betød jeg havde to timer mellem de to vagter. Det var en virkelig hård omgang. Det har også fået mig til at indse at jeg ikke kan fortsætte på Shell - jeg ville prøve og se hvordan det ville gå. Men jeg kan ikke præstere 100% på nogen af jobsne, hvis jeg skal have dem begge to. Og det er jo ikke særlig optimalt. Så må vinke farvel til Shell efter marts. 

Onsdag aften kørte min familie og jeg til Holstebro for at se Lord of the Dance. Det var en hel vild oplevelse, som jeg er så glad for at få lov til at have. Det er sådan et flot show. Det er sådan en fed blanding af moderne eventyr (lidt 'futuristisk' egentlig) og irsk folkedans og mytologi. Min yndlings del var helt klart, det som jeg kalder for "The Villain Dance". Skurken i eventyr film har nærmest altid en sang, hvor man rigtig høre vedkommendes onde planer osv. I Lord of the Dance har skurken fået sin helt egen dans og den var awesome! Skurken var i det hele taget fantastisk! (jeg har lidt et softspot for awesome skurke, og ham her er helt klart på listen). 
Alt i alt var det en helt fantastisk oplevelse og Riverdance er så flot. Det er virkelig imponerende hvad de kan gøre og måden de bevæger kroppen på. Fodarbejdet er så vildt. Og jeg har aldrig set nogen være så synkrone før. Hvis i får muligheden for at se Riverdance en gang, så synes jeg virkelig i skal gøre det.
Torsdag kunne jeg gå tidligt i seng. Er desværre lidt en skovl til at gå tidligt i seng - selv når jeg er møg træt. Men jeg kom i seng før 22 og jeg følte mig dejligt udhvilet da vækkeuret ringede i morges. Det var så dejligt. Især fordi jeg har fået 6 timer og under resten af ugen. Og så havde vi endda fri en halv time før. Da jeg kom hjem spiste jeg resten af den Ben&Jerry's jeg købte i sidste uge, i ren sejr over at jeg havde kommet igennem ugen og at det nu var weekend - mens jeg så lidt af et par episoder af Friends. Derudover har Lord of the Dance vækket min lyst til at høre musikken fra Riverdance. Vi har en CD fra det show, som mine forældre købte dengang de så det for flere år siden. Det er noget af det smukkeste musik.
Min kæreste er tager hjem i weekenden (og tager min bærbar med hjem! Yay!), så jeg har virkelig bare mulighed for at få noget "mig-tid" og bare lukke af for verden omkring mig lidt.. Det har været tiltrængt, ret meget. Så nyder bare at tilbringe min aften med mit headset på.. 

søndag den 1. marts 2015

Februar Update

Februar har ikke været den mest aktive måned her på bloggen. Det har bl.a. været pga. mangel på en computer. Og så var der vinterferien, hvor jeg prøvede at blogge, men min fars iPad og Blogger var ikke gode venner. Men i det hele tager har jeg haft travlt med en del ting, så der har egentlig heller ikke været så meget tid til lige at blogge. Eller spille, læse og noget som helst af det.
I Februar fik jeg endelig en ny bærbar. Dog nåede jeg kun at have den i en uge. Der var problemer med strømmen til den, og i fredags tog min kæreste den med hjem, så den kunne blive byttet. Så heldigvis får jeg en helt ny. Jeg glæder mig helt vildt til at få den, fordi den virkede som en virkelig god computer. Så der kommer snart styr på tingene (og også gerne på bloggen). 
Februar har været fyldt med ting, som også har ført til nye udfordringer i Marts. Udfordringer som jeg glæder mig til at give mig i kast med.

Hvad er noget jeg har gjort, som jeg er stolt over?
Jeg har sagt nej til frygten og udfordret mig selv. Jeg sagde ja til et job, som jeg godt tænkte jeg kunne klare, men var bange for at fejle.

Hvad har jeg lært?
At frygten har holdt mig tilbage for så mange ting. Og det skal til at stoppe.

Hvilke bøger har jeg læst?
 Jeg har ikke læst særlig meget denne måned. Jeg læser stadig Eragon. Og jeg nyder det i fulde drag. Jeg har glemt alle de der små detaljer fra sidst jeg læste den (omkring 2010-2011), så selvom jeg godt kender historien i hovedtræk, så er der stadig masser som er "nyt" og den er fangende og spændende. At læse den igen er et af de der øjeblikke af "Jeg forstår godt hvorfor det her er min yndlings bog!".

 Hvilke spil har jeg spillet mest?
Jeg gravede min gamle, gamle bærbar frem, da den var alt jeg havde at spille på i en uges tid. Den har ingen internet længere, og kun Zoo Tycoon, Sims 2+3 og et gammelt Heste spil, hvor cd'en er blevet væk, installeret. Så det var lidt begrænset hvad jeg kunne lave på den. Så jeg tog en tur ned af memory lane. Det er så lang tid siden jeg har spillet det. Det var ret hyggeligt.

Hvilke sange har jeg lyttet til mest?
Jeg har underligt nok ikke rigtig lyttet til en masse musik i Februar... Nok pga. al den computer rod der har været.

Favorit produkt/accessories/ting/andet?
Jeg købte to bøtter af TRESemmé hårkur i Februar. Jeg har ikke haft råd til at købe hårkur i noget tid nu, så det skulle udnyttes at jeg havde penge og at det var på tilbud. Min fristør siger at mit hår skal have hårkur mindst en gang om ugen, men det er dog kun blevet til to gange denne måned. Men jeg elsker virkelig hvor blødt mit hår bliver af det. TRESemmé er et vidunder for mit hår!

Jeg købte jo en pakke Pukka te på min shoppe tur. Det har en meget anderledes smag end den grønne te fra Pickwick. Men det er en virkelig god smag. Har hørt meget godt om Pukka, og kan kun give dem ret i at det er god te. Og så er det også ret rart at vide at det er fairtrade.

Jeg forkælede mig selv med lidt Ben&Jerry's denne weekend, og udnyttede det til at prøve en ny. Valget faldt på Clever Cookies. Hvilket var et fantastisk godt valg! Først var jeg lidt i tvivl dog. Tror det var konsistensen - det var som om der var krummer i isen. Men udover det var den virkelig god. Det bedste var nok at der ikke bare var små cookie stykker i, men hele og halve. Guf!

 Favorit outfit/tøjstykke?
Jeg elsker simpelthen den t-shirt, jeg fik her i Februar. Den er så farverig og glad, samtidig er den bare så behagelig at have på. Jeg har haft den på næsten hver dag, siden den kom med posten.