tirsdag den 10. marts 2015

New in: mere makeup til mig

Det her er et indlæg jeg aldrig har troet jeg skulle lave. Ikke nok med at jeg i starten af året købte lidt makeup, har jeg nu købt endnu mere. Hvad sker der lige.. Men det er jo den der ide jeg har fået, som nævnt i mit tidligere makeup New In indlæg, om at jeg vil til at bruge makeup. Nok ikke til hverdag, men det kunne være rart at kunne lægge noget pænt, når jeg skal være lidt mere fancy. Dette er købt 3 forskellige steder dog, men istedet for at lave en masse New In indlæg ville jeg prøve at samle dem lidt. Jeg har lige hentet den sidste pakke i dag efter arbejde. 
Jeg har købt en All In One neglelak fra Essie i Mates, som fungere som en base, en overlak og en styrker. Jeg købte den mest for at have en overlak, men tænkte det kunne være meget smart med de andre to ting. Især fordi mine negle ikke kan tåle bare at have neglelak på. 
 
Jeg har, i min jagt på at finde det makeup jeg skulle have, fået foreslået makeup-online.dk, hvor jeg købte børsterne fra Real Techniques. Et mærke jeg har fået anbefalet at købe børster fra, da de skulle være gode og billige. Og de er billige i forhold til nogle af de andre børster, som også skulle være super gode. Så jeg er spændt på at prøve dem. Ikke at jeg kan sammenligne med noget.. Men jeg gider ikke lægge øjnskygge med fingrene, og det her er deres Starter Kit til øjn-området. Så føler jeg mig dækket godt ind, uden at skulle til at rode rundt i hvilke børste jeg skulle bruge osv osv osv.
Derudover vil jeg lige sige at makeup-online har været virkelig gode at handle hos. Jeg bestilte om lørdagen, søndag skrev de at de havde sendt pakken, og mandag var den her. Og der var en karamel i pakken også. Det er sådan noget der gør mig glad. Hurtig og god service, og små hygge ting. 

Til sidst har jeg shoppet lidt på www.magasin.dk, af den grund at de havde Urban Decay. Jeg har hørt så meget godt om deres øjenskygger især. Især deres Naked paletter. Efter at have kigget på deres Nakeds og paletter fra andre mærker, endte jeg med at købe Naked Basics. Den er lille og simpel, hvilket gør den nem at overskue - i hvert fald i forhold til nogle af de andre paletter jeg kiggede på, som var enorme. Jeg ledte efter nogle naturlige farver (hedder det, det?), og det må man sige den her er. 
Udover øjenskyggen købte jeg også en eyeliner. Jeg er ikke helt sikker på hvad sådan en hedder, men det er sådan en som man skal påføre med en pensel. Jeg købte den fordi jeg godt kan lide eyeliner med den der lille vinge. Og det er altså ikke helt til at lave med en blyant, fandt jeg ud af.. 

Så det bliver spændende når jeg kommer i gang med at få brugt alt det her for alvor. Håber jeg finder teknikken i det ret hurtigt om ikke andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar