fredag den 6. marts 2015

Endelig weekend!

Hold da op for en uge jeg har haft. Det er længe siden jeg har haft så meget at lave og så lidt tid til at sidde og stene på computeren. Det har egentlig været meget rart, udover jeg slet ikke har fået nok søvn - bortset fra i nat. 
Jeg er startet på mit nye job som supervisor på Legoland Hotel Villages rengørings afdeling - dog gør vi bare hovedrent lige nu, så vi er klar til at åbne op, som er samtidig med parken. Der har været super mange informationer, ting man skal lære, huske og vide. Det er mig og den anden supervisor (som også er ny), som skal have styr på det hele i rengøringen. Puha, det bliver spændende når vi for alvor kommer i gang! Det har taget rigtig meget energi og det er ret hårdt at skulle op fast kl. 6 hver morgen, fordi det er så længe siden jeg har stået op så tidligt. Men jeg ser frem til at arbejde min røv i laser (det lyder virkelig som om man får travlt hver dag) og tjene en masse gode penge. Det er godt rigtigt at lave noget igen. 
Tirsdag havde jeg også en vagt på Shell, hvilket betød jeg havde to timer mellem de to vagter. Det var en virkelig hård omgang. Det har også fået mig til at indse at jeg ikke kan fortsætte på Shell - jeg ville prøve og se hvordan det ville gå. Men jeg kan ikke præstere 100% på nogen af jobsne, hvis jeg skal have dem begge to. Og det er jo ikke særlig optimalt. Så må vinke farvel til Shell efter marts. 

Onsdag aften kørte min familie og jeg til Holstebro for at se Lord of the Dance. Det var en hel vild oplevelse, som jeg er så glad for at få lov til at have. Det er sådan et flot show. Det er sådan en fed blanding af moderne eventyr (lidt 'futuristisk' egentlig) og irsk folkedans og mytologi. Min yndlings del var helt klart, det som jeg kalder for "The Villain Dance". Skurken i eventyr film har nærmest altid en sang, hvor man rigtig høre vedkommendes onde planer osv. I Lord of the Dance har skurken fået sin helt egen dans og den var awesome! Skurken var i det hele taget fantastisk! (jeg har lidt et softspot for awesome skurke, og ham her er helt klart på listen). 
Alt i alt var det en helt fantastisk oplevelse og Riverdance er så flot. Det er virkelig imponerende hvad de kan gøre og måden de bevæger kroppen på. Fodarbejdet er så vildt. Og jeg har aldrig set nogen være så synkrone før. Hvis i får muligheden for at se Riverdance en gang, så synes jeg virkelig i skal gøre det.
Torsdag kunne jeg gå tidligt i seng. Er desværre lidt en skovl til at gå tidligt i seng - selv når jeg er møg træt. Men jeg kom i seng før 22 og jeg følte mig dejligt udhvilet da vækkeuret ringede i morges. Det var så dejligt. Især fordi jeg har fået 6 timer og under resten af ugen. Og så havde vi endda fri en halv time før. Da jeg kom hjem spiste jeg resten af den Ben&Jerry's jeg købte i sidste uge, i ren sejr over at jeg havde kommet igennem ugen og at det nu var weekend - mens jeg så lidt af et par episoder af Friends. Derudover har Lord of the Dance vækket min lyst til at høre musikken fra Riverdance. Vi har en CD fra det show, som mine forældre købte dengang de så det for flere år siden. Det er noget af det smukkeste musik.
Min kæreste er tager hjem i weekenden (og tager min bærbar med hjem! Yay!), så jeg har virkelig bare mulighed for at få noget "mig-tid" og bare lukke af for verden omkring mig lidt.. Det har været tiltrængt, ret meget. Så nyder bare at tilbringe min aften med mit headset på.. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar