torsdag den 8. december 2016

Opsumering; Kort og godt

- Der er udkommet et mega fedt spil i den her uge. Både gameplay og grafik ser fantastisk ud! 
Men det er kun til PS4.... (Trico!)

- Jeg skal ses med min blåkillinge piger (efterskole) og dem fra min højskole. Alt i samme weekend! 

- Jeg skal ENDELIG ud og se den første lejlighed med min veninde. 
Det er lidt vildt. Eftersom alle de andre vi har fundet, altid var taget når vi tog kontakt til udlejer. 

- D. 6 fik jeg en tom, åbnet æske i min Julekalender. Skuffelsen var stor. 

- Jeg har formået at træne 2 ud af 4 planlagte gange i den her uge. 
Der skulle have været træning i går og i dag. I går blev rykket til fredag, i dag blev aflyst til fordel for flere timer med hårkur. 

- Min økonomi er ikke helt håbløs længere.

- Alle julegaver næsten i hus. Saxo må gerne lige skynde sig lidt.. 

- Jeg har fået en mindre besættelse med at male nattehimler. Det er stort set det eneste jeg kreere for tiden.

 - Der er et sødt og dejligt menneske i mit liv, som jeg kan kalde "min kæreste". 

- Jeg skal snart til at være mere voksen end jeg nogensinde har været før. Shit. 

- Det går egentlig ret godt.

onsdag den 7. december 2016

Guffe lækre pølsehorn med kyllinge pølser


Så fik jeg gjort så meget i nye opskrifter, at jeg har en ny til bloggen. Eeey!
Jeg har nemlig kastet mig over min mors pølsehorns opskrift, og efter en gang med hjælp og et par gange helt uden, synes jeg at jeg har styr på den. Sådan nogenlunde i hvert fald.
Og de smager altså lidt for godt, til ikke at dele den. Så her kommer den:

Ingredienser:
Kyllinge pølser
50 g gær
1 dl lunken vand
4 dl lunken mælk
1 æg
1 dl olie
3 dl havregryn
Hvedemel (det er på gefül hver gang)
2 tsk groft salt

Tilføj gerne kerner og/eller frø - 1-2 spsk af hver
(min favorit blanding er solsikke kerner, græskar kerner og hørfrø)

Fremgangsmåde:
Opløs gæren i det lunkne vand. Herefter blandes mælken i.
Tilføj resten, med æg og olien til aller sidst, sådan at der ligger oven på melet.
Melet er på gefül, så det er man nødt til at prøve sig lidt frem med. Heldigvis kan man jo tilføje mere, hvis ikke det ser ud til der kom nok i, i første omgang.
Rør det hele godt sammen og lad dejen hæve i 40 minutter.


Form pølsehornene. Det passer med at dejen lige skal kunne dække pølsen, da de hæver forholdsvist meget.
Lad de formede pølsehorn hæve i yderligere 15 minutter.
Bag dem herefter i ovnen på 175 grader varmluft i 13-18 minutter.


Og voila, så er der lækre pølsehorn! 

mandag den 5. december 2016

Første uge med Body Shop julekalenderen

Okay, så jeg sagde godt nok jeg ville poste dem her om søndagen. Men der skete lige for meget i går, til jeg havde ordenlig tid til at få taget billeder og skrive indlæg. 
Så det første kalender indlæg kommer altså lige på en mandag! 

Men jeg er altså ret vild med den her julekalender. Begge mine søstre har også fået en. Og min lillesøster har faktisk tænkt det samme som mig, da hun mærkede hvor tung den var. At det var noget mærkeligt tungt chokolade. 
Derudover fandt jeg ud af at der står ting på siden af alle kasserne. Ofte et lille hint om hvad der er i. Det er ret hyggeligt. 
Og så har jeg fundet ud af at jeg er ekstra heldig. Min mor har bestilt 3 røde kalendre, som kom i 3 separate pakker. Hun har pakket dem ind lidt løbende, fordi vi ikke har fået dem samtidig. 
Min var den sidste der blev pakket ind. Det var så også den kasse, hvor der af en eller anden grund ikke lå en rød kalender i. Men en guld. Årh hvad!

Anyways, den første uge har vi jo haft 1.-4. December. Jeg startede ud med at få en lille Shower Gel med Fuji Green Tea. Som dufter vildt godt. Dejlig frisk! 
Den 2. var der et par skrubbe handsker, som er et must for mig i badet. Dagen efter var der en Lip Balm med Frosted Berries. Som jeg faktisk har overvejet at købe, da jeg var inde og kigge på deres Jule kollektion for en måneds tid siden. Hvor heldig har man lov at være? 
Søndag var der en tube hånd creme med Almond. Jeg vil bare gerne sige mine hænder er baby bløde lige nu. Den fedter dog en lille bitte smule. Ikke meget og det er ikke ret længe. Men den trænger ikke lige så hurtigt ind, som de andre hånd cremer jeg har prøvet fra Body Shop. 
Jeg tror den er virkelig god til det kolde vejr. 

Jeg hygger mig ret meget med den her kalender. Den er simpelthen for skøn!

torsdag den 1. december 2016

Glædelig 1. December!

Så kom dagen endelig! Den er lidt et vendepunkt for mig, for jeg har ikke tænkt mig at tage del i juleløjerne, før vi når December.
Men så bliver der da også skruet op for festlighederne!
Julemusikken har kørt lige siden jeg stod op, og jeg er så småt begyndt at pynte lidt op. Mit julepynt kom nemlig ikke med i kasserne på loftet sidste år. Så jeg kan begynde nu!
Har også fundet Mandarin duftlyset frem, og sat det med æble på hylden for nu. Jeg er så klar!

Dagen startede med lidt af en overraskelse. Jeg var kun lige stået op og var i gang med at bevæge mig mod badeværelset. Da jeg åbner min dør, står der en fin firkantet pakke, og læner op ad dørkarmen. Havde jeg haft lidt mere fart på, tror jeg at jeg ville have væltet over den.
Så var det ellers at skynde sig ud og få overstået toiletbesøget og tilbage i seng. Med pakken selvfølgelig. Jeg tænkte det nok bare var en chokoladejulekalender. Sådan en har jeg fået alle år. Størrelsen gav dog spørgsmål.
Det gjorde vægten virkelig også. Den var en del tungere end jeg lige havde regnet med. Hvor tung kan chokolade lige være?!

Det er lidt svært at se på billede. Men der står;
Til Thea
Fra Nissen
Hehe, yup. Nissen. Selvom alle børn herhjemme i flere år har vidst at det er mor og ikke nissen, der kommer med gaverne op til jul. Så er de stadig fra Nissen. Det gør det bare lidt ekstra hyggeligt.
Nå, men det viste sig så at det ikke var en meget tung chokolade julekalender der var i pakken. Næh nej. Det var nemlig...
... En julekalender fra Body Shop! Tal lige om at føle sig ekstremt heldig! Og ret forkælet.
Min mor var lige kørt på arbejde da jeg åbnede, ellers havde jeg styrtet ud med det samme og givet hende verdens største kram. Men det må vente til hun kommer hjem. Hun er simpelthen så sød!
Jeg tænker lidt at lave et indlæg de næste 4 søndage, med indholdet af ugen låger. Eller kasser er det egentlig. Jeg ved ikke, jeg synes bare det kunne være lidt hyggeligt.

 Anyways! Jeg prøve og se om ikke jeg kan få sparket min røv i noget træningstøj, og få lavet lidt pilates.
Glædelig 1. December til jer alle! :D

tirsdag den 29. november 2016

Nuet i Listeform #8

De sidste par uger er gået med: 
 - lidt mindre søvn, end hvad jeg normalt ville foretrække
- lange skype samtaler
- lange telefon samtaler
- at glemme bloggen fuldstændig
- fyldte weekender
- en masse To Do lister, for at holde mig selv lidt i gang
- den mest fantastiske weekend nogensinde
- tur nr. 2 ind og se Klokkeren fra Notre Dame
- at så småt komme i gang med lidt træning
- opdagelsen af Blind Guardians
- lejligheds søgen
- et forsøg på at få overblik over økonomien her til jul

Jeg har lyst til:
- at bruge al min tid med sød langhåret sjællænder
- flere pølsehorn med kyllingepølser
- Sushi
- at slette nogle personer fra mit liv

Jeg har ikke lyst til:
- at visse personer stadig skal påvirke mig negativt
- den pose Haribo Ferskner der ligger på mit bord
- at være så langt væk fra den der sjællænder..

Jeg har:
- rimelig godt styr på julegave pengene efter den her uge
- fået en meget fin Mummi bamse
- kidnappet en T-shirt
- fået et forkølelsessår...
- fået et gensyn med min allergi over for parfume i vaskepulver. Fuck..
- en sød langhåret sjællænder, som jeg er ret så glad for!!

Jeg mangler:
 - en hvis sød sjællænder her hos mig
- en større lyst til at spise grøntsager
- lejlighed i Århus til en overkommelig pris
Jeg glæder mig til:
 - at det bliver December lige om lidt!
- Jule hygge
- Tøsehygge
- at skulle drage mod Sjælland og sød langhåret om et par uger
- JUL
 - at jeg kan passe al mit tøj ordenligt igen

søndag den 20. november 2016

Sådan en rigtig søndag

Prøver lidt at komme ind i det her blogging igen. Skal bare ordenlig i gang igen.
 Sidder pt. godt placeret ved mit skrivebord, har lukket døren og Coldplay flyder ud af højtalerne. Jeg har haft en weekend, med rimelig meget social aktivitet. Og kunne virkelig mærke her til aften, at jeg bare trængte til at sidde helt selv. 

 I fredags ankom begge søstres kærester, og så er man jo automatisk lidt mere på, når der er andre i huset. Lørdag har vi fejret min lillesøster, som fylder 16 i næste weekend. Hele familien var inviteret til brunch. Så dagen var fyldt med god mad, hygge og godt selskab. Det flød ud i stue hygge resten af dagen, med film om aftenen. 

Kom derudover i gang med at flette jule stjerner. Vi havde papiret, jeg fik lige genlært hvordan man gjorde. Og så gik jeg ellers i selvsving. Foldede til der ikke var mere papir. 
Lige nu er bunken af stjerner dog forsvundet. Men mon ikke de dukker op igen?
Bunken undervejs

I dag har jeg placeret mig i køkkenet, da vi har fået et mega lækkert sted at sidde, i det nye køkken. Så der har jeg egentlig bare siddet hele dagen. Havde udstyret mig med Zoo Tycoon og Friends på Netflix, plus en masse rester fra dagen før. Og sådan gik min eftermiddag ellers. Ikke helt dårligt. 

Har læst lidt blogs og set Youtube. Er forfærdeligt langt bagud med alle dem jeg følger. Så det prøver jeg også at komme lidt efter i dag. 
I dag har generelt bare været sådan en rigtig søndag. Helt tilbage lænet. Hvor man bare tuller lidt rundt og hygger. Skifter muligvis nattøjet ud med sweatpants og en stor trøje. Så skønt! 



Ja, jeg nyder lige livet lidt lige nu. Føler lidt det ikke har været noget jeg har kunnet, i knap et år nu. 
Men tingene har vendt. Endeligt. Jeg har overskud til at tage de dårlige dage og stunder og ikke bukke helt under for dem. Som jeg ville have gjort for et par måneder siden.
Det er befriende! 
Jeg føler for alvor jeg har fundet mig selv igen. 


Nu skal næste uge bare lige planlægges. Og det tegner sig til at blive en ret god en af slagsen!

mandag den 7. november 2016

Jeg kommer lige forbi med en støvkost..

.. og støver lidt af herinde.

Yup, jeg lever skam endnu. Selvom bloggen står og bliver lidt støvet, fordi den har været lidt efterladt. Som sådan er det ikke fordi der er fart over feltet eller lignende i mit liv lige nu. Men der sker ting, som gør at mit fokus er, og er nødt til at være, helt andre steder. 
Heldigvis er det nærmest kun gode ting. Så jeg klager skam ikke.
Nu er vi i November, og jeg må nok indrømme det typiske Update indlæg ikke kommer for Oktober. Dog vil jeg alligevel gerne lige prøve og samle lidt op på måneden.

  •  Jeg har startet anden runde af 100 Happy Days på min Instagram.

  • Vi blev endelig fuldstændig håndværker fri!
    Hvor meget at have håndværkerne i huset har påvirket mig, er kun blevet endnu mere tydeligt nu hvor de er væk.

  • Jeg har tilbragt et par dage i Odense med en meget savnet veninde.
    Som før boede 20 minutter væk i bil. Det er altså et lidt stort distance skift at skulle vænne sig til.

  • Jeg har brugt en hel ferie på at vaske gulv (det føltes lidt sådan i hvert fald).
    Nyt klinke gulv kræver virkelig meget vask for at blive helt rent.

  • Jeg har været med familien inde og se Klokkeren Fra Notre Dame musicalen på Fredericia Teater.
    Jeg ville gerne have skrevet et indlæg om den oplevelse, men det har været ret svært at finde mine ord frem.

  • Jeg har formået ikke at faile fuldstændig i at være pige, da jeg fik lagt en rimelig pæn makeup, da vi skulle i teatret.

  • Jeg har fejret min mor, som fyldte 51.
     
  •  Vi har indviet det nye køkken.
    Den bedste omgang pasta og kødsovs nogensinde!

  • Jeg har brugt en hel søndag, inkl. 2-3 ture til Brugsen, sammen med min veninde Ruby. Vi skulle teste årets dessert til vores Halloween fest. Som dog først bliver holdt her i November.
    Billeder kommer efter weekenden.

  • Jeg har for første gang set en forhave Halloween dekoration i virkeligheden.

  • Været til 100 års fødselsdag hos min oldemor.
    Tænk sig at skulle få lov at opleve det.

  • Kørt verden største torn lige op i forhjulet på min mors cykel. Som jeg kun kørte på fordi min egen var punkteret ugen før.

  • Været en lille times tid i Legoland, bare lige for at kigge på Halloween dekorationerne i Miniland.

  • Taget verdens bedste brusebad. Seriøst, vores nye regnvandsbruser er som sendt fra himlen!

  • Lidt for mange aftener/nætter med aaaalt for lidt søvn. Det har været manglen på søvn værd dog!