Endnu en måned er kommet til ende. Så Update tid! November har været en lidt rodet måned. Mine morgen gå-ture er lidt på standby - det er altså ikke meget der lokker ved at gå ud når det er halvmørkt, koldt og overskyet derude. November har været en blanding af motivation til at komme igang og lave noget, og lysten til bare at sidde og lave ingenting.
Men det har ikke været en dårlig måned. Den har budt på dejlige ting. Bl.a. min første midnats præmiere. Jeg blev nemlig inviteret i biografen og se Mockingjay: Part I af min veninde. Jeg kunne godt vænne mig til det - der var kun 3 reklamer, som alle var for andre film og så var der præmie udtrækning.
I November synes jeg for alvor man kunne mærke at nu er det altså efterår. Det er jo frysende koldt udenfor! Så har det nu egentlig meget godt med at jeg ikke er tvunget til at gå ud i det.
Hvad er noget jeg har gjort, som jeg er stolt over?
Jeg startede November ud med en såkaldt "Get shit done!"-uge. Og der fik jeg skisme også gjort alt det jeg havde sat mig for. Og det var fedt! Oktober var en meget flad måned, og derfor fik jeg ikke gjort ret mange af de ting jeg skulle. Men det fik jeg vendt rundt på med den uge.
Hvad har jeg lært?
At når jeg tager mig sammen, så kan jeg godt. Men nogen gange er det også helt iorden bare at holde en pause.
Hvilke bøger har jeg læst?
Det er en meget farveløs stak denne måned.. Men jeg fik læst Harry Potter 4 færdig. Og så sad jeg jo der, og kiggede på min bogreol. Hvilken bog skulle jeg igang med? Og der var det så jeg kom frem til at det egentlig er flere år siden jeg har læst de andre Harry Potter bøger. Så jeg hev bog nr. 1 ned og begravede snuden i den. Og derefter 2'eren. Det er helt fantastisk at forsvinde ind i det univers igen.
Hvilke spil har jeg spillet mest?
Jeg fik endelig startet på Assassin's Creed Revelations denne måned! Jeg blev helt fanget af det og gennemførte det på 2 dage... Ifølge Steam har jeg brugt 19 timer. Men det var et fantastisk spil og jeg nød hvert sekund!
Gennemførelsen af Revelations gav mig lyst til at spille Assassin's Creed II igen, så det gav jeg mig i kast med. Egentlig gav det mig bare lyst til at spille mere AC, men efter som jeg kun ejer I, II, Brotherhood og Revelations (og 1'eren er skide træls), så blev det II'eren jeg kastede mig over.
Mit Sims 2 flip fra Oktober er fortsat i November. Dog var det mere et bygge flip. Så det er blevet til en masse fine boliger og lejligheder til mine simmere.
Hvilke sange har jeg lyttet til mest?
Favorit produkt/accessories/ting/andet?
En tilbagevendende favorit! Men altså.. Jo mere og mere jeg bruger den her olie, jo gladere bliver jeg for den. Den gør bare det bare meget nemmere at have krøller. Mit hår bliver slet ikke nær så tørt som før - normalt ville jeg ikke kun gå mere end 2-3 dage uden hårvask og det ville være tørt som hø. Og dermed også filtret som bare pokker. Men nu kan jeg nøjes med 2 hårvaske om ugen, og det er overraskende lidt filtret. Det er skønt!
Favorit outfit/tøjstykke?
I November forkælede jeg migselv med et par nye bukser. Som høj pige er det med at finde bukser, som er lange nok, ikke altid lige den nemmeste sag. Men det lykkedes mig at finde dette par fancy bukser på
EMP. De har et mærke, som hedder Rock Rebel, hvis længde 34 bukser snildt kunne svare til en længde 36. Jeg har aldrig i mit liv haft andet end 'almindelige bukser', og har egentlig også opgivet lidt at finde andet. Men som et tidligt julemirakel fandt jeg disse. Det er en fantastisk følelse! Plus det er en lækker tilføjelse til mit skab. Kan jo pludselig lave nogle helt nye looks!