lørdag den 9. april 2016

Mine selvforkælelses 'Uundværlige'

At give sit ydre lidt ekstra omsorg ind imellem, synes jeg er vigtigt. Især at bruge lidt tid ind imellem på lidt ekstra. Man kan nemt nok bare køre i sine daglige rutine, som ind imellem skal gå lidt hurtigt. Når jeg skal give min krop lidt ekstra opmærksomhed, har jeg nogle essentielle ting, som gør at jeg føler, at min krop har fået mere kærlighed end til hverdag.

En af de ting er at skrubbe hele kroppen med en god scrub i badet. Så alt det døde og grove kommer af. Lige nu bruger jeg Body Shops mango scrub, som er en sukker scrub. Den er rigtig god til tør hud, som min hud har en tendens til at være (især i de her lidt koldere måneder).
Jeg skrubber også mine fødder indimellem. Jeg er virkelig dårlig til at pleje mine fødder, især fordi jeg hader at have creme på fødderne. Men nogle gange tager jeg mig lige sammen, og giver dem en tur også.

Efter sådan en skrubbe tur er det jo vigtigt at give huden fugt. Jeg plejer at smøre bodylotion på, efter jeg har været i bad. Men det er ikke altid hele kroppen får en tur. Nogle gange er det bare mine ben eller ben og arme.
Men efter scrub sørger jeg for, at hele kroppen bliver smurt ind.

Jeg har meget tørt hår, fordi jeg har krøller. Jeg kan give det nok fugt med balsam og hårolie, men det har rigtig godt af noget mere intensivt pleje ind imellem. Min frisør siger faktisk at jeg burde give det hårkur en gang om ugen. Det er dog ikke altid at det sker.. (især ikke lige nu, hvor jeg er på højskole).
Men jeg prøver at give det hårkur ofte. Det får tit lov til bare at sidde i en time og suge til sig. Det giver også lidt tid til at sidde og slappe af, fordi jeg jo har hårkur klistret hår og det gør det lidt svært at lave en hel masse, uden at have hårkur alle steder.
Så den tid kan f.eks. bruge på lidt Netflix, helt uden dårlig samvittighed. Hehe.

Mit ansigt kan også bruge lidt ekstra hjælp indimellem. Jeg døjer ikke meget vildt uren hud, men jeg får tit urenheder hist og her. Især når jeg har været lidt for doven med at rense. Derfor giver jeg mit ansigt en ansigtsmaske, når ansigtet skal forkæles lidt. Der er bare noget over den der følelse af af virkelig at få renset huden igennem. Ligesom med næsten alt andet til kroppen er jeg vild med The Body Shops produkter her også. Jeg er mest til deres Tea Tree maske, men Seaweed Clay masken er også virkelig skøn.


Nogle ting bliver gjort oftere end andre, som hårkuren f.eks. Men alt i alt er det her, det jeg gør af ekstra for min krop en gang imellem, når den lige skal have lidt ekstra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar